Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:
Svar 15-06-20 (gældende for hele landet):
Ja, kommunen kan i sager på beskæftigelsesområdet indhente de nødvendige lægeattester til brug for sagsbehandlingen på samme måde som før covid-19.
Styrelsens hidtidige anbefaling fra den 30. marts 2020 om at undgå rekvisition af lægeattester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation mv., er ikke længere gældende.
Anbefalingen er ændret som følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at der p.t .ikke er kapacitetsproblemer i sundhedsvæsenet i forbindelse med håndtering af Covid-19.
Tidligere gældende svar
Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:
Det anbefales med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den helt særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, at der i suspensionsperioden, som led i at undgå smittespredning, så vidt muligt undgås at rekvirere attester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation. Styrelsen skal således pege på muligheden for, at attester i et vist omfang i den nuværende situation vil kunne udarbejdes ud fra telefonisk eller digital konsultation hos den praktiserende læge. Det er altid den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en attest kan udarbejdes uden fysisk konsultation.
Det anbefales endvidere, at kommunerne løbende har en øget opmærksomhed på belastningen i sundhedsvæsnet, og at beredskabet i sundhedsvæsnet altid har højest prioritet.
Anbefalingerne er udarbejdet efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet.
Svar 12-06-20:
I relation til spørgsmålet om behov for en særlig beskyttelse af personer i risikogruppen er det styrelsens vurdering, at kommuner og a-kasser allerede med de almindeligt gældende regler kan og skal tage de nødvendige hensyn til borgernes helbred ved henvisning til job og ved tilrettelæggelse og gennemførelse af den aktive beskæftigelsesindsats mv.
Den etablerede ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, er betinget af, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde.
For dagpengemodtagere og modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet skal jobcentrene og a-kasserne tilsvarende tage hensyn til de borgere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, ved henvisning til arbejde og afgivelse af tilbud mv.
Det betyder bl.a., at der ikke må ske henvisning til job eller et tilbud med fysisk fremmøde, hvis der er tvivl om, arbejdsgiveren kan og vil overholde de retningslinjer der gælder ved beskæftigelse af personer i risikogrupperne, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom. Endvidere vil borgere, der er i risikogruppen, uden ydelsesmæssige konsekvenser kunne ophøre i et arbejde eller tilbud, hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Det betyder, at borgere i risikogruppen og deres pårørende fortsat er sikret deres forsørgelsesgrundlag i form af dagpenge eller hjælp i kontanthjælpssystemet, selv om der er arbejdsfunktioner, de ikke kan eller skal kunne varetage, fordi de selv er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen.
Svar 31-03-20:
Den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen ændrer ikke på, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om retten til ydelse. Alle afgørelser skal træffes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.
Hvis en kommune vurderer, at en sag er tilstrækkelig oplyst, kan den træffe afgørelse i sagen. En vigtig del af sagens oplysning er dog, at borgeren eventuelt skal partshøres inden, der træffes en afgørelse. De generelle regler for dette er ikke suspenderet i denne periode. Det betyder, at de almindelige regler om partshøringspligt skal iagttages. Der er kommunen, der som myndighed har ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang, så der kan træffes en lovlig og korrekt afgørelse.
Forvaltningsloven indeholder ingen regler om, hvornår partshøring skal iværksættes. Partshøringssvar kan afgives både mundtligt og skriftligt. Der findes heller ingen lovregler om, hvor lang parthøringsfristen skal være, men det er et krav, at der ved fastsættelse af en partshøringsfrist, gives borgeren en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen og til at overveje en evt. udtalelses form og indhold. Det betyder, at man som kommune må overveje, hvilken frist der er den mest hensigtsmæssige under de konkrete omstændigheder, herunder fx sagens omfang og borgerens situation.
Da en partshøring kan besvares både mundtligt og skriftligt, bør kommunen i partshøringen angive et telefonnummer og en adresse, hvortil partshøringen kan besvares.
I Ombudsmandens myndighedsguide fremgår det, at såfremt en borger beder om fristudsættelse, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentlig i strid med de hensyn, der lå til grund for fristudsættelsen.
Svar 31-03-20:
Kommunerne kan ikke – sådan som det ellers fremgik af styrelsens notat af 11. marts 2020 om suspendering af beskæftigelsesindsatsen i en periode sfa. COVID-19 – se bort fra gældende klagefrister. Det er således de almindelige klagefrister, der gælder. Klageinstansen beslutter i den konkrete sag om en klagefrist skal suspenderes.
Hvis kommunen i en konkret afgørelse har oplyst, at klagefristen er suspenderet, bør kommunen orientere den pågældende borger.
Hvis en borger klager over en afgørelse, hvor Ankestyrelsen er klageinstans, er det Ankestyrelsen der har kompetence til at tage stilling til, om der kan dispenseres for klagefristen. Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er derfor Ankestyrelsen, der tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan dispenseres for, at klagefristen ikke er overholdt.
Svar 30-03-20:
Ja, foranstaltningerne, herunder den delvise suspendering af den aktive indsats, gælder for alle jobcentrenes og a-kassernes målgrupper.
De nærmere retningslinjer, herunder særlige hensyn til bestemte målgrupper, fremgår af bekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen om en delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som en følge af COVID-19.
Svar 30-03-20:
Ja. Det er kun den aktive beskæftigelsesindsats, der er delvist suspenderet midlertidigt, mens ydelserne fastholdes. For at sikre, at borgerne fortsat har et forsørgelsesgrundlag, hvis de lever op til betingelserne herfor, er det fortsat kommunernes pligt at sikre sig, at borgerne kan søge om og få behandlet deres ansøgning om ydelse samt få denne ydelse udbetalt i overensstemmelse med gældende regler.
Svar 24-04-20 - ikke længere gældende:
Perioden på 12 kalendermåneder til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer er forlænget med perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, således at personer omfattet af 225-timersreglen får længere tid end 12 måneder til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Hvis en person får ordinært og ustøttet arbejde i perioden, hvor 12 måneders perioden i 225-timersreglen er forlænget, vil timerne tælle med til at opfylde arbejdskravet på 225 timer. Forlængelsesgrunden virker i samspil med de øvrige forlængelsesgrunde, således at en person kun kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen, og således at to samtidige forlængelsesgrunde ikke giver dobbelt forlængelse.
Personer, som ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil som følge af covid-19 først kunne blive omfattet af 225-timersreglen efter periodens udløb.
De personer, hvis hjælp allerede er nedsat eller bortfaldet, fordi de forud for perioden ikke opfyldte kravet om 225 timers arbejde inden for 12 måneder, bliver ikke sat op i ydelse, dog vil de også få forlænget perioden til opnåelse af det tilstrækkelige antal timer.
Regeringen har den 21. april 2020 vedtaget lov nr. 473 af 22. april 2020 om bl.a. ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20)):
Der henvises endvidere til STARs orienteringsbrev af 22. april 2020 om vedtagelsen af lov nr. 473 af 22. april 2020 samt til varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020:
Varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 (nyt vindue)
Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:
Dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidigt suspenderet. Kommunen/a-kassen skal dog fortsat – i perioden som nødberedskab – bl.a. sørge for, at ledige fortsat kan modtage ydelse fra enten jobcenter eller a-kasse.
For a-kasserne betyder det, at de fortsat skal kunne modtage og behandle henvendelser fra medlemmerne, der er af betydning for retten til ydelser fra a-kassen. Det drejer sig fx om indmeldelser, ledighedserklæringer, frigørelsesattester, dagpengekort og ansøgning om efterløn eller efterlønsbevis.
A-kassen skal således også kunne modtage og behandle en henvendelse fra et medlem om overgang fra dagpenge til efterløn.
Hvis a-kassen har brug for at kontakte et medlem for at få tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om medlemmet er berettiget til den ansøgte ydelse, skal kontakten foregå uden personligt fremmøde.
Henvendelser fra et medlem til a-kassen og kommunikation mellem medlem og a-kasse kan foregå via a-kassens hjemmeside, telefonisk eller skriftligt (fx mail eller brev).
Herudover kan a-kassen som en del af nødberedskabet give medlemmerne adgang til at rette henvendelse til a-kassen digitalt eller telefonisk for at få vejledning om, hvordan de skal forholde sig i den aktuelle situation.