Rådighed, formidling og sanktioner: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Kan en person, der er blevet smittet med covid-19 under en ikke-nødvendig rejse til lande, hvortil udrejse frarådes, få hjælp under sygdom, da sygdom under almindelige omstændigheder er en rimelig grund til ikke at stå til rådighed?

Svar 03-07-20:

Det er STAR’s opfattelse, at kontanthjælpsmodtageren i det pågældende tilfælde med sin adfærd har accepteret risikoen for smitte med covid-19. Uanset, at der er tale om en anbefaling om at undlade udrejse til de pågældende lande, skal kommunen efter STAR’s opfattelse anse det som svarende til et forbud mod at udrejse til disse lande.

Som direkte følge deraf må sygdommen med covid-19 i disse situationer anses for selvforskyldt, og en kontanthjælpsmodtager må anses for at have valgt ikke at stå til rådighed i en periode svarende til de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, idet den grundlæggende betingelse i kontanthjælpssystemet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter § 13, i lov om aktiv socialpolitik, ikke er opfyldt.

Det er dermed STAR’s opfattelse, at personen med sin adfærd har frasagt sig hjælp i de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, uanset at sygdom derudover anses som en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.

Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge ægtefæller stå til rådighed som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. En ægtefælle kan derfor ikke frasige sig kontanthjælpen uden, at det får tilsvarende virkning for hjælpen til den anden ægtefælle.

Hvis sygdomsforløbet varer længere end de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, må kommunen konkret vurdere, om kontanthjælpen skal genoptages efter de 14 dage.

Kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, der rejser ud på en ikke-nødvendig rejse til et land, der er på Udenrigsministeriets liste over lande, der frarådes udrejse til, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under ved hjemkomst, når sundhedsmyndighederne anbefaler 14 dages hjemmeophold efter hjemkomst? Hvad betyder det i givet fald for ægtefællen?

Svar 03-07-20:

Det er STAR’s opfattelse, at en person, der vælger at rejse til lande, hvortil udrejse frarådes, under den helt særlige situation med udbruddet af covid-19 i verden, generelt må anses for at være fuldt ud vidende om myndighedernes opfordring om ikke at rejse til disse lande. Tilsvarende er det STAR´s opfattelse, at personen må være fuldt ud vidende om myndighedernes kraftige opfordring til at holde sig hjemme i 14 dage (hjemmeophold) efter hjemkomst fra disse lande, hvis man trods anbefalingen om det modsatte alligevel rejser ud.

På den baggrund anses en kontanthjælpsmodtager dermed for fuldt ud oplyst om, at pågældende ikke bør rejse til de respektive lande, og at vedkommende bør opholde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten, hvis vedkommende på trods af myndighedernes opfordringer alligevel rejser ud.

Uanset, at der er tale om en anbefaling om hjemmeophold, skal kommunen efter STAR’s opfattelse anse 14 dages hjemmeophold for påkrævet. STAR har kontaktet Sundhedsstyrelsen, som har oplyst, at uanset om personen lader sig teste for covid-19 efter hjemkomsten, og resultatet er, at personen findes negativ, er anbefalingen fortsat hjemmeophold i 14 dage. Dette betyder, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden. Møder kontanthjælpsmodtageren frem i tilbud m.v. under perioden, kan det indebære en smitterisiko for andre personer.

I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager har valgt at rejse ud trods myndighedernes anbefalinger, må de efterfølgende 14 dages hjemmeophold anses for selvforskyldt, og en kontanthjælpsmodtager må således anses for selv at have valgt, at vedkommende ikke vil stå til rådighed i de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare.

Den enkelte persons selvforskyldte hjemmeophold, der er en direkte følge af pågældendes adfærd, får efter STAR’s opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til hjælp i kontanthjælpssystemet i perioden, idet den grundlæggende betingelse i kontanthjælpssystemet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter § 13, i lov om aktiv socialpolitik, ikke er opfyldt. Det er dermed STAR’s opfattelse, at personen med sin adfærd har frasagt sig hjælp i de 14 dage, som hjemmeopholdet bør vare, uanset om personen tilkendegiver, at pågældende vil stille sig til rådighed i perioden, idet personen kan udgøre en smitterisiko.

Personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, bliver allerede ved ansøgningen om hjælpen vejledt om alle rettigheder og pligter som følge af loven, herunder om forpligtelsen til at stå til rådighed efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælpsmodtageren bliver således allerede ved ansøgning om hjælpen tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed mv.

Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge ægtefæller stå til rådighed som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. En ægtefælle kan derfor ikke frasige sig kontanthjælpen uden, at det får tilsvarende virkning for hjælpen til den anden ægtefælle. Således kan den anden ægtefælle heller ikke modtage kontanthjælp i de 14 dage, som hjemmeopholdet varer, uanset om vedkommende selv bør holde sig hjemme eller ej.

Hvordan skal jobcenteret vurdere, om der i forbindelse med genåbningen er tale om udeblivelse fra den digitale beskæftigelsesindsats (fx manglende besvarelse af et opkaldt fra kommunen, returnering af opkald inden for et givent tidsrum mv.)? (revideret)

Svar 16-06-20:

Efter styrelsens opfattelse vil vurderingen af udeblivelse fra en digital samtale på mange måder kunne bedømmes efter samme parametre som udeblivelse fra en samtale med fysisk fremmøde (eksempelvis hvor lang tids forsinkelse accepteres mv.). Kommunen skal derfor anvende samme principper for vurderingen, som ved en situation ved fysisk fremmøde.

Ved vurderingen kan kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen er udsat for ’teknisk umulighed’. Hvis en borger ikke er i besiddelse af eller er i stand til at betjene en telefon, tablet, computer mv. og derfor heller ikke er i stand til at deltage i en telefonisk/digital samtale, vil borgeren efter en konkret vurdering godt kunne være omfattet af begrebet ’teknisk umulighed’, men generelle kognitive eller sproglige barrierer er ikke omfattet af begrebet. Jobcenteret skal medtage oplysninger om en borgers eventuelle kognitive udfordringer i den rimelighedsvurdering, der skal foretages forud for hver afgivelse af tilbud m.v.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Efter styrelsens opfattelse vil vurderingen af udeblivelse fra en digital samtale på mange måder kunne bedømmes efter samme parametre, som udeblivelse fra en samtale med fysisk fremmøde (eksempelvis hvor lang tids forsinkelse accepteres mv.) Kommunen skal derfor anvende samme principper for vurderingen, som ved en situation ved fysisk fremmøde.

Hvordan skal jobcenteret forholde sig i forbindelse med genåbningen, hvis en borger undlader at deltage i en telefonisk samtale med jobcenteret, som borgeren er indkaldt til med henblik på at blive vejledt om rådigheds- og sanktionsreglerne efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik?

Svar 16-06-20:

Som det fremgår af genåbningsbekendtgørelsen skal kommunernes vejledning ske efter reglerne i bl.a. § 35 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 35, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en sanktionssats for hver dag, personen udebliver.

I forbindelse med indkaldelsen til første jobsamtale skal således fremgå af indkaldelsen, at hvis personen udebliver fra samtalen, vil kommunen træffe afgørelse om fradrag i hjælpen med en sanktionssats efter § 35, stk. 4, for hver dag, som personen udebliver fra samtalen. Kommunen vil således ved første jobsamtale kunne træffe afgørelse om sanktion uanset, at vejledningen ikke er blevet drøftet og gennemgået med personen, jf. § 35, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Reglerne i § 35, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold til telefonisk eller digital vejledning. Det betyder, at kommunen ved den skriftlige indkaldelse af personen til den telefoniske eller digitale samtale, hvor kommunen agter at give personen vejledning om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen, jf. § 35, stk. 1, skal oplyse personen om, at personen har pligt til at møde til samtalen/vejledningen, og at personen vil få en sanktion med en sanktionssats for hver dag, personen udebliver, jf. § 35, stk. 4, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra jobsamtalen/vejledningen.

Ved udeblivelse fra en telefonisk eller digital jobsamtale skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren havde en rimelig grund til ikke at deltage i den digitale eller telefoniske vejledningssamtale, jf. § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis kommunen vurderer, at der ikke foreligger en rimelig grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7 eller 15, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en sanktion, jf. § 35, stk. 4, med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra.

Skal der i forbindelse med genåbningen kunne fremvises lægeerklæring, hvis en person i kontanthjælpssystemet skal kunne fritages for pligten til at stå til rådighed mv. med henvisning til, at vedkommende er i risikogruppen?

Svar 12-06-20:

Kommunens forpligtelse til at foretage en rimelighedsvurdering forud for afgivelsen af tilbud mv. betyder, at jobcentret altid skal tage højde for den enkelte borgers konkrete situation og vurdere rimeligheden i tilbuddet mv., uanset om borgeren kan fremvise en lægeerklæring eller ej. Således skal det i videst muligt omfang sikres, at borgeren fra start får en indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.

Efter styrelsens opfattelse må denne konkrete og individuelle vurdering foretages som en samlet vurdering under hensyntagen til en række faktorer, herunder bl.a. borgerens helbred, samt den aktuelle situation vedrørende COVID-19 og sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer på området, herunder også de hensyn, der ligger til grund for Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe. Af aftalen fremgår det, at der i tvivlstilfælde må indhentes lægeerklæring om, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer for den særlige risikogruppe kan overholdes. Kommunen kan således beslutte, at der efter omstændighederne er behov for dokumentation ved lægelige erklæring.

Derudover følger det af det almindelige princip i § 10, i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, (officialmaksimen), at kommunen har ansvaret for sagens oplysning. Det betyder, at, hvis kommunen finder, at sagen er tilstrækkeligt afklaret/oplyst uden en lægeerklæring, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er foretaget notat i borgerens lægejournal, men der ikke foreligger en lægeerklæring.

Hvordan skal kommunerne i forbindelse med genåbningen tackle rådighedsvurderingen af personer, der er i en særlig risikogruppe?

Svar 28-05-20:

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal jobcentret som en del af en rimelighedsvurdering forud for afgivelse af tilbud mv., som borgeren skal stå til rådighed for, tage højde for den enkelte borgers konkrete situation, herunder borgerens helbredsmæssige situation. Således skal det sikres det, at borgeren fra start får en indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i. Det er styrelsens vurdering, at denne konkrete og individuelle vurdering blandt andet må indebære en stillingtagen til sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer på området, herunder også de hensyn, der ligger til grund for Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i tvivlstilfælde må indhentes såvel læge- som arbejdsgivererklæring om, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer for den særlige risikogruppe kan overholdes.

Man kan i forbindelse med genåbningen blive undtaget fra forpligtelsen til at stå til rådighed digitalt, hvis der er tale om ’teknisk umulighed’. Hvad betyder det, og hvilke udfordringer betragtes som ’teknisk umulighed’? (historisk)

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Den særlige undtagelse gælder i de tilfælde, hvor der kan siges at være tale om ’teknisk umulighed’. Hvis en borger ikke er i besiddelse af eller er i stand til at betjene en telefon, tablet, computer mv. og derfor heller ikke er i stand til at deltage i en telefonisk/digital samtale, vil borgeren efter en konkret vurdering godt kunne være omfattet af begrebet ’teknisk umulighed’, men generelle kognitive eller sproglige barrierer er ikke omfattet af begrebet. Jobcenteret skal medtage oplysninger om en borgers eventuelle kognitive udfordringer i den rimelighedsvurdering, der skal foretages forud for hver afgivelse af tilbud m.v.

Hvordan skal kommunen i forbindelse med genåbningen vurdere, om borgeren har adgang til digitale remedier og er i stand til deltage i den digitale samtale? (historisk)

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Det er styrelsens opfattelse, at kommunen må henholde sig til de oplysninger, som borgeren giver. Kommunen skal dog altid foretage en konkret vurdering, og kommunen kan i denne vurdering eksempelvis lægge vægt på, om borgeren fx benytter en telefon til at kontakte kommunen for at informere om, at borgeren reelt ikke har adgang til en telefon. I et sådant tilfælde bør kommunen – efter styrelsens opfattelse – gå i dialog med borgeren om borgerens konkrete muligheder for at deltage i telefonisk/digital samtale.

Rådighedsforpligtigelsen gælder ikke for de ledige, står der. Er det alle forhold af rådighedsforpligtigelsen? Må man fx rejse ud af landet og få arbejdsløshedsdagpenge? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidigt suspenderet. Det betyder bl.a., at den lediges forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet suspenderes.

Med ”rådighed for arbejdsmarkedet” menes i denne forbindelse borgerens indsats for at få et ordinært job. Det omfatter jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats (kontaktforløb, tilbud mm.).

De grundlæggende betingelser for at få en given ydelse skal fortsat være opfyldt.

For dagpengemodtagere betyder dette, at de for at få eller bevare retten til dagpenge skal være ledige, have bopæl og ophold i Danmark, opfylde anciennitetskravet for medlemskab af a-kassen, opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet (for a-kassemedlemmer, der ikke er indplaceret i en dagpengeperiode) eller ikke have opbrugt dagpengeretten (for a-kassemedlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode), være tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende og fortsat have tilgængelige, godkendte cv-oplysninger på Jobnet (hvis de er gjort tilgængelige før den 12. marts 2020).

For personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, herunder hjælp i kontanthjælpssystemet, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, betyder det, at de for at få eller bevare retten til ydelse skal opfylde de grundlæggende betingelser for at kunne modtage den pågældende ydelse. For alle ydelser efter lov om aktiv socialpolitik betyder det blandt andet, at personen skal have bopæl og ophold i Danmark.

Skal ledige stadig søge job, selvom beskæftigelsesindsatsen midlertidigt er suspenderet? (historisk)

Svar 24-03-20 - ikke længere gældende:

Ja, ledige bør fortsat søge job i suspensionsperioden, og jobcentrene bør fortsat understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere ved, at jobcenteret – fx telefonisk eller digitalt – orienterer ledige om ledige job eller ved, at jobcenteret sætter arbejdsgivere og ledige i forbindelse med hinanden.

Jobcentrene og a-kasserne opfordres dermed til fortsat at bistå arbejdsgivere med rekruttering, herunder ved at ledige opfordres til at søge de jobmuligheder, som fortsat er på arbejdsmarkedet.

De ledige vil dog ikke kunne sanktioneres i suspensionsperioden, hvis de ikke er (tilstrækkelig) aktivt jobsøgende eller undlader at tage imod tilbud om ansættelse.

Hvordan skal reglerne om selvforskyldt ledighed fortolkes i suspensionsperioden i lyset af udmelding om, at virksomhedsrettede forløb alene kan fortsættes, hvis den ledige og virksomheden er enige om det? (historisk)

Svar 23-03-20 - ikke længere gældende:

I suspensionsperioden gælder følgende regler ift. selvforskyldt ledighed ved ophør af ordinært eller støttet beskæftigelse:

1. Ydelsesmæssige konsekvenser af ophør i ordinært arbejde i suspensionsperioden følger de almindelige, hidtidigt gældende regler.
2. Henvisning til arbejde suspenderes i suspensionsperioden. Jobcentrene (og a-kasserne) kan dog understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere ved, at jobcenteret orienterer ledige om ledige job eller ved, at jobcenteret sætter arbejdsgivere og ledige i forbindelse med hinanden. Da der i suspensionsperioden ikke bliver henvist til job, kan der heller ikke gives en sanktion for selvforskyldt ledighed ved afslag på henvist arbejde.
3. Ophør i tilbud i suspensionsperioden får ikke ydelsesmæssige konsekvenser. Det gælder også, selvom tilbuddet er påbegyndt før suspensionsperioden, og der har været enighed mellem jobcenter, arbejdsgiver og borgeren om at fortsætte tilbuddet. Dette fremgår af § 5 i bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19.

Hvad betyder et ”informeret og uigenkaldeligt samtykke til fysisk fremmøde” som I skriver i genåbningsbekendtgørelsens § 5? (historisk)

Svar 08-06-20 - ikke længere gældende:

Et informeret samtykke er i denne henseende et samtykke, der er afgivet af borgeren på grundlag af fyldestgørende information fra kommunen om borgerens rettigheder og pligter ved samtykkets afgivelse, herunder samtykkets rækkevidde, indhold og konsekvenser mv. Ved et informeret samtykke sikres det, at kommunen giver borgeren de informationer, som borgeren har brug for, for at kunne træffe et valg på et oplyst grundlag.

Et uigenkaldeligt samtykke er et samtykke, der ikke senere kan tilbagekaldes.

I den konkrete bestemmelse (§ 5) er kommunens pligt til at indhente et ”informeret og uigenkaldeligt samtykke til fysisk fremmøde” fra borgeren således et udtryk for, at borgeren ikke kan forpligtes til at stå til rådighed for aktiviteter, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. § 2, før et sådant samtykke er afgivet. Det er med andre ord et udtryk for, at kommunen skal sikre, at den har vejledt borgeren om samtykkets rækkevidde, indhold, konsekvenser mv., og om det faktum, at samtykket ikke kan tilbagekaldes, når det først er afgivet.

Der er ikke formkrav til samtykkets afgivelse, men for at være gyldigt, skal samtykket leve op til ovenstående, og kommunen skal kunne dokumentere dette.

Skal jobcentret i suspensionsperioden fortsat lægge nye stillingsopslag på Jobnet? (historisk)

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Ja, jobcentrene skal fortsat lægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på Jobnet, ligesom at offentlige arbejdsgivere fortsat skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet.

Det skyldes, at der i suspensionsperioden ikke er sket fravigelse af det offentliges forpligtelser i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i øvrigt.

Må jobcentret eller a-kassen formidle ordinære job til ledige? (historisk)

Svar 18-03-20 - ikke længere gældende:

Ja, jobcentrene og a-kasserne må fortsat understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere. Det kan fx ske ved, at jobcenteret eller a-kassen orienterer ledige om ledige job eller ved, at jobcenteret eller a-kassen sætter arbejdsgivere og ledige i forbindelse med hinanden. Det kan fx være til funktioner, der skal opretholde nødberedskaber, logistik mv.

Da der ikke skal være tvivl om borgernes ret til ydelse under suspenderingen, vil der alene kunne være tale om frivillige formidlinger. Det vil derfor ikke få ydelsesmæssige konsekvenser for den ledige at sige nej til jobbet.

Kan en ledig afslå et ordinært job med opstart i foranstaltningsperioden? (historisk)

Svar 23-03-20 - ikke længere gældende:

Henvisning til arbejde suspenderes i suspensionsperioden. Jobcentrene (og a-kasserne) kan dog understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere ved, at jobcenteret orienterer ledige om ledige job eller ved, at jobcenteret sætter arbejdsgivere og ledige i forbindelse med hinanden.

Da der i suspensionsperioden ikke bliver henvist til job, kan der heller ikke gives en sanktion for selvforskyldt ledighed ved afslag på henvist arbejde.

Kan dagpengemodtagere, der har selvbooket en samtale, sanktioneres, i fald borgeren ikke deltager i samtalen?

Svar 26-06-20:

Ja. Frem til den 15. august har dagpengemodtagere ikke pligt til at selvbooke samtale, men i fald borgeren har benyttet sig af muligheden for digital selvbooking er den selvbookede samtale sidestillet med en indkaldt samtale, hvorfor borgeren har pligt til at deltage.

Hvornår kan dagpengemodtagere sanktioneres ved manglende selvbooking af samtale?

Svar 26-06-20:

Pligt til selvbooking for dagpengemodtagere er suspenderet frem til den 15. august. Det vil sige, at selvbooking først er obligatorisk for dagpengemodtagere med frister afgivet efter den 15. august. Eksempel: en frist afgivet den 2. august med frist for booking af samtale den 20. august, er ikke omfattet af obligatorisk selvbooking.

Der er muligt at tilbyde borgere, uanset målgruppe, mulighed for selvbooking af samtaler dog uden at borgerne har pligt til selvbooking.

Kan borgeren i forbindelse med genåbningen blive sanktioneret ved manglende deltagelse i samtaler, som borgeren selvbooker, når det ikke er obligatorisk for borgeren at selvbooke frem til 15. august 2020?

Svar 12-06-20:

I medfør af § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder det, at når en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og der kan derfor sanktioneres efter reglerne i § 37, stk. 1 ved udeblivelse fra disse samtaler.

Bestemmelsens 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Kan der i forbindelse med genåbningen sanktioneres efter reglerne i den tidligere gældende lov om aktiv socialpolitik, hvis borgeren (når vedkommende er vejledt efter de gamle regler) ikke deltager i den telefoniske/digitale vejledning?

Svar 28-05-20:

For personer, der på tidspunktet for ikrafttræden af lov nr. 1558 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (ny LAS) modtog hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de gamle regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og 75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med ny LAS § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1.

Det betyder, at borgere, der er blevet ledige før suspensionsperioden, men som ikke har modtaget vejledning efter de nye regler, fortsat skal sanktioneres efter de gamle regler i det omfang sanktionering er i overensstemmelse med suspensionsperioden – f.eks. for udlandsophold og uoplyst arbejde.

Borgere, der er blevet ledige under suspensionsperioden, er omfattet af de nye regler, når vejledningen er givet.

Skal kommunen træffe afgørelser om sanktioner, hvis forseelsen er sket forud for den 11. marts 2020, og hvor hændelsen fortsætter, indtil borgeren foretager en aktiv handling?

Svar 03-04-20:

Det fremgår af reglerne om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik, at kommunerne skal træffe afgørelse om en sanktion, hvis en person uden rimelig grund ikke har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Der er således tale om regler, som giver kommunerne en pligt til at træffe afgørelse om en sanktion, hvis betingelserne for dette er opfyldt.

Hvis en person ikke har overholdt sin rådighedspligt forud for suspensionsperiodens start den 11. marts 2020, skal kommunen som følge af de gældende regler træffe afgørelse om en sanktion medmindre, personen har haft en rimelig grund til udeblivelse fra et tilbud, en samtale m.v.

Baggrunden for dette er, at reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats ikke var suspenderet på tidspunktet for forseelsen.

Hvis en person uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud i en eller flere dage forud for suspensionsperioden, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen med en sanktionssats for de dage, hvor personen er udeblevet fra tilbuddet, jf. § 36 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person uden rimelig grund er udeblevet fra en jobsamtale før den 11. marts 2020, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen fra den dag, hvor personen udebliver fra samtalen, og indtil personen tager kontakt til jobcenteret, jf. § 37 i lov om aktiv socialpolitik.

Da beskæftigelsesindsatsen er suspenderet fra den 11. marts 2020, skal kommunen alene træffe afgørelse om fradrag i hjælpen frem til den 10. marts 2020. Kommunen skal således fra den 11. marts 2020 udbetale hjælp til personen, hvis de almindelige betingelser for at få hjælp i øvrigt er opfyldt.

Kommunen skal endvidere træffe afgørelse om øvrige sanktioner efter §§ 39, 40 og 40 a i lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til sanktioner til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse samt modtagere af ledighedsydelse vil kommunerne skulle anvende de samme principper som skitseret ovenfor. Sanktionsbestemmelserne for disse målgrupper fremgår af §§ 69 b-69 e, 69 m-69 p og 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp: Der kan ikke gives nye sanktioner under foranstaltningsperioden, men hvordan forholder det sig i forhold til borgere, der er midt i en sanktion?

Svar 23-03-20:

For modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtagere af ledighedsydelse betyder det, at sanktioner og ydelsesmæssige konsekvenser af manglende rådighed, som er pålagt forud for den 11. marts 2020, og som ikke er afviklet/afsluttet forud for denne dag, skal afvikles efter de hidtidig gældende regler.

For modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, der har fået en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, og som følge deraf kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, møde til samtaler eller møde i jobcenteret, vil suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, herunder krav om deltagelse i samtaler, betyde, at sanktionen bortfalder i den periode, hvor beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. Sanktionen efter § 40 a vil ikke blive genoptaget, hvis den periode, hvor sanktionen efter normale omstændigheder skulle have haft virkning, er forløbet, mens beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. Da der således helt undtagelsesvist er tale om en rådighedsbetingelse, som ikke kan opfyldes i den nuværende situation, kan personen igen modtage hjælp efter §§ 22-25 fra den 12. marts 2020, hvis de grundlæggende betingelser i øvrigt er opfyldt.

Dagpenge: Der kan ikke gives nye sanktioner under foranstaltningsperioden, men hvordan forholder det sig i forhold til borgere, der er midt i en sanktion? (historisk)

Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:

Dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidigt suspenderet, herunder afgivelsen af tilbud og afholdelsen af kontaktforløb. Det betyder, at kommunen/a-kassen ikke kan sanktionere for udeblivelser og manglende rådighed i foranstaltningsperioden.

Det betyder, at sanktioner og ydelsesmæssige konsekvenser af manglende rådighed, som er pålagt forud for den 11. marts 2020, og som ikke er afviklet/afsluttet forud for denne dag, skal afvikles efter de hidtidig gældende regler.

For dagpengemodtagere indebærer dette:

• Et a-kassemedlem, der som følge af to gange selvforskyldt ledighed eller manglende rådighed har mistet retten til dagpenge, skal opfylde et krav om beskæftigelse for igen at få dagpenge.
• Et a-kassemedlem, der har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, skal have udstået karantænen for igen at få dagpenge.
• Et a-kassemedlem, der ikke kan få dagpenge, fordi pågældende er udeblevet fra en samtale med a-kassen eller jobcenteret, kan få dagpenge igen, når pågældende har rettet henvendelse til a-kassen henholdsvis jobcenteret om udeblivelsen.
• Et a-kassemedlem, der ikke kan få dagpenge, fordi pågældende er udeblevet fra et tilbud, som pågældende er begyndt i, kan få dagpenge igen, når pågældende atter deltager i tilbuddet, eller fra det tidspunkt, hvor pågældende efter aftale med jobcentret fremover ikke skal møde op til tilbuddet. Det vil sige, at der er to måder, hvorpå en sanktion for udeblivelse fra et påbegyndt tilbud kan bringes til ophør:
  • Den ledige møder op i tilbuddet (det er en mulighed så længe tilbuddet ikke er ”lukket”)
  • Den ledige har aftalt med jobcenteret, at pågældende ikke længere skal deltage i tilbuddet (typisk fordi tilbuddet er ”lukket”)
• Et a-kassemedlem, der i en periode (”så længe”) ikke kan få dagpenge, fordi pågældende ikke opfylder en eller flere rådighedsbetingelser, skal opfylde rådighedsbetingelser for igen at få dagpenge (fx bopæl og ophold i Danmark, tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret, raskmelding, oplysning om vedvarende adresse). Hvor der helt undtagelsesvist er tale om en rådighedsbetingelse, som ikke kan opfyldes i den nuværende situation, kan medlemmet få dagpenge fra den 12. marts 2020.

Kan jobcenteret i forbindeles med genåbningen sanktionere en borger, der har sagt ja til deltage i et fysisk tilbud, men som alligevel udebliver? (historisk)

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Såfremt betingelserne for sanktionering er opfyldt, og såfremt borgeren har givet informeret og uigenkaldeligt samtykke til at deltage i tilbud m.v. med fysisk fremmøde, kan der sanktioneres efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik. Hvis borgeren ikke har afgivet informeret og uigenkaldeligt samtykke, kan vedkommende ikke anses for forpligtet efter bekendtgørelsens bestemmelser, og jobcenteret kan ikke sanktionere vedkommende for at have ombestemt sig og ikke møde op alligevel.

Dog skal kommunen være opmærksom på, at det for fysisk fremmøde i tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere, jf. § 2, stk. 4, ikke er en forudsætning for pligtmæssig deltagelse, at der er afgivet samtykke. Borgeren kan dog stadig have en rimelig grund til ikke at deltage i tilbuddet, og kommunen skal således fortsat vurdere den konkrete situation forud for sanktionering.