Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Beregning og udbetaling af førtidspension

Førtidspensionen udgør én samlet ydelse, som bliver beregnet på grundlag af pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Førtidspensionen består af en samlet ydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Hele beløbet er almindeligt skattepligtigt.

En del af førtidspensionsydelsen udgøres af et pensionstillæg. Pensionstillægget kan ikke udbetales ved fast bopæl i udlandet, bortset fra EU/EØS-lande og Schweiz og visse lande, som Danmark har indgået aftaler med om social pension.

Niveauet for førtidspension for en enlig svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 procent heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Se satser

Indtægtsgrundlag

Det indtægtsgrundlag, der anvendes ved beregning af førtidspension, bliver opgjort på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

I indtægtsgrundlaget medregnes de typer af indkomst, der efter skattelovgivningen udgøres af:

  • Personlig indkomst – dvs. for eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter, underholdsbidrag og andre løbende ydelser
  • Positiv kapitalindkomst – dvs. renteindtægter mm. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten
  • Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Nedsættelse

I det opgjorte indtægtsgrundlag bliver der foretaget en række fradrag, før man kommer frem til det (endelige) indtægtsgrundlag, der skal være grundlag for beregningen af pensionen.

Førtidspensionen nedsættes med 30 procent af det (endelige) indtægtsgrundlag, dog kun med 15 procent hvis ægtefællen eller samleveren også har ret til social pension.

Første pensionsberegning

Den første pensionsberegning sker på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionistens som ægtefællens eller samleverens forventede indkomst i resten af kalenderåret.

Udbetaling

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension.

Førtidspensionen bliver dog senest udbetalt med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra sagen er påbegyndt og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er forløbet tre måneder fra sagens påbegyndelse, skal der derfor normalt ske en efterbetaling af pensionen.

Er der i den periode, som efterbetalingen vedrører, udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb trækkes fra i efterbetalingen.

Pensionen skal udbetales månedsvis bagud, så at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Hjælp til enkeltudgifter

Førtidspensionister har mulighed for at søge om hjælp efter aktivlovens regler om hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter og hjælp til medicin.

Hjælp i særlige tilfælde

Mennesker med nedsat funktionsevne har endvidere mulighed for at få tilskud til sociale ydelser, når visse betingelser er opfyldt. Der kan læses mere om hver enkelt ydelse her

Supplerende hjælp til brøkpensionister

Til førtidspensionister, der modtager brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, kan der eventuelt ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.

Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp. Det betyder bl.a., at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis pågældende gennem andre indtægter eller formue har mulighed for at dække sit økonomiske behov.

Den samlede hjælp bestående af brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan per måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension.

Boligsikring

Boligstøtte til førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de nye regler, ydes som boligsikring.

Årlig fastsættelse og omregning af pensionen

Pensionen fastsættes automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Pensionen fastsat på grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse for året.

Pensionistens oplysningspligt: ved indkomstændringer

Pensionisten har ikke pligt til at oplyse om indkomstændringer, dog bortset fra indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Pensionistens bør dog ændre sin forskudsopgørelse ved væsentlige indkomstændringer, for derved at reducere størrelsen af efterreguleringen af pensionen efter årets udgang.

Pensionistens oplysningspligt: ved ændringer af personlige forhold

Pensionisten har pligt til at oplyse om ændringer i personlige forhold, der vil medføre en ændring af pensionen. Det kan for eksempel dreje sig om indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv, ægtefællen/samlever får pensionen inddraget på grund af strafafsoning, ægtefællen/samlever dør m.v.

Hvornår omregnes pensionen?

Ved indkomstændringer omregnes pensionen, hvis forskudsopgørelsen ændres. Omregningen har virkning for pensionen i hele kalenderåret.

Ved ændringer af personlige forhold omregnes pensionen som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst Udbetaling Danmark om de ændrede personlige forhold. Det gælder dog ikke ved dødsfald, jf. næste afsnit. Når pensionen skal omregnes på grund af ændrede personlige forhold, beregnes pensionen på grundlag af indkomsten i den resterende del af kalenderåret efter omregningen.

Pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden, omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Det gælder dog ikke for en efterlevende pensionist, der modtager efterlevelsespension. Omregning af pension for modtagere af efterlevelsespension sker først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespensionen.

Årlig efterregulering

Den pension der udbetales i løbet af kalenderåret er en foreløbig pension.  Pensionen for kalenderåret beregnes endeligt, når den skattemæssige årsopgørelse for året foreligger. Der foretages herefter en efterregulering af pensionen, dvs. for lidt udbetalt pension vil blive efterbetalt, og for meget udbetalt pension skal tilbagebetales.

Optjeningsprincippet

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af det antal år, en person har haft fast bopæl her i landet (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller betalt skat i Danmark.

Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Borgeren har ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Hvis borgeren ikke har ret til fuld førtidspension, bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension).

Brøken for beregning af pension

Pension beregnes efter brøken:

Faktisk bopælstid (i måneder)
 ----------------------------------------------------------
4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Eksempel 1

En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

360 måneder 1800
 ------------------------- = -------- > 1
4/5 x 420 måneder 1680

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension.

Eksempel 2

En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

60 måneder 1
 -------------------------- = ---- < 1
 4/5 x 300 måneder 4

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

Sidst opdateret: 28-02-2018