Spørgsmål og svar om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Opdateret: 12-04-23

Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal laves en beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats er ikke ændret. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.

Opdateret: 12-04-23

Fra d 22. marts kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere gives som ret- og pligttilbud for ledige. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere, kan dog fortsat få øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud. Det skyldes, at de er underlagt krav om kontinuerlig aktivering. For disse grupper indgår øvrig vejledning og opkvalificering derfor også fortsat i fokusmålet for skærpet tilsyn.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej. Mestringstilbud er tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som fremover ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål for sygedagpengemodtagere.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97. Jobcentrene kan dermed fortsat give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud.

Opdateret: 21-06-23

Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.

Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Uddannelserne skal som udgangspunkt være umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det kan fx være danskuddannelse for udlændinge, erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. Hvis en uddannelse ikke udbydes generelt fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige, vil tilbuddet ikke være et tilbud om ordinær uddannelse.

Der er i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.

Opdateret: 12-04-23

Der er ikke ændret i reglerne om nytteindsats.

Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud, for de målgrupper, der skal have et ret- og pligttilbud. Disse indsatser vil desuden indgå i fokusmål på samme måde som før den 22. marts 2023.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her: 

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.

En kommune kan bevillige kursus efter reglerne om den regionale uddannelsespulje i § 97, ”inden for en pulje”, jf. § 97, stk. 1. Det vil sige så længe, der er penge at bevillige. Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.

Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.

Opdateret: 12-04-23

Opgørelsen af ordinære løntimer i fokusmålingerne foretages på baggrund af lønoplysninger fra SKAT’s E-indkomstregister.

Opdateret: 12-04-23

Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et jobcenter eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Jobcentret og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.

Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:

• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.

For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Opdateret: 12-04-23

Jobcentrets eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

Opdateret: 12-04-23

Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også fælles jobsamtaler med a-kassen, som jobcentret står for at indkalde til og fælles jobsamtaler, som forsøgsa-kassen står for at indkalde til.

Jobcentret skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.

Opdateret: 12-04-23

Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.

Opdateret: 19-10-23

Det er kun dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i jobcenteret. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Opdateret: 19-10-23

Gruppen af dagpengemodtagere, som melder sig ledige efter 1. januar 2024 skal have deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
Dagpengemodtagere i a-kasseforsøget, som derfor allerede har deres kontaktforløb i a-kassen pr. 1. januar 2024, fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når tre måneders ledighed.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som er ledige pr. 1. januar 2024, og som fx har været ledige i to måneder skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i jobcenteret.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som melder sig ledige før 1. januar 2024, men som ikke er ledige pr. 1. januar 2024 skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de bliver ledige igen.

Opdateret: 19-10-23

Fra 1. januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til jobcenteret.
Overleveringen fra a-kassen til jobcenteret sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer.
Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at dagpengemodtageren sendes videre i jobcenteret på det rigtige tidspunkt.
Når dagpengemodtageren er skiftet til jobcenteret vil jobcentrene fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed.

Opdateret: 19-10-23

Det er jobcenteret, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele ledighedsperioden. Derfor følger de også op – også i de tilfælde, hvor a-kassen har indstillet til tilbuddet.
Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. A-kassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud.

Opdateret: 19-10-2023

Nej. Regler hvad angår selvbooking, indkaldelse og samtalernes form er de samme for de to samtaler, hvor a-kassen kan deltage.

Opdateret: 19-10-2023

Kun hvis a-kassen skal deltage i samtalen.

Alle jobsamtaler, ud over den første jobsamtale i a-kassen, skal som udgangspunkt selvbookes. I det tilfælde hvor dagpengemodtageren har valgt, at a-kassen skal deltage i den første samtale i jobcenteret, eller ifm. ”16 månederssamtalen”, hvor a-kassen som udgangspunkt skal deltage, har jobcenteret dog mulighed for at indkalde til samtalen. Det vil derfor være en hjælp for jobcenteret, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen.
Hvis jobcenteret vælger at indkalde til hhv. den første samtale i jobcenteret eller 16-månederssamtalen, skal jobcenteret indhente information om, hvilken samtaleform dagpengemodtageren ønsker for samtalen (fysisk, via video eller telefonisk).
Jobcenteret kan også vælge, at samtalen skal selvbookes, selv om a-kassen skal deltage. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Opdateret: 19-10-2023

Alle jobsamtaler, undtaget den første jobsamtale i a-kassen, kan afholdes fysisk, telefonisk eller via video. Det indebærer også den første samtale i jobcenteret og ”16-måneders samtalen”.
Med undtagelse af den første jobsamtale, er det som udgangspunkt dagpengemodtageren, som bestemmer samtalens form. Den aktør, som har ansvaret for dagpengemodtagerens kontaktforløb hhv. a-kassen eller jobcenteret, kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes fysisk, såfremt a-kassen/jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Fsva. a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale i jobcenteret kan a-kassen vælge at deltage over video eller telefonisk, medmindre dagpengemodtageren anmoder om, at a-kassen deltager fysisk sammen med personen. Dagpengemodtagere kan altså bestemme, at a-kassen skal deltage fysisk, men det forudsætter, at de også selv deltager fysisk.
Jobsamtaler for personer på barsel skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder herom.
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Opdateret: 24-10-2023

Jobcenter og a-kasse må henvende sig til dagpengemodtageren i hele ledighedsperioden - uanset hvem der har ansvaret for kontaktforløbet.

De må også gerne f.eks. invitere dagpengemodtageren til jobmesser, de selv holder, mens ansvaret for kontaktforløbet er hos den anden aktør.

Det kan være en god idé at orientere den anden aktør om kontakten med dagpengemodtageren, men det er ikke et krav.

Opdateret: 24-10-2023

Der er ikke krav om en samarbejdsaftale, men det kan være en god idé at have en. Det er kommunen og a-kassen, som selv skal udforme aftalen.

Opdateret: 24-10-2023

Ja, både jobcenter og a-kasse kan formidle dagpengemodtagere i hele ledighedsperioden – også når ansvaret for kontaktforløb er hos den anden aktør.

Opdateret: 24-10-2023

Dagpengemodtagere, som har været ledige i mindre end 3 mdr. d. 1. januar 2024, og som er ledige d. 1. januar 2024 fortsætter i jobcenteret.

Det betyder, at personen er omfattet af de gældende regler, dvs. a-kassen har ikke ansvaret for kontaktforløbet for disse personer i de første 3 måneder, og der skal afholdes samtaler mv. efter gældende regler. Det betyder, at der inden for de første 6 måneder skal afholdes en cv-samtale (inden for 2 uger), 4 individuelle jobsamtaler med jobcenteret og 2 fælles jobsamtaler med a-kassen.

A-kassen kan indstille til tilbud, hvis borgeren er enig. Indstillingen skal sendes til jobcenteret via beskedmodulet på Jobnet.

Jobcenteret skal sende afgørelsen til borgeren via E-boks. Hvis jobcenteret giver afslag, skal jobcenteret sende en kopi af afslaget til a-kassen via beskedmodulet.

Hvis jobcenteret godkender tilbuddet, skal tilbuddet registreres i Min Plan. Det er jobcenteret, der følger op på tilbud.

STAR har ikke fastsat regler for dokumentation ved a-kassens indstilling af tilbud. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem jobcenter og a-kasse.

Det følger af Anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, hvorefter kontaktforløbet fortsætter i jobcentret.

Når en borger (et medlem) overgår fra a-kassen til jobcentret er det vedtaget, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. I modellen overgår borgerne sidst i den måned, hvor de nærmer sig tre måneders dagpengeforbrug. I modellen er der derfor borgere, der overgår hhv. før, på dagen og efter, der er gået tre måneder.

I gennemsnit er borgerne i a-kassen i lidt mere end tre måneder (484 timer). Præcist tre måneder svarer til 481 timer.

Modellens præcision:
- I 10 pct. af tilfældene rammer modellen den korrekt dato for opnåelse af 481 timer.
- I 54 pct. af tilfældene rammer modellen inden for +/- 1-7 dage af den faktiske dato for opnåelse af 481 timer.
- I 89 pct. af tilfældene rammer modellen inden for +/- 8-14 dage af den faktiske dato for opnåelse af 481 timer.

Den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet registreres ligesom i a-kasseforsøget ved brug af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” (id 75).

I forbindelse med tilmelding som jobsøgende pr. 1.1.2024 eller senere registrerer STAR/DFDG ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvis borgerens dagpengetæller status – og under hensyn til overgangsreglerne ift. placering af ansvar for kontaktforløb – indebærer, at a-kassen skal have ansvaret for kontaktfor-løbet for den pågældende borger.

A-kassen skal dog selv registrere og indberette startdato for a-kassens ansvar for kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed i situationer, hvor a-kassen er bekendt med, at de til Det Fælles Data Grundlag (DFDG) indberettede dagpengetællere ikke afspejler medlemmets aktuelle dagpengestatus, og a-kassen skal varetage kontaktforløbet.

Hvordan understøttes overgangen af borgere fra a-kassen til jobcentret?

Fra 2024, hvor a-kasserne overtager kontaktforløbet de første tre måneder af en dagpengemodtageres ledighedsperiode, skal a-kasserne via DFDG underrette jobcentrene om, hvornår ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret.

A-kassen opgør, registrerer og indberetter, når ansvaret for kontaktforløbet skal overgå til jobcentret. Registrering og indberetning skal ske, når arbejds-løshedskassen konstaterer, at et medlem:

1) Er i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) Har 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 7, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Er udmeldt af forskningssystemet.

A-kassen registrerer slutdato og ophørsårsag på ”Kontaktforløb er hos a-kassen” efter reglerne i databekendtgørelsens § 63, stk. 3-6.

Det er vigtigt, at både a-kasser og jobcenter inden januar 2024 er fortrolige med, at det er via registrering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvornår og af hvilken årsag en borger slutter sit kontaktforløb hos a-kassen og overgår til jobcentret.

Udvikling af IT-løsning

Alle a-kasser skal fra 2024 have udviklet eller tilkøbt en it-løsning som gør, at den enkelte a-kasse, via registrering og opdatering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” kan registrere, hvornår en person (et medlem) starter og afslutter sit kontaktforløb i a-kassen og overgår til jobcentret.

Ligesom i a-kasseforsøget registreres og indberettes dette til DFDG ved at registrere fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”.

Kommunikation til DFDG - registrering af kontaktforløbsdata

Kommunikationen til DFDG sker via a-kassernes fagsystemer (fraværsdata). Er der a-kasser, som ikke kan sende fraværsdata vedrørende ”Kontaktforløb er hos a-kassen” via deres fagsystem til DFDG, skal a-kassen kontakte deres it-leverandør, således data kan tilgå DFDG fra den pågældende a-kasse. Det er den enkelte a-kasses ansvar, at fraværdsdata tilgår DFDG.

Sådan fungerer registreringen af overgang fra a-kassen til jobcentret

Forløbet på tre måneder i a-kassen afsluttes ved førstkommende månedsskifte, efter at borgeren har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer for fuldtidsforsikrede og 333 timer for deltidsforsikrede. I a-kasseforsøget svarede dette i gennemsnit til, at den ledige var 484 timer i a-kassen.

Eksempel

Hvis en a-kasse den 10. maj 2024 opgør, at medlemmet har brugt 412 dag-pengetimer, kan a-kassen allerede den pågældende dato (10. maj) registrere, at perioden for a-kassens ansvar for kontaktforløbet har slutdato 31. maj. DFDG sender derefter besked til borgerens jobcenter, så jobcentret får kendskab til, at a-kassen indtil 31. maj varetager kontaktforløbet for borgeren. Jobcentret bliver i dette tilfælde orienteret om, via DFDG, at de overtager ansvaret for borgeren fra den 1. juni 2024.

Hvordan kan jobcentret følge borgernes dagpengeforbrug?

STAR udstiller i dag en webservice (UnemploymentBenefitsAccountService) til jobcentrene, hvor jobcentrene kan læse oplysninger om dagpengemodtage-res forbrug af dagpenge i timer. Det er endvidere muligt for jobcentrenes fag-systemer at abonnere på en besked om opdatering af dagpengetællerne. Job-centrene kan i de fortløbende beskeder se, hvor mange dagpengetimer en dag-pengemodtager har brugt og dermed anslå, hvornår borgeren forventes at overgå fra a-kassen til jobcentret. Dagpengeoplysninger, herunder dagpenge-forbrug, vises i dag i Momentum og Facit.

Kontaktforløbets gennemsnitlige periode

Et ledighedsforløb på præcis tre måneder er 481 timer for fuldtidsledige. I a-kasseforsøget var de ledige i gennemsnit tilknyttet a-kassen i 484 timer. STAR vil følge op på, hvordan dette udvikler sig i løbet af 2024.