Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

50+ - På vej mod nye udfordringer

Nyt kursus giver ledige på 50 + støtte og sparing i jobsøgningen.

Om forløbet

Forløbet er målrettet dig, der er ledig og 50+ og som ønsker støtte og sparring i din jobsøgning.
Forløbet giver dig målrettet fokus på at komme i praktik og i job.
Desuden hjælper vi dig til hurtigere at blive integreret i et nyt job og blive i stand til at udføre kvalificerede opgaver og tage ansvar.
Via FirmaPlus´ spændende workshops får du hjælp til at styrke din individuelle udvikling i det fælles mål om at få et nyt job.

Gennem bla. visuelle dialogkort finder du i fællesskab med din konsulent ind til netop din passion og entusiasme på arbejdsmarkedet. Hermed danner du stærkt grundlag for dit nye CV og ansøgning, som du får hjælp til at udarbejde.
Sammen med dine medkursister øver du dig i tydeligt og klart at beskrive dine kompetencer og vi gennemfører fiktive jobsamtaler. Det giver god træning i kommunikation og styrker dit selvværd.
Gennem foredrag og oplæg får du inspiration og viden om dine muligheder og evt. sporskifte, og på virksomhedsbesøg får du indblik i mange forskellige jobmuligheder.

Indhold

Virksomhedsbesøg: hos forskellige relevante virksomheder i Storkøbenhavn

Foredrag: Krav til nye medarbejdere v/ Poul Bjerre HR-Chef hos Bonava A/S og Brug dit kropssprog og stemmeføring, så du fremstår autentisk
v/ Lone Olufsen, partner i FirmaPlus

Workshops:

  • Om kunsten at netværke v/ Søren Mortensen, direktør, Netværksmester
  • Hvordan kan du opbygge og fastholde psykisk overskud v/ Caroline Heerup, direktør, O Sense®
  • Jobsamtalen set fra flere sider v/ Ayoe Petersen, HR-Chef, tidl. Sony Nordic
  • 50+ mindset – Hvad betyder en seniorpolitik for dig? v/ Hans Ussing, direktør, FirmaPlus

Om jobbet

Forløbet har ikke et specifikt branchesigte. Dog er formålet brancheskift, gerne med fokus på områder, hvor der opleves mangel på arbejdskraft.

Adgangskrav

  • Du er motiveret for brancheskift
  • Du er nysgerrig på arbejdsmarkedsforhold
  • Du har flere års erfaring fra arbejdsmarkedet
  • Du er åben overfor gruppesparring ift. jobsøgning
  • Du er indstillet på at starte i støttet beskæftigelse hvis nødvendigt
  • Du har grundlæggende IT-kompetencer
  • Du skal selv kunne medbringe PC/IPad til forløbet

Tilmelding
Din jobkonsulent tilmelder dig på hrserhverv@kk.dk

Informationsmøde
D. 04.11.20 i Københavns Erhvervshus (Jobcenter København), Gl. Køge Landevej, 2500 Valby. Du bliver oplyst tid og lokale af din konsulent. Tilmeldingsfrist: 30.10.20

Kursets varighed
Forløb: D. 10.11.20 - 17.12.20

Kontaktoplysninger
Hovedstadens Rekrutteringsservice: Susanne Dige Kær, tlf. 2447 1070

Sidst opdateret: 04-11-2020