Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Seniorførtidspension

Seniorførtidspension ophører den 1. januar 2020.

Folketinget har den 20. december 2019 vedtaget lovforslag L67 om seniorpension. Det forventes at L67 stadfæstes mellem jul og nytår 2019, og at seniorpension kan tilkendes fra 1. januar 2020, samtidig ophører reglerne som seniorførtidspension.

Indtil 1. januar 2020 kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, med højest 5 år til folkepensionsalderen, benytte en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension (seniorførtidspension).

Se satser

Ansøgninger, der ikke er behandlet færdig 1. januar 2020

Ansøgninger om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, der er indgivet til kommunen inden den 1. januar 2020, men som endnu ikke er afgjort den 1. januar 2020, behandles efter de hidtil gældende regler om seniorførtidspension. Ansøgerne om seniorførtidspension, kan dog fra 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen behandlet efter reglerne om seniorpension. I begge tilfælde lægges tidspunktet for indgivelse af ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension til grund for behandling af sagen. Seniorpension kan dog tidligst udbetales med virkning fra 1. januar 2020, hvor ordningen trådte i kraft.

6 måneders frist for afgørelse

Kommunen skal træffe afgørelse senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension.

Til borgere

Du kan ikke søge om seniorførtidspension efter 31. december 2019. Var du i målgruppen for seniorførtidspension, er du også i målgruppen for seniorpension. Du kan læse mere om seniorpension på borger.dk. .

Førtidspension (nye regler) på borger.dk (nyt vindue)

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller personlig vejledning, skal du kontakte kommunen.

Beregn din pension på borger.dk (nyt vindue)

Sidst opdateret: 20-12-2019