Svar 03-06-2021:
I Danmark er det frivilligt, om man vil lade sig vaccinere.
En person, der ikke vil lade sig vaccinere mod covid-19 skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Dette gælder uanset om personen er i risikogruppen.
Det er styrelsens opfattelse, at en person vil opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom personen ikke ønsker at lade sig vaccinere.
Jobcentret skal, forud for afgivelse af tilbud mv., som borgeren skal stå til rådighed for, sikre, at der er taget højde for den enkelte borgers konkrete situation, herunder at tilbuddet er tilpasset borgerens helbredstilstand. Således skal det sikres, at borgeren får en indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Det er styrelsens opfattelse, at denne konkrete og individuelle vurdering også må indebære en stillingtagen til sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer på området og under hensyn til, om personen er i risikogruppen og/eller har pårørende i risikogruppen. Styrelsen henviser til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Sundhedsstyrelsen.dk: Covid-19 (nyt vindue)
I det omfang, at det er et krav, at personen lader sig teste forud for fremmøde i et tilbud, skal personen lade sig teste for at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter § 13, stk. 1, medmindre personen er undtaget fra testkrav og kravet om coronapas.
Svar 25-05-2021:
Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og Udenrigsministeriet, og således gælder Sundhedsministeriets og Udenrigsministeriet regler og retningslinjer i relation til indrejse også for personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
I de tilfælde hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der er krav om isolation i en nærmere fastsat periode efter indrejse i Danmark, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende ikke skal være under isolation. Hvis personen kan afbryde sin isolation på et tidligere tidspunkt fx ved, at vedkommende har en negativ PCR-test, anses personen for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ PCR-test, og kan dermed modtage kontanthjælp m.v. efter lov om aktiv socialpolitik. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp under isolationen, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed ikke er opfyldt i perioden. Personen kan således først stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor isolationen kan afbrydes, og dermed modtage kontanthjælp m.v. efter lov om aktiv socialpolitik.
I de tilfælde hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der ikke er krav om isolation efter indrejse i Danmark, men alene en negativ test, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ test. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp, førend personen har en negativ test.
Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge ægtefæller stå til rådighed som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Derfor kan den anden ægtefælle heller ikke modtage kontanthjælp m.v. i perioden forud for negativ test eller under isolation, uanset om vedkommende selv skal lade sig teste eller holde sig i isolation.
Personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bliver allerede ved ansøgningen om hjælp vejledt om alle rettigheder og pligter som følge af loven, herunder om forpligtelsen til at stå til rådighed. Personen bliver således allerede ved ansøgning om hjælpen vejledt om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed m.v., herunder at manglende opfyldelse af rådighedspligten vil kunne medføre nedsættelse eller bortfald af hjælpen.
Styrelsen kan henvise til www.coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, kategoriseringen af lande samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:
Coronasmitte.dk: Hvem skal testes og i isolation efter indrejse i Danmark? (nyt vindue)
Tidligere gældende svar
Svar 25-03-21 - ikke længere gældende:
Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og således gælder reglerne om påkrav om test og isolation også for personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler skal alle personer, som rejser til Danmark fra udlandet, straks efter indrejsen gå i isolation i 10 dage. Dette gælder, uanset om personen er testet negativ for covid-19 forud for og/eller ved ankomst til Danmark eller efter indrejse i Danmark. Isolationen kan først afbrydes ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark.
Disse regler gælder, uanset om der er tale om en nødvendig eller unødvendig rejse, og uanset om rejsen sker til et land, som er omfattet af Udenrigsministeriets liste over lande, hvortil det frarådes at rejse.
I de tilfælde hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud, trods myndighedernes anbefalinger, og skal i 10 dages isolation, står den pågældende ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i denne periode og har derfor ikke ret til kontanthjælp m.v. i denne periode. Først ved en negativ PCR-test foretaget tidligst 4 dage efter indrejse vil det være muligt at afbryde isolationen og derved stå til rådighed igen. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp under isolationen, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed ikke er opfyldt i perioden. Personen kan således først stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor isolationen afbrydes, og dermed modtage kontanthjælp m.v. efter lov om aktiv socialpolitik.
Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge ægtefæller stå til rådighed som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Derfor kan den anden ægtefælle heller ikke modtage kontanthjælp m.v. i perioden med isolation, uanset om vedkommende selv skal holde sig isolation.
Personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bliver allerede ved ansøgningen om hjælp vejledt om alle rettigheder og pligter som følge af loven, herunder om forpligtelsen til at stå til rådighed. Personen bliver således allerede ved ansøgning om hjælpen vejledt om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed m.v., herunder at manglende opfyldelse af rådighedspligten vil kunne medføre nedsættelse eller bortfald af hjælpen.
Styrelsen kan henvise til www.coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:
Coronasmitte.dk: Krav om test og 10 dages isolation efter indrejse i Danmark (nyt vindue)
Svar 25-05-2021:
Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og Udenrigsministeriet, og således gælder Sundhedsministeriets og Udenrigsministeriet regler og retningslinjer i relation til indrejse også for personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
I de tilfælde hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der er krav om isolation i en nærmere fastsat periode efter indrejse i Danmark, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende ikke skal være under isolation. Hvis personen kan afbryde sin isolation på et tidligere tidspunkt fx ved, at vedkommende har en negativ PCR-test, anses personen for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ PCR-test, og kan dermed modtage ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp under isolationen, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed ikke er opfyldt i perioden. Personen kan således først stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor isolationen kan afbrydes, og dermed modtage ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
I de tilfælde hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der ikke er krav om isolation efter indrejse i Danmark, men alene en negativ test, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ test. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp, førend personen har en negativ test.
Personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bliver allerede ved ansøgningen om hjælp vejledt om alle rettigheder og pligter som følge af loven, herunder om forpligtelsen til at stå til rådighed. Personen bliver således allerede ved ansøgning om hjælpen vejledt om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed m.v., herunder at manglende opfyldelse af rådighedspligten vil kunne medføre nedsættelse eller bortfald af hjælpen.
Styrelsen kan henvise til www.coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, kategoriseringen af lande samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:
Coronasmitte.dk: Hvem skal testes og i isolation efter indrejse i Danmark? (nyt vindue)
Tidligere gældende svar:
Svar 25-03-21 - ikke længere gældende:
Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og således gælder reglerne om påkrav om test og isolation også for personer som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler skal alle personer som rejser til Danmark fra udlandet, straks efter indrejsen gå i isolation i 10 dage. Dette gælder uanset om personen er testet negativ for COVID-19 forud for og ved ankomst eller efter indrejse i Danmark. Isolationen kan først afbrydes ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark.
Disse regler gælder, uanset om der er tale om en nødvendig eller unødvendig rejse, og uanset om rejsen er til et land, som er omfattet af Udenrigsministeriets liste over lande som frarådes.
I de tilfælde, hvor en ydelsesmodtager har valgt at rejse ud trods myndighedernes anbefalinger, og skal i 10 dages isolation, står pågældende ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i denne periode, og har derfor ikke ret til ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse i denne periode. Først ved en negativ PCR-test foretaget tidligst 4 dage efter indrejse, vil det være muligt at afbryde isolationen, og derved kunne stå til rådighed igen. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage hjælp under isolationen, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed ikke kan opfyldes. Personen kan først stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor isolationen afbrydes, og dermed modtage ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bliver i forbindelsen med overgangen til ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse vejledt om alle rettigheder og pligter som følge af loven, herunder om forpligtelsen til at stå til rådighed. Personen bliver således allerede ved ansøgning om hjælpen tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed mv.
Styrelsen kan henvise til www.coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:
Coronasmitte.dk: Krav om test og 10 dages isolation efter indrejse i Danmark (nyt vindue)
Svar 01-09-20:
Det er STAR’s opfattelse, at ressourceforløbsydelsesmodtageren i det pågældende tilfælde med sin adfærd har accepteret risikoen for smitte med covid-19. Uanset, at der er tale om en anbefaling om at undlade udrejse til de pågældende lande, skal kommunen efter STAR’s opfattelse anse det som svarende til et forbud mod at udrejse til disse lande.
Som direkte følge deraf må sygdommen med covid-19 i disse situationer anses for selvforskyldt, og en ressourceforløbsydelsesmodtager må anses for at have valgt ikke at stå til rådighed i en periode svarende til de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed efter § 69 og § 69 k, i lov om aktiv socialpolitik, ikke er opfyldt.
Det er dermed STAR’s opfattelse, at personen med sin adfærd har frasagt sig hjælp i de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, uanset at sygdom derudover anses som en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.
Ressourceforløbsydelse både under ressourceforløb og jobafklaringsforløb ydes uden hensyn til en evt. ægtefælles indtægts og formueforhold. Det betyder, at en ægtefælle kan derfor godt frasige sig ressourceforløbsydelsen uden, at det får tilsvarende virkning for en evt. hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til den anden ægtefælle.
Hvis sygdomsforløbet varer længere end de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, må kommunen konkret vurdere, om ressourceforløbsydelsen skal genoptages efter de 14 dage.
For så vidt angår spørgsmålet om opfyldelse af de almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp (herunder spørgsmålet om rådighed) i perioden med 14 dages hjemmeophold henvises i øvrigt til spørgsmål/svar: ” Kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, der rejser ud på en ikke-nødvendig rejse til et land, der er på Udenrigsministeriets liste over lande, der frarådes udrejse til, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under ved hjemkomst, når sundhedsmyndighederne anbefaler 14 dages hjemmeophold efter hjemkomst? Hvad betyder det i givet fald for ægtefællen?” her på siden:
Der henvises desuden til spørgsmål/svar: ”Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?” på denne side:
Svar 03-07-20:
Det er STAR’s opfattelse, at kontanthjælpsmodtageren i det pågældende tilfælde med sin adfærd har accepteret risikoen for smitte med covid-19. Uanset, at der er tale om en anbefaling om at undlade udrejse til de pågældende lande, skal kommunen efter STAR’s opfattelse anse det som svarende til et forbud mod at udrejse til disse lande.
Som direkte følge deraf må sygdommen med covid-19 i disse situationer anses for selvforskyldt, og en kontanthjælpsmodtager må anses for at have valgt ikke at stå til rådighed i en periode svarende til de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, idet den grundlæggende betingelse i kontanthjælpssystemet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter § 13, i lov om aktiv socialpolitik, ikke er opfyldt.
Det er dermed STAR’s opfattelse, at personen med sin adfærd har frasagt sig hjælp i de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, uanset at sygdom derudover anses som en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.
Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge ægtefæller stå til rådighed som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. En ægtefælle kan derfor ikke frasige sig kontanthjælpen uden, at det får tilsvarende virkning for hjælpen til den anden ægtefælle.
Hvis sygdomsforløbet varer længere end de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, må kommunen konkret vurdere, om kontanthjælpen skal genoptages efter de 14 dage.
Svar 12-06-20:
Kommunens forpligtelse til at foretage en rimelighedsvurdering forud for afgivelsen af tilbud mv. betyder, at jobcentret altid skal tage højde for den enkelte borgers konkrete situation og vurdere rimeligheden i tilbuddet mv., uanset om borgeren kan fremvise en lægeerklæring eller ej. Således skal det i videst muligt omfang sikres, at borgeren fra start får en indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Efter styrelsens opfattelse må denne konkrete og individuelle vurdering foretages som en samlet vurdering under hensyntagen til en række faktorer, herunder bl.a. borgerens helbred, samt den aktuelle situation vedrørende COVID-19 og sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer på området, herunder også de hensyn, der ligger til grund for Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe. Af aftalen fremgår det, at der i tvivlstilfælde må indhentes lægeerklæring om, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer for den særlige risikogruppe kan overholdes. Kommunen kan således beslutte, at der efter omstændighederne er behov for dokumentation ved lægelige erklæring.
Derudover følger det af det almindelige princip i § 10, i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, (officialmaksimen), at kommunen har ansvaret for sagens oplysning. Det betyder, at, hvis kommunen finder, at sagen er tilstrækkeligt afklaret/oplyst uden en lægeerklæring, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er foretaget notat i borgerens lægejournal, men der ikke foreligger en lægeerklæring.