Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar om refusion - jobrotationsordningen

Styrelsen modtager jævnligt spørgsmål til refusion i forhold til jobrotationsordningen, som kan være af generel interesse.

Refusionen er ændret fra 100 pct. til 60 pct. af de samlede udgifter til jobrotationsprojekter - Hvad betyder det for virksomhederne?

Refusionsændringen betyder ikke noget for den virksomhed, som sender en medarbejder i uddannelse og i uddannelsesperioden ansætter en ledig som vikar.

Virksomheden få jobrotationsydelse svarende til antallet af uddannelses- og vikartimer ganget med satsen.

Det er kun refusionen til jobcenterets udgifter, der ændres fra 100 pct. til 60 pct.

Det betyder, at hvis en virksomhed har fået jobrotationsydelse på 10.000 kr., så kan kommunen/jobcentret hjemtage 6.000 kr. i refusion fra staten for dette projekt.

Kommunerne kompenseres dog samlet set for deres nettoudgifter til jobrotation via budgetgarantien, der udmøntes som en del af bloktilskuddet.

Eksempel:

Uddannelsestimer: 100 Vikartimer: 100 Jobrotationsydelse til virksomheden: 18.873 kr. (sats 188,73 kr./timen) Refusion til kommunen: 11.323,80 kr.

Sidst opdateret: 12-03-2018