Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Fleksjob: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

De nye foranstaltninger på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus rejser mange spørgsmål. Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål om fleksjob.

Spørgsmålene og svarene vil løbende blive opdateret i takt med besvarelsen af indkomne spørgsmål. Sådan finder du de seneste spørgsmål/svar:

  • Spørgsmålene er ordnet kronologisk inden for hvert emne, så det senest besvarede spørgsmål ligger øverst.
  • Hvis svaret på et eksisterende spørgsmål bliver revideret, tilføjer vi ”revideret” i slutningen af spørgsmålet og flytter det op øverst.
  • Sidens ”sidst opdateret”-dato nederst på siden ændrer sig, når der tilføjes, revideres eller slettes spørgsmål/svar.
  • I bunden af et afsnit kan der ligge historiske svar, som ikke gælder mere. Vi har tilføjet "historisk" i slutningen af sådanne spørgsmål.

Kan jobcenteret fortsat foretage opfølgninger og statusvurderinger i fleksjob?

Svar 25-03-20:

Det er muligt at holde opfølgningssamtaler efter 2½ år og foretage statusvurderinger efter 4½ år i fleksjob på anden måde end ved personligt fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at det kan ske ligeså kvalificeret fx telefonisk som ved personligt fremmøde. Hvis dette ikke er tilfældet, må jobcenteret grundet den aktuelle situation som følge af COVID-19-foranstaltningerne udskyde opfølgningen eller statusvurderingen, således at den foretages snarest muligt herefter.

Den fleksjobansatte bliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter statusvurderingen.

Er det muligt at sætte arbejdstiden ned i fleksjobbet som følge af COVID-19-foranstaltningerne?

Svar 20-03-20:

Det er muligt for arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet i fællesskab at aftale, at arbejdstiden i fleksjobbet sættes ned, herunder i en periode som følge af COVID-19-foranstaltningerne.

Den fleksjobansatte skal give jobcenteret besked, hvis arbejdstiden sættes ned.

Der henvises også til spørgsmål/svar her på hjemmesiden vedrørende hjemsendelse og arbejdsfordeling for fleksjobansatte.

Kan der oprettes nye fleksjob under COVID-19-krisen?

Svar 31-03-20:

Ja. Etablering af fleksjob vil kunne ske uden personlig kontakt. Fleksjobbet skal oprettes og godkendes i VITAS. I forbindelse med godkendelsen i VITAS skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet og af arbejdsintensiteten.

Kan en person i fleksjob, hvis arbejdsgiver er gået konkurs, få ledighedsydelse?

Svar 04-05-20:

I forbindelse med en arbejdsgivers konkurs kan der ikke ydes ledighedsydelse, så længe den pågældende kan anses for at være i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale løn. Den pågældende kan således først modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen er fritstillet fra ansættelsesforholdet.

I den mellemliggende periode kan den pågældende modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt.

Baggrunden for dette er, at hvis ansættelsesforholdet ikke er ophævet på grund arbejdsgiverens misligholdelse, er den fleksjobansatte fortsat ansat af konkursboet.

Et konkursforløb starter med, at skifteretten udpeger en kurator til at bestyre konkursboet. Kurator har 14 dage til at afklare, hvad der skal ske med de ansatte. I den periode skal de ansatte ikke møde på arbejde, medmindre kurator beder dem om det. Inden for de 14 dage kan kurator bestemme, at de ansatte enten skal arbejde for konkursboet eller at de skal fritstilles.

Hvis kurator beder de ansatte om at arbejde for boet, har de ansatte først pligt til at gøre det, når der er sikkerhed for, at de får løn for arbejdet. Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke løn for arbejde, der er udført for kurator.

Hvis kurator ikke ønsker at gøre brug af de ansattes arbejdskraft, vil de blive opsagt og fritstillet.

I det omfang personen kan anses for frigjort fra ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan personen anses for ledig og dermed få udbetalt ledighedsydelse fra første ledighedsdag. Hvis der udbetales godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende, vil dette medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Kan der laves arbejdsfordeling for fleksjobbere, så de får løn for de timer, de møder på arbejde, og ledighedsydelse/flekslønstilskud for de øvrige timer? (revideret)

Svar 24-04-20:

Fleksjobansatte, som er ansat såvel efter ny som gammel ordning, har i lighed med ordinært ansatte mulighed for at være omfattet af arbejdsfordeling. Af vejledning om ledighedsydelse fremgår følgende under afsnittet ”Arbejdsfordeling”:

”Under arbejdsfordeling bliver den overenskomstmæssige arbejdstid nedsat i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere bliver afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioden fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, når der på en arbejdsplads er indgået aftale om arbejdsfordeling, og der ønskes udbetaling af ledighedsydelse. Jobcenteret registrerer, at den ansatte i fleksjob er omfattet af en arbejdsfordeling og meddeler dette til ydelseskontoret, som skal sørge for udbetaling af ledighedsydelse.

For at personen kan få ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden bliver nedsat med hele dage.

For fleksjob ny ordning beregnes således

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag. Der kan ikke for samme dag udbetales fleksløntilskud og ledighedsydelse.

Eksempel 1

En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 2 dage om ugen. Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. Fleksløntilskuddet nedsættes med 2/5 af ugesatsen og personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Eksempel 2

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af de arbejdsfrie dage. Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 18 timer tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 12 timer, svarende til løn for 2 dage. Fleksløntilskuddet nedsættes med 3/5 af ugesatsen. Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.”

For fleksjob gammel ordning beregnes således

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag.

Eksempel 1

En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen.
Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Eksempel 2

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer, svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 2 dage. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.

Eksempel 3

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at begge »nedsættelsesdagene« falder på fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer, svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 3 dage. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at begge dage, som arbejdstiden nedsættes med, er fridage. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 2/5 af personens ugesats.

Yderligere information

Der henvises endvidere til STARS nye lempeligere regler for arbejdsfordeling:

Faktaark: Arbejdsfordeling gøres mere fleksibel (pdf) (nyt vindue)

I hvilke tilfælde skal en person, der har været midlertidigt hjemsendt, eller som er blevet opsagt og efterfølgende genansættes, overgå til ansættelse efter ”ny fleksjobordning”?

Svar 27-03-20:

Hvorvidt en person skal overgå til ansættelse efter ny ordning afhænger af den konkrete situation.

En fleksjobber, der har været midlertidigt hjemsendt, er fortsat ansat i fleksjobbet og vil derfor som udgangspunkt ikke skulle overgå til ansættelse efter reglerne i fleksjobordningen fra 2013.

Derimod vil en fleksjobber, der er blevet opsagt, og som genansættes efter afbrydelse i ansættelsen på grund af kontraktens ophør, skulle ansættes efter reglerne i fleksjobordningen fra 2013.

(historisk) Vil der i marts måned kunne udbetales fleksløntilskud (i stedet for ledighedsydelse), hvis man har arbejdet i 14 dage i marts og så er hjemsendt de sidste 14 dage i marts?

Svar 20-03-20 - ikke længere gældende:

Da den fleksjob-ansatte har været hjemsendt i de sidste 14 dage af marts måned og derfor i denne periode ikke har modtaget løn fra arbejdsgiveren, vil der skulle udbetales ledighedsydelse, da personen vil være omfattet af en midlertidig afbrydelse af arbejdet, jf. § 74, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der skal derfor ske en beregning af fleksløntilskuddet for den periode, som personen har været i arbejde, jf. § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til princippet i eksempel 4 i kapitel 7 i vejledning om fleksjob nr. 9345 af 7. april 2017 (historisk).

Ledighedsydelsen udbetales for den resterende del af perioden efter §§ 74 a, 74 b og 74 d i lov om aktiv socialpolitik.

(historisk) Hvad sker der med de fleksjobansatte, der enten bliver hjemsendt, eller som er utrygge ved at være på arbejdspladsen, fordi de på grund af deres helbred må betragtes som en del af risikogruppen?

Svar 15-03-20 - ikke længere gældende:

Ansatte i fleksjob følger overenskomstens regler. Hvis der ikke er en overenskomst på ansættelsesområdet, fastsættes arbejdsvilkårene efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, og er der en relevant sammenlignelig overenskomst på området, tages der udgangspunkt i denne. De fleksjobansatte er således dækket af reglerne i overenskomster og de lokale aftaler på arbejdspladsen. Det kan være behov for, at man på arbejdspladserne forholder sig til den enkelte ansatte og dennes helbredsmæssige situation, og at man – hvis der ikke er regler herom i overenskomsterne – lokalt aftaler sig frem til en løsning for den enkelte.

I den situation, hvor en person er hjemsendt af sin arbejdsgiver og ikke har ret til løn, og hvor arbejdsgiver ikke har haft andre muligheder end hjemsendelse som følge af myndighedernes anbefalinger på grund af udbruddet af Corona-virus i Danmark, kan der udbetales ledighedsydelse til en person i fleksjob, der bliver hjemsendt uden ret til løn efter overenskomsten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af § 74, stk. 1, nr. 5, jf. § 74 a, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Det fremgår videre af vejledning nr. 9363 af 10. juli 2013 om ledighedsydelse m.v., kapitel 3, om ledighedsydelse ved midlertidig afbrydelse af fleksjob, at en person, der er ansat i fleksjob, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen. Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l.

Hjemsendelse uden løn skal pga. den helt ekstraordinære situation med Corona-virusudbrud i Danmark sidestilles med midlertidige afbrydelser i arbejdet, jf. § 74, stk. 1, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Sidst opdateret: 20-11-2020