Aktiv indsats: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Svar 04-02-22

På baggrund af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021 er der i efteråret vedtaget lovforslag L 67 om, at ledige efter 6 måneders ledighed eller sygemeldte efter de første 6 måneders sygdom, får mulighed for at vælge om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved fysisk fremmøde, over video eller telefonisk.

Loven er trådt i kraft den 1. januar 2022.

Tidligere gældende svar

Svar 17-12-21 - ikke længere gældende:

På baggrund af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021 er der i efteråret vedtaget lovforslag L 67 om, at ledige efter 6 måneders ledighed eller sygemeldte efter de første 6 måneders sygdom, får mulighed for at vælge om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved fysisk fremmøde, over video eller telefonisk.

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriet tager løbende bestik af situationen med smittespredning, og der kan på den baggrund løbende ske ændringer med hjemmel i epidemiloven, og de betingelser denne giver anledning til. Følg med på følgende side.

COVID-19: Betydning for beskæftigelsesindsatsen

Svar 07-09-21 - ikke længere gældende:

På baggrund af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021 forventer styrelsen, at der i efteråret vedtages lovforslag om, at ledige efter 6 måneders ledighed får mulighed for at vælge om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk.

Indtil lovforslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2022, vil de almindelige regler om samtaler i bl.a. LAB gælde, dvs. at samtaler som hovedregel skal holdes med personligt fremmøde.

Svar 11-07-21 - ikke længere gældende:

Fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med fysisk fremmøde. Dermed vil jobcenteret, kommunen eller a-kassen ikke længere have mulighed for at beslutte, at samtaler afholdes telefonisk eller digitalt. Det gælder for alle ledige uanset ledighedsanciennitet.

Indtil 1. september 2021 er det dog muligt at:

• afvikle digitale samtaler, hvis en kommune er helt eller delvist nedlukket.
• gennemføre allerede indkaldte digitale samtaler. Det vil dog være et krav, at de digitale samtaler er indkaldt før den 23. juni 2021.

På baggrund af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021 forventer styrelsen, at der i efteråret vedtages lovforslag om, at ledige efter 6 måneders ledighed får mulighed for at vælge digitale/telefoniske samtaler. Indtil lovforslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2022, vil de almindelige regler om samtaler i bl.a. LAB gælde fra den 1. september, hvor COVID-19 bekendtgørelsen forventes at ophøre, dvs. at samtaler som hovedregel skal holdes med personligt fremmøde.

Svar 14-04-21 - ikke længere gældende:

Det fremgår af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, at jobcentrene og a-kasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Det fremgår ligeledes, at kommunen kan vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder. Dette gælder indtil videre. STAR orienterer om gældende regler, så snart der er truffet politisk beslutning herom.

Svar 26-05-21 - ikke længere gældende:

Det fremgår af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, at jobcentrene og a-kasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Det fremgår ligeledes, at kommunen kan vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder. Dette gælder foreløbigt til og med den 12. juni 2021. STAR orienterer om gældende regler, så snart der er truffet politisk beslutning herom.

Svar 28-01-2022:

Jobcentre og a-kasser skal fortsat være særligt opmærksomme på og tage særlige hensyn til, om en borger er i risikogrupperne for covid-19, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding om risikogrupper, forud for henvisning til job og tilbud med fysisk fremmøde. Det vedrører derfor personer, der selv er i risiko og deres nære pårørende (Fx børn og ægtefæller). Jobcentre og a-kasser bør også tage hensyn til borgere, der er utrygge ved smittesituationen og tilrettelægge samtaler og tilbud i dialog med borgeren med henblik på at skabe tryghed ved situationen.

Svar 01-09-21:

Kommunen skal ikke på ny vejlede personen om rådighedsforpligtelsen i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der allerede er givet personen vejledning, der omfatter de rettigheder og pligter, der ikke længere er suspenderet grundet ophævelsen af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19.

Det betyder, at hvis en person er vejledt om alle sine rettigheder og pligter, og denne vejledning fortsat er tilstrækkelig efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen ikke gentage sin vejledning, alene fordi bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er ophævet. Det forhold, at bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er ophævet, medfører således ikke at kommunen automatisk har pligt vejlede borgeren om sin rettigheder og pligter på ny.

Vejledning skal dog gives efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik, hvis kommunen ikke har givet modtageren af hjælp vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, der kan anses for tilstrækkelig i forhold til rådighedsforpligtelsen.

Dette spørgsmål og svar findes under samtaler og vejledning. 

Svar 26-05-21:

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen er det igen muligt at bevilge tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde, hvis betingelserne for tilbuddet i øvrigt er opfyldt.

Der er ikke et forbud i reglerne mod at give tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob i virksomheder, hvor der fortsat er ansatte, som er hjemsendt med lønkompensation.

Men betingelserne for tilbuddet, bl.a. formålet, skal være opfyldt.

For tilbud om virksomhedspraktik gælder det, at tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Derudover skal en virksomhedspraktik tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Der gælder særlige regler for uddannelseshjælpsmodtagere samt for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb (som er i et ansættelsesforhold).

For tilbud om løntilskudsjob skal tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Der gælder særlige regler for førtidspensionister.

Jobcenteret skal dermed vurdere, om formålet med en virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse kan opfyldes for personen, hvis der stadig er ansatte i virksomheden, som er hjemsendte med lønkompensation. Kan en ledig gå direkte ind og overtage et job, som en hjemsendt ansat på lønkompensationsordningen har varetaget, vil formålet ikke være opfyldt.

Jobcenteret skal særligt være opmærksom på og sikre sig, at personen vil kunne opnå den tilstrækkelige afklaring/udvikling via en virksomhedspraktik eller oplæring/genoptræning via en løntilskudsansættelse.

Alle øvrige betingelser for tilbuddet skal også være opfyldt. Det gælder bl.a. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet (for løntilskudsjob).

Svar 07-09-21:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, og perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Suspensionsperioderne af dagpengeforbruget kaldes her ”døde perioder”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” ikke tælle med i opgørelsen af måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse skal være afsluttet.

Dermed vil der være en længere periode til at holde lovpligtige jobsamtaler, give ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse. Hermed vil opgørelsen som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

”Døde perioder” vil fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være tilsvarende ”døde perioder”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Reglerne om ”de døde perioder” indgår i de almindelige regler fra 1. september 2021 og kan findes her.

Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 1731 af 26. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (nyt vindue)

Tidligere gældende svar

Svar 14-06-21 - ikke længere gældende:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og, perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligt-tilbud og reglerne om, at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed.

Reglerne om de "døde perioder" i forhold til indsatsen fremgår af bekendtgørelsen om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen.

Det betyder, at den ”døde periode” ikke vil tælle med i opgørelsen af perioder i forhold til kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse senest skal være afsluttet. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Svar 15-04-21 - ikke længere gældende:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og, perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om, at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed.

I regler om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen gælder den ”døde periode” til og med den 30 . april 2021.

Det betyder, at de 10 måneders ”død periode” ikke vil tælle med i opgørelsen af perioder i forhold til kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse senest skal være afsluttet. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil. Reglerne i LAB §§ 102 og 105 om ret- g pligttilbud er dog pt. fortsat suspenderet.

Svar 12-03-21:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 og også perioden fra og med den 1. marts 2021 og til og med 31. april 2021 (lovforslag forventes vedtaget 16. marts 2021) ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om, at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed.

I de gældende regler om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen gælder den ”døde periode” indtil den 28. februar 2021, hvilket dog er forlænget til den 15. april, jf. en overgangsbestemmelse i den nye epidemilov. I forbindelse med kommende ændring af disse regler forventes det, at den ”døde periode” bliver forlænget til og med den 31. april 2021.

Det betyder, at de 10 måneders ”død periode” ikke vil tælle med i opgørelsen af perioder i forhold til kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse senest skal være afsluttet. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Tidligere gældende svar

Svar 01-07-20 - ikke længere gældende:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil denne ”døde periode” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed. Det betyder, at de seks måneder (fra 1. marts til og med udgangen af august) ikke vil tælle med i opgørelsen af disse perioder. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Svar 07-09-21:

Suspensionsperioder af dagpengeforbruget - de såkaldte ”døde perioder” -  har ikke indflydelse på, hvordan man beregner krav til forudgående ledighed, for at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Dette beregnes som hidtil, og suspensionsperioder fratrækkes altså ikke.

Det vil altså sige, at hvis en dagpengemodtager blev nyledig 1. maj 2021, kan personen få et løntilskudsjob efter 6 mdr. ledighed, og her tælles timer med dagpenge og løntilskudsjob siden maj med. Hvis personen har været fuldt ledig og modtaget dagpenge siden 1. maj, vil personen kunne komme i løntilskudsjob i oktober.

Der er ikke en ”død periode” for øvrige borgere. For disse borgere beregnes forudgående ledighed også som hidtil.

Tidligere gældende svar

Svar 12-03-21 ikke længere gældende:

For dagpengemodtagere er der ikke ændringer i reglerne om, hvilke perioder der kan medregnes i forhold til kravene om forudgående ledighedsanciennitet for, at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Reglerne står i § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob medregnes - uanset at en dagpengeperioden anses som ”død periode” i forhold til beregning af dagpengeforbrug -  i forhold til forudgående ledighedsanciennitet (dvs. ved løntilskudsjob, voksenlærlinge, jobrotation og opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Svar 01-07-20:

For dagpengemodtagere er der ikke ændringer i reglerne om, hvilke perioder der kan medregnes i forhold til kravene om forudgående ledighedsanciennitet for, at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Reglerne står i § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob i perioden marts-august 2020 medregnes på samme måde som dagpenge/løntilskudsjob i andre perioder, selvom perioden marts-august 2020 for dagpengemodtagere anses for en ”død periode” i forhold til kontaktforløbet og i dagpengesystemet.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Svar 22-04-20:

I de situationer, hvor arbejdsgiveren modtager tilskud til en medarbejders løn efter løntilskudsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil arbejdsgiveren ikke kunne modtage kompensation fra lønkompensationsordningen. Det skyldes, at der ikke kan gives lønkompensation til medarbejdere ansat ”med særlige forhold”, hvilket bl.a. dækker over medarbejdere på anden offentlig støtte.

En arbejdsgiver, der har en person ansat efter reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene en ret, men ikke en pligt, til at anmode om og modtage løntilskuddet. Virksomheden kan dermed vælge ikke er hjemtage løntilskuddet for i stedet at modtage lønkompensation, hvis betingelserne herfor i øvrigt er overholdt.

Hvis arbejdsgiveren således vælger ikke at modtage løntilskuddet, men i øvrigt ikke beder jobcenteret om, at løntilskudsforløbet ophører/overgår til ansættelse uden tilskud, så vil løntilskudsperioden (bevillingsperioden) løbe videre.

Hvis fx tilbud om en løntilskudsansættelse er bevilget for 6 måneder, og arbejdsgiveren vælger ikke at modtage løntilskud for 2 måneder i midten af forløbet, vil disse 2 måneder fortsat medgå i de 6 måneder, der er bevilget.

Iflg. § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i forbruget af dagpengeperioden.

Vælger arbejdsgiveren at rette henvendelse til jobcenteret for at få borgeren til at overgå til helt ordinær ansættelse (uden løntilskud), og nedsætter jobcenteret herefter tilbudsperioden, så vil tilbudsperioden kun være den reducerede periode. Borgeren vil efter den ordinære ansættelse ikke kunne ansættes med løntilskud hos samme arbejdsgiver, med mindre det ikke længere er det seneste ansættelsessted.

Styrelsen henviser i øvrigt til virksomhedsguiden.dk for en nærmere gennemgang af reglerne for lønkompensationsordningen:

Virksomhedsguiden: Vejledning: Kompensation til virksomheder og selvstændige (nyt vindue)

Svar 15-04-21:

Jobcenteret kan give alle kurser m.v. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, med de begrænsninger, der følger af restriktionerne i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Der kan gives tilbud om alle kurser, der kan gennemføres digitalt.
Kurser under øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis borgeren efter en konkret individuel vurdering er i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller, der er en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse efter forløbet.

Ordinær uddannelse under vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis uddannelsesinstitutionerne er åbne i overensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer.

Der henvises til orienteringsbrev fra den 15. april 2021.

Orientering af den 15. april 2021: Ny hovedbekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af beskæftigelsesindsatsensom følge af covid-19 (pdf) (nyt vindue)

Tidligere gældende svar

Svar 12-03-21 - ikke længere gældende:

Jobcenteret kan give alle kurser m.v. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, med de begrænsninger, der følger af restriktionerne i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Der kan gives tilbud om alle kurser, der kan gennemføres digitalt.
Kurser under øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis der er en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse efter forløbet.

Ordinær uddannelse under vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis uddannelsesinstitutionerne er åbne i overensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer.

Der henvises til orienteringsbrev fra den 18. december 2020 og den 29. januar 2021.

Tidligere gældende svar

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende

Jobcentrene kan give alle kurser mv. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser.

Der er fortsat en udskydelse af fristerne for tilbud. De udskudte frister for tilbud under varslingspuljen gælder for ledige, som er fratrådt virksomheden inden for perioden den 20. marts til 15. juni 2020 (ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 867 af12. juni 2020), således at tilbud skal være aftalt senest 1 måned efter, påbegyndt senest 4 måneder efter og afsluttet senest 7 måneder efter den 15. juni 2020.

Svar 03-07-20:

Det er STAR’s vurdering, at kommunerne er forpligtede til at bakke op om de udmeldinger, som de centrale offentlige myndigheder kommer med. Regeringen har i sine udmeldinger taget udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, som skal efterleves af de offentlige myndigheder. Således skal kommunerne efter STAR’s opfattelse tage det væsentlige samfundsmæssige hensyn, at kommunerne ikke giver disse personer tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med en smitterisiko for andre mennesker som følge.

Er der tale om lande for hvilke, der anbefales 14 dages karantæne efter hjemkomst, vil personen grundet den manglende rådighed for arbejdsmarkedet ikke kunne modtage kontanthjælp, og som følge deraf kan personen i de 14 dage ikke gives tilbud som ydelsesmodtager.

Svar 17-06-20:

For så vidt angår opgørelsen af tilskudspersoner i forhold til rimelighedskravet, fremgår det af §§ 63 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), hvem der skal tælles med.

Af § 63 og § 77 i LAB fremgår det således, at personer i virksomhedspraktik og nytteindsats (herunder fra integrationslovens område) samt personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i LAB (herunder fra kompensationsloven) tæller med som tilskudspersoner. Ansatte som har været hjemsendt med lønkompensation skal altså ikke tælle med i antallet af tilskudspersoner.

I forhold til merbeskæftigelseskravet gælder det efter § 79 stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB), at man ved opgørelsen af antallet af antal ordinært ansatte medregner alle beskæftigede (opgjort som fuldtidspersoner). Man skal dog ikke medregne ansatte med offentligt tilskud.

Reglen i BAB § 79 om, at der ikke skal medregnes ”ansatte med offentligt tilskud” omhandler kun personer, hvor personen er blevet ansat med bevilling af offentligt tilskud efter reglerne i LAB, Integrationsloven og Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. - dvs. løntilskudsjob, fleksjob, jobrotation og voksenlærlinge. Det vil sige, at ordinært ansatte – som en virksomhed i en periode har modtaget/modtager lønkompensation til - ikke skal anses for at være omfattet af ”ansatte med offentligt tilskud”.

Svar 09-06-20:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Tidligere gældende svar

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Det bemærkes, at en eventuel videreførelse af et løntilskudsjob vil bero på en frivillig aftale mellem personen i løntilskud og virksomheden. Det vil derfor ikke kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for personen i løntilskud at afslå en videreførelse af ansættelsen i løntilskud.