Spørgsmål og svar om virksomhedsservice og rekruttering

04-03-22

Målingen om ordinære jobordrer indeholder fire målingsvariable og tre fordelingsvariable, som det fremgår nedenfor.

Måling 1: Antal oprettede jobordrer og stillinger, samt formidlings- og besættelsesgrad

1. Antal oprettede jobordrer.
2. Antal stillinger blandt oprettede jobordrer.
3. Andel af jobordrer med formidling af ledige kandidater.
4. Andel af jobordrer, der er formidlet kandidater til, som ender med en ansættelse af jobcentrenes formidlede kandidater.

Målingen har følgende fordelingsvariable:

1. Periode, som er baseret på oprettelsesdato for jobordren
2. Område, som er baseret på det ansvarlige jobcenters geografiske område
3. Erhvervsgruppe, som er baseret på den registrerede stillingsbetegnelse i jobordren. Stillingsbetegnelserne er herefter inddelt i forskellige erhvervsgrupper og svarer til dem, der bruges på Arbejdsmarkedsbalancen.dk

04-03-22

De fire målingsvariable lanceres på forskellige tidspunkter. Jobcentrene skal have mulighed for at finde relevante kandidater, ligesom der går nogle måneder, før vi har data på, om de formidlede kandidater er blevet ansat. 

Data om antal jobordrer og antal stillinger lanceres ultimo februar 2022. Andel af jobordrer med formidling af ledige kandidater lanceres en måned senere, mens andel af jobordrer, der er formidlet kandidater til, som ender med en ansættelse af jobcenterets ledige kandidater lanceres tre måneder efter jobordren er oprettet.

04-03-22

Målingen kan anvendes til at få et overblik over omfanget af alle digitalt oprettede ordinære jobordrer samt jobcentrenes håndtering heraf.

Formålet med målingerne er øge transparensen om jobcentrenes arbejde med jobformidling. Målingerne viser ikke alle aspekter af jobcentrenes arbejde med at hjælpe virksomhederne med at skaffe arbejdskraft, da jobcentrene også servicerer virksomhederne på andre måder. Det kan bl.a. omfatte matcharrangementer, job der er afledt af virksomhedspraktik og løntilskud, hjælp til selvhjælp ift. rekruttering, og andre former for service over for virksomhederne.

04-03-22

Der måles på alle digitalt registrerede henvendelser fra virksomheder om direkte hjælp til rekruttering af medarbejdere i ordinære stillinger (jobordrer).

Data kommer fra tre kilder:

1. Jobcentrenes fagsystemer, hvor jobcenteret kan oprette jobordrer/ rekrutteringsanmodninger
2. JobAG, hvor virksomhederne opretter jobordrer/rekrutteringsanmodninger

04-03-22

Nej, jobcentrene kan gøre brug af forskellige værktøjer til at hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft de har brug for. Herunder:

• Vejledning
• Jobformidling
• Henvisning

Det er kun ”Jobformidling”, der er omfattet af målingerne. Her består servicen til virksomhederne i, at jobcenteret screener relevante ledige kandidater på baggrund af virksomhedens ønsker og behov. I screeningen sættes fokus på kvalifikationer og motivation. De ledige kandidater bliver herefter formidlet til virksomheden, som efterfølgende selv overtager rekrutteringsprocessen, og indkalder relevante ledige til samtaler og en eventuel ansættelsesproces.  

04-03-22

Målingen omfatter kun ordinære jobordrer, der er registeret digitalt. Eventuelle jobordrer, der håndteres på anden vis er ikke omfattet i målingerne. Fx vil jobmesser/matcharrangementer, hvor der ikke er en systematisk registrering af jobordrer og formidling, ikke indgå i målingerne.

Derudover tæller jobordrer fra vikarbureauer ikke med ved målingsvariablen om andel af jobordrer, der er formidlet kandidater til, som ender med en ansættelse af jobcenterets ledige kandidater.

Det skyldes, at vikarbureauer ikke leder til løn fra samme P-nr., som jobordren er oprettet i.

Sidst skal der gøres opmærksom på, at kandidater formidlet på jobordrer oprettet på et p-nummer (fx hovedkontor), ikke betragtes som ansat i virksomheden, hvis de ansættes på et andet p-nummer.

04-03-22

En jobordre er i målingen registeret under det jobcenter, der er ansvarlig for at finde relevante kandidater til virksomheden. Jobcenteret kan enten selv udsøge relevante kandidater til jobordren fra eget eller andre jobcentre, eller de kan gøre brug af det tværkommunale samarbejde og bede andre jobcentre om hjælp til at sikre det bedste match. Formidlingsgraden måles derfor på, om der er formidlet kandidater til virksomheden uafhængig af, hvilket jobcenter der har fundet de formidlede kandidater, og deres bopælskommune.

04-03-22

I målingerne er der ikke kontrolleret for kommunernes forskellige rammevilkår. Kommunerne har forskellige rammevilkår, som der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater og indsats skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. Fx vil niveaet for antallet af jobordrer pr jobcenter afhænge af mange faktorer, herunder det lokale erhvervsliv, kommunetypen (arbejdskraftopland eller arbejdskraftcentrum), antallet og typen af virksomheder i kommunen set i sammenhæng med ledighedsbilledet og registreringspraksis. Man skal derfor være varsom med at lave sammenligninger på tværs af kommuner.

04-03-22

Der indgår alene ordinære jobordrer i målingerne. Hvis det ikke er muligt at finde kvalificerede kandidater på ordinære vilkår, kan der i stedet formidles borgere i støttet beskæftigelse efter aftale med virksomheden. Disse kandidater vil også fremgå som formidlede kandidater i målingen.

19-01-2022

Jobcentrene kan gøre brug af forskellige værktøjer til at hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft de har brug for. Herunder:

• Vejledning
• Jobformidling
• Henvisning

For at sikre virksomhederne den bedst mulige service fra jobcentrene anbefaler STAR, at jobcentrene benytter redskabet ”jobformidling”, som basisredskab og fundament i servicering af virksomheder, der mangler arbejdskraft.

”Jobformidling” er langt det mest hyppigt anvendte redskab i kommunernes virksomhedsservice. Her består servicen til virksomhederne i, at jobcenteret screener relevante ledige kandidater på baggrund af virksomhedens ønsker og behov. I screeningen sættes fokus på kvalifikationer og motivation. De ledige kandidater bliver herefter formidlet til virksomheden, som herefter selv overtager rekrutteringsprocessen, og indkalder relevante ledige til samtaler og en eventuel ansættelsesproces.  

Brug af henvisninger i beskæftigelsesindsatsen
Som supplerende redskab har jobcentrene mulighed for efter aftale med en arbejdsgiver at ”henvise” ledige direkte til et job. Henvisning skal altid ske med afsæt i en konkret aftale med en virksomhed, da redskabet forpligter virksomheden til en række administrative handlinger og tilbagemeldinger til jobcentret. Ønsker en virksomhed at få henvist ledige, udsøger jobcentret relevante kandidater.

Regler ved brug af henvisninger

En henvisning skal som udgangspunkt være skiftlig og ske med én dags varsel jf. §10 Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den ledige orienteres om, at vedkommende henvises til job samt at manglende fremmøde og ubegrundet afvisning af jobbet kan blive sanktioneret og få ydelsesmæssige konsekvenser.

Administration i virksomhederne

Virksomheden er ved henvisning forpligtiget til efterfølgende at give jobcentret besked om, hvorvidt den ledige blev ansat eller ej, samt forpligtiget til at kontakte jobcentret, hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter ansættelse.

En ”henvisning” vil altid indirekte fungere som en rådighedsafprøvning, idet den ledige kan sanktioneres, hvis pågældende ikke møder op til samtale med virksomheden¹. Hvis jobcenteret er i tvivl om den lediges rådighed, anbefales det dog at bruge fx nytteindsats i stedet, som ikke pålægger virksomhederne yderligere administration.

Eksempler på brug af henvisninger

Jobcentrene kan anvende ”henvisninger” som supplerende redskab til ”jobformidling”, når arbejdsgiver er indforstået med, at rekruttering via henvisning også kan indebære en rådighedsafprøvning. Der kan fx være tale om arbejdsgivere, hvor rekrutteringsbehovet et stort og akut, og hvor produktion og opgaveløsning kan afvikles selv om en eller flere henviste ledige udebliver eller ophører umiddelbart efter ansættelsen. Der kan ligeledes være situationer, hvor en arbejdsgivere med meget kort varsel ønsker at rekruttere et større antal ledige. Det kan i sådanne situationer være vanskeligt at gennemføre en almindelig jobformidling, hvorfor ”henvisning” der kan gennemføres inden for en kort tidshorisont kan være det bedste rekrutteringsværktøj.

¹ Møder en ledig ikke op til samtale med virksomheden, eller uden rimelig grund afviser tilbudt arbejde kan jobcentreret for kontanthjælpsmodtagere sanktionere den ledige direkte på denne baggrund i form af nedsat ydelse i 3 dage (3 sanktionssatser) jf. Lov om aktiv socialpolitik §39, stk. 2. For dagpengemodtagere skal der fra jobcenteret ske en negativ underretning til a-kassen omkring den ledige udeblivelse eller afvisning af tilbudt arbejde. A-kassen skal på denne baggrund vurdere om den ledige skal sanktioneres i form af nedsat ydelse, jf. §63 i Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

22-03-22

Målingen for besættelse af jobordre er udviklet pba. besættelse på p-enhedsnummer, da virksomhederne ifølge Indkomstregisterloven § 3, nr. 6 har pligt til at indberette p-enhedsnummer i hver enkelt lønindberetning til eIndkomst. Virksomheden skal her indberette det p-enhedsnummer, hvortil den ansatte i væsentligst omfang har været tilknyttet i lønperioden.

STAR har foretaget en stikprøvekontrol for besættelsesgraden for jobordre hos udvalgte private virksomheder (hhv. med p-enhedsnummer/CVR-nummer match på udbetalingen i eIndkomst), og stikprøven viser, at der ikke er nogen væsentlig forskel ift. den målte besættelsesgrad.