Ydelser: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Kan kommunen indhente lægeattester som før covid-19 til brug for sagsbehandlingen? (revideret)

Svar 15-06-20 (gældende for hele landet):

Ja, kommunen kan i sager på beskæftigelsesområdet indhente de nødvendige lægeattester til brug for sagsbehandlingen på samme måde som før covid-19.

Styrelsens hidtidige anbefaling fra den 30. marts 2020 om at undgå rekvisition af lægeattester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation mv., er ikke længere gældende.

Anbefalingen er ændret som følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at der p.t .ikke er kapacitetsproblemer i sundhedsvæsenet i forbindelse med håndtering af Covid-19.

Tidligere gældende svar

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Det anbefales med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den helt særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, at der i suspensionsperioden, som led i at undgå smittespredning, så vidt muligt undgås at rekvirere attester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation. Styrelsen skal således pege på muligheden for, at attester i et vist omfang i den nuværende situation vil kunne udarbejdes ud fra telefonisk eller digital konsultation hos den praktiserende læge. Det er altid den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en attest kan udarbejdes uden fysisk konsultation.

Det anbefales endvidere, at kommunerne løbende har en øget opmærksomhed på belastningen i sundhedsvæsnet, og at beredskabet i sundhedsvæsnet altid har højest prioritet.

Anbefalingerne er udarbejdet efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet.

Hvorfor er der ikke som en del af genåbeningen lavet særlige beskyttelsesregler for personer i risikogruppen eller deres pårørende?

Svar 12-06-20:

I relation til spørgsmålet om behov for en særlig beskyttelse af personer i risikogruppen er det styrelsens vurdering, at kommuner og a-kasser allerede med de almindeligt gældende regler kan og skal tage de nødvendige hensyn til borgernes helbred ved henvisning til job og ved tilrettelæggelse og gennemførelse af den aktive beskæftigelsesindsats mv.

Den etablerede ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, er betinget af, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde.

For dagpengemodtagere og modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet skal jobcentrene og a-kasserne tilsvarende tage hensyn til de borgere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, ved henvisning til arbejde og afgivelse af tilbud mv.
Det betyder bl.a., at der ikke må ske henvisning til job eller et tilbud med fysisk fremmøde, hvis der er tvivl om, arbejdsgiveren kan og vil overholde de retningslinjer der gælder ved beskæftigelse af personer i risikogrupperne, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom. Endvidere vil borgere, der er i risikogruppen, uden ydelsesmæssige konsekvenser kunne ophøre i et arbejde eller tilbud, hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det betyder, at borgere i risikogruppen og deres pårørende fortsat er sikret deres forsørgelsesgrundlag i form af dagpenge eller hjælp i kontanthjælpssystemet, selv om der er arbejdsfunktioner, de ikke kan eller skal kunne varetage, fordi de selv er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen.

Skal der fortsat partshøres, inden der træffes afgørelse om ydelse?

Svar 31-03-20:

Den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen ændrer ikke på, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om retten til ydelse. Alle afgørelser skal træffes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.

Hvis en kommune vurderer, at en sag er tilstrækkelig oplyst, kan den træffe afgørelse i sagen. En vigtig del af sagens oplysning er dog, at borgeren eventuelt skal partshøres inden, der træffes en afgørelse. De generelle regler for dette er ikke suspenderet i denne periode. Det betyder, at de almindelige regler om partshøringspligt skal iagttages. Der er kommunen, der som myndighed har ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang, så der kan træffes en lovlig og korrekt afgørelse.

Forvaltningsloven indeholder ingen regler om, hvornår partshøring skal iværksættes. Partshøringssvar kan afgives både mundtligt og skriftligt. Der findes heller ingen lovregler om, hvor lang parthøringsfristen skal være, men det er et krav, at der ved fastsættelse af en partshøringsfrist, gives borgeren en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen og til at overveje en evt. udtalelses form og indhold. Det betyder, at man som kommune må overveje, hvilken frist der er den mest hensigtsmæssige under de konkrete omstændigheder, herunder fx sagens omfang og borgerens situation.

Da en partshøring kan besvares både mundtligt og skriftligt, bør kommunen i partshøringen angive et telefonnummer og en adresse, hvortil partshøringen kan besvares.

I Ombudsmandens myndighedsguide fremgår det, at såfremt en borger beder om fristudsættelse, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentlig i strid med de hensyn, der lå til grund for fristudsættelsen.

Er klagefristerne suspenderet?

Svar 31-03-20:

Kommunerne kan ikke – sådan som det ellers fremgik af styrelsens notat af 11. marts 2020 om suspendering af beskæftigelsesindsatsen i en periode sfa. COVID-19 – se bort fra gældende klagefrister. Det er således de almindelige klagefrister, der gælder. Klageinstansen beslutter i den konkrete sag om en klagefrist skal suspenderes.

Hvis kommunen i en konkret afgørelse har oplyst, at klagefristen er suspenderet, bør kommunen orientere den pågældende borger.

Hvis en borger klager over en afgørelse, hvor Ankestyrelsen er klageinstans, er det Ankestyrelsen der har kompetence til at tage stilling til, om der kan dispenseres for klagefristen. Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er derfor Ankestyrelsen, der tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan dispenseres for, at klagefristen ikke er overholdt.

Når vi taler om ledige personer, menes så alle borgere på offentlig forsørgelse? (revideret)

Svar 30-03-20:

Ja, foranstaltningerne, herunder den delvise suspendering af den aktive indsats, gælder for alle jobcentrenes og a-kassernes målgrupper.

De nærmere retningslinjer, herunder særlige hensyn til bestemte målgrupper, fremgår af bekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen om en delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som en følge af COVID-19.

Skal der fortsat træffes afgørelser om ydelser i den periode, hvor beskæftigelsesindsatsen er suspenderet? (revideret)

Svar 30-03-20:

Ja. Det er kun den aktive beskæftigelsesindsats, der er delvist suspenderet midlertidigt, mens ydelserne fastholdes. For at sikre, at borgerne fortsat har et forsørgelsesgrundlag, hvis de lever op til betingelserne herfor, er det fortsat kommunernes pligt at sikre sig, at borgerne kan søge om og få behandlet deres ansøgning om ydelse samt få denne ydelse udbetalt i overensstemmelse med gældende regler.

Hvad sker der med 225-timersreglen, mens rådighedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen er delvist suspenderet? (historisk)

Svar 24-04-20 - ikke længere gældende:

Perioden på 12 kalendermåneder til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer er forlænget med perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, således at personer omfattet af 225-timersreglen får længere tid end 12 måneder til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Hvis en person får ordinært og ustøttet arbejde i perioden, hvor 12 måneders perioden i 225-timersreglen er forlænget, vil timerne tælle med til at opfylde arbejdskravet på 225 timer. Forlængelsesgrunden virker i samspil med de øvrige forlængelsesgrunde, således at en person kun kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen, og således at to samtidige forlængelsesgrunde ikke giver dobbelt forlængelse.

Personer, som ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil som følge af covid-19 først kunne blive omfattet af 225-timersreglen efter periodens udløb.
De personer, hvis hjælp allerede er nedsat eller bortfaldet, fordi de forud for perioden ikke opfyldte kravet om 225 timers arbejde inden for 12 måneder, bliver ikke sat op i ydelse, dog vil de også få forlænget perioden til opnåelse af det tilstrækkelige antal timer.

Regeringen har den 21. april 2020 vedtaget lov nr. 473 af 22. april 2020 om bl.a. ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20)):

Lov nr. 473 af 22. april 2020 om bl.a. ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20)) (nyt vindue)

Der henvises endvidere til STARs orienteringsbrev af 22. april 2020 om vedtagelsen af lov nr. 473 af 22. april 2020 samt til varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020:

STARs orienteringsbrev af 22. april 2020 om vedtagelsen af lov nr. 473 af 22. april 2020 (nyt vindue)

Varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 (nyt vindue)

Hvordan skal en a-kasse forholde sig i forhold til vurdering af, om borgere kan overgå fra en ydelse til en anden i foranstaltningsperioden, fx fra dagpenge til efterløn? (historisk)

Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:

Dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidigt suspenderet. Kommunen/a-kassen skal dog fortsat – i perioden som nødberedskab – bl.a. sørge for, at ledige fortsat kan modtage ydelse fra enten jobcenter eller a-kasse.

For a-kasserne betyder det, at de fortsat skal kunne modtage og behandle henvendelser fra medlemmerne, der er af betydning for retten til ydelser fra a-kassen. Det drejer sig fx om indmeldelser, ledighedserklæringer, frigørelsesattester, dagpengekort og ansøgning om efterløn eller efterlønsbevis.

A-kassen skal således også kunne modtage og behandle en henvendelse fra et medlem om overgang fra dagpenge til efterløn.

Hvis a-kassen har brug for at kontakte et medlem for at få tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om medlemmet er berettiget til den ansøgte ydelse, skal kontakten foregå uden personligt fremmøde.

Henvendelser fra et medlem til a-kassen og kommunikation mellem medlem og a-kasse kan foregå via a-kassens hjemmeside, telefonisk eller skriftligt (fx mail eller brev).

Herudover kan a-kassen som en del af nødberedskabet give medlemmerne adgang til at rette henvendelse til a-kassen digitalt eller telefonisk for at få vejledning om, hvordan de skal forholde sig i den aktuelle situation.

Kan en person, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge forud for den 1. marts 2020 få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1. marts 2020 – 31. august 2020? (revideret)

Svar 26-06-20:

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 6 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. marts 2020 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1.marts 2020 – 31. august 2020, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. marts 2020 – 31. august 2020.

Tidligere gældende svar

Svar 07-05-20 - ikke længere gældende:

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 4 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. marts 2020 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1.marts 2020 – 30. juni 2020, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. marts 2020 – 30. juni 2020.

Kan der udbetales dagpenge til ledige medlemmer af en a-kasse, der har holdt ferie med enten feriedagpenge eller feriegodtgørelse i udlandet og efterfølgende ikke kan komme hjem på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner som følge af COVID-19? (revideret)

Svar 27-03-20:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor ledige medlemmer af en a-kasse på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at ledige, der har holdt ferie med enten feriedagpenge eller feriegodtgørelse, ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark til den dato, som fx fremgår af vedkommendes ansøgning om feriedagpenge eller ansøgning om feriegodtgørelse.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer ledige i at rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af dagpenge kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark til den dato, som det oprindelig var forudsat, at vedkommende skulle vende tilbage. Det bemærkes, at udbetalingen af dagpenge ikke forbruger af dagpengeperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

Det er en betingelse, at vedkommende har været ledig forud for opholdet i udlandet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder indkomst- og beskæftigelseskravet. Det bemærkes dog, at der ikke stilles krav om, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, da beskæftigelsesindsatsen midlertidigt er suspenderet.

Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark til den dato, som vedkommende ønsker at modtage dagpenge fra.

Det er ligeledes en betingelse, at vedkommende ikke er rejst ud af landet efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.

Hvordan er medlemmet stillet, hvis medlemmet ikke kan tilmelde sig opholdslandets jobcenter inden for 7 dage efter udrejse som følge af at jobcenteret er lukket som følge af COVID-19?

Svar 16-03-20:

Et medlem, der ønsker at eksportere sin dagpengeret til et andet EU/EØS-land, skal tilmelde sig opholdslandets jobcenter inden for 7 dage efter udrejse for at bevare retten til dagpengene i hele eksportperioden.

Hvis det ikke er muligt at tilmelde sig jobcenteret i opholdslandet, som følge af foranstaltninger på grund af COVID-19 i jobsøgningslandet, vil a-kassen kunne forlænge fristen for tilmelding og dermed udbetale dagpenge i hele eksportperioden. Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation for, at det ikke har været muligt at tilmelde sig som ledig i jobsøgningslandet.

Vil det fortsat være muligt at modtage dagpenge fra en dansk a-kasse under ophold og jobsøgning i et andet EU/EØS land efter 3 måneder, hvis man er forhindret i at vende tilbage til Danmark på grund af rejserestriktioner?

Svar 16-03-20:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en dagpengemodtager på grund af danske eller udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud eller ind af de berørte lande. Det kan betyde, at dagpengemodtagere ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark efter en 3 måneders jobsøgningsperiode på den dato, som er angivet på attest PDU 2.

Rejserestriktioner i EU/EØS-lande som følge af COVID-19, der forhindrer dagpengemodtagere i rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at dagpengeudbetalingen fortsætter selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark inden den dato, som fremgår af vedkommendes attest PDU 2.

Fristen for tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret udskydes indtil, at dagpengemodtageren er vendt tilbage til Danmark. Det betyder, at dagpengemodtageren bevarer retten til dagpenge efter tilbagevenden til Danmark, selvom vedkommende først får tilmeldt sig som jobsøgende hos jobcenteret efter den dato, som er angivet på attest PDU 2. Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.

Vi har fået en refusionsansøgning fra en arbejdsgiver, hvor medarbejderen ikke selv er syg, men medarbejderens ægtefælle er i risiko for at blive alvorligt syg ved smitte med covid-19. Kan arbejdsgiver få refusion fra første fraværsdag efter en af de nye regler i sygedagpengeloven? (revideret)

Svar 27-05-20:

Ja, hvis ikke arbejdsgiveren kan indrette arbejdspladsen betryggende i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller tilbyde omplacering eller hjemmearbejde kan arbejdsgiver få refusion efter § 58 c. Det er en betingelse, at ægtefællen efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan dog tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 c trådte i kraft. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger.

Tidligere gældende svar

Svar 06-05-20 - ikke længere gældende:

Nej, en anbefaling fra lægen om, at blive hjemme af hensyn til ægtefællen lever ikke op til kravene, hvis den ansatte ikke selv er syg. Det samme gælder, hvis det er den ansatte selv der er blevet anbefalet af lægen at blive hjemme for ikke at blive smittet, fordi personen er i risikogruppen. Hvis den ansatte selv er syg som følge af covid-19 eller er blevet sat i karantæne af sundhedsmyndighederne kan der søges om refusion efter § 53 b, stk. 1. Formålet med karantænen er at hindre smittespredning, idet der er en risiko for, at den ansatte er blevet smittet.

Der er heller ikke ret til refusion efter § 53 b, stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at kompensere for fraværet, når der er tale om lønmodtagere, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19, fordi de pågældende personer udgør en konkret smitterisiko.

Vi har fået en refusionsansøgning fra en arbejdsgiver, hvor medarbejderen er gået i karantæne, fordi hun er kronisk syg og bange for at blive smittet med covid-19. Kan arbejdsgiver få refusion fra første fraværsdag efter en af de nye regler i sygedagpengeloven? (revideret)

Svar 27-05-20:

Efter § 58 b har arbejdsgiver ret til refusion for en medarbejder fra første fraværsdag, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan dog tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 b trådte i kraft. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger. Desuden skal arbejdsgiveren underskrive en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen betryggende, herunder ved at tilbyde omplacering eller hjemmearbejde.

Tidligere gældende svar

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der er ikke ret til refusion for en ansat, der selv har valgt at gå i karantæne, fx for ikke at blive smittet.

For at opfylde betingelserne i § 53 b, stk. 1, skal der være tale om, at lønmodtageren er:

• sat i karantæne på grund af smitterisiko for COVID-19 uden selv at være konstateret syg, og
• efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og
• det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte.

Det er desuden en forudsætning, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.

Der er heller ikke ret til refusion efter § 53 b, stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at kompensere for fraværet, når der er tale om lønmodtagere, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19, fordi de pågældende personer udgør en konkret smitterisiko.

Se endvidere spørgsmål/svar til virksomheder:

Sygedagpenge/sygedagpengerefusion: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer som følge af corona-virus

Hvordan skal kommunerne indhente dokumentation i forbindelse med en arbejdsgivers anmodning om refusion på grund af COVID-19? (revideret)

Svar 27-05-20:

For refusion efter § 53 b skal der som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren søger tidlig refusion for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne.

Arbejdsgiveren skal anvende Nemrefusion i forbindelse med anmeldelsen af fraværet og anmodning om refusion for fravær som følge af COVID-19. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fritekst angive, at årsagen er COVID-19. Lønmodtageren vil derefter modtage et underretningsbrev, hvoraf de oplysninger arbejdsgiveren har givet, vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til i Mit Sygefravær at give besked til kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har angivet, herunder som årsag til anmodning om tidlig refusion.

Er der tale om en start/stop-sag, skal lønmodtageren i de fleste sager ikke selv afgive yderligere dokumentation for fraværet, da det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt, at lønmodtager ikke har protesteret imod de oplysninger, arbejdsgiver har afgivet. Der er ikke fastsat særlige regler om mere intensiv prøvelse af disse sager.

Er der ikke tale om en start/stop-sag, vil lønmodtageren på oplysningsskemaet udfylde oplysninger om sygdommens art.

For refusion efter § 58 b og § 58 c skal kommunen, inden der kan udbetales sygedagpenge/refusion, indhente lægelig dokumentation fra lønmodtageren, for at lønmodtageren (eller lønmodtagerens pårørende) efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Lønmodtager eller arbejdsgiverbetaler lægeerklæringen. Hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, refunderer kommunen udgiften.

Der skal også foreligge en erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes betryggende, herunder ved at tilbyde omplacering eller hjemmearbejde.

Hvis der er tale om sygedagpenge til en pårørende, skal der også være erklæring fra lønmodtageren om familieskabet, hvis dette ikke fremgår af folkeregisteret.

Tidligere gældende svar

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der skal som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren søger tidlig refusion for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne.

Arbejdsgiveren skal anvende Nemrefusion i forbindelse med anmeldelsen af fraværet og anmodning om refusion for fravær som følge af COVID-19. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fritekst angive, at årsagen er COVID-19. Lønmodtageren vil derefter modtage et underretningsbrev, hvoraf de oplysninger arbejdsgiveren har givet, vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til i Mit Sygefravær at give besked til kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har angivet, herunder som årsag til anmodning om tidlig refusion.

Er der tale om en start/stop-sag, skal lønmodtageren i de fleste sager ikke selv afgive yderligere dokumentation for fraværet, da det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt, at lønmodtager ikke har protesteret imod de oplysninger, arbejdsgiver har afgivet. Der er ikke fastsat særlige regler om mere intensiv prøvelse af disse sager.

Er der ikke tale om en start/stop-sag, vil lønmodtageren på oplysningsskemaet udfylde oplysninger om sygdommens art.

En ansat er blevet hjemsendt på grund af en række symptomer på covid-19. Hendes tilstand var så alvorlig, at lægen indlagde hende med mistanke om covid-19. Hun blev altså indlagt på sygehus, hvor hun så blev testet. Testen viste, at hun ikke havde covid-19. Vil arbejdsgiver kunne få refusion fra første fraværsdag i denne situation?

Svar 13-05-20:

Det er efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, et krav, at sygefraværet skyldes covid-19. Hvis der er en realistisk formodning om, at der er tale om covid-19, anses betingelsen for at være opfyldt.

Der kan således efter § 53 b, stk. 1, udbetales refusion for en periode, hvor der er/var en realistisk formodning om, at den ansattes sygefravær skyldes covid-19.

Da det ved test er konstateret, at den ansatte ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning for, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion.

Hvornår er en person, der er konstateret smittet med covid-19, ikke længere uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7? Og hvilken betydning har det for vurderingen af uarbejdsdygtighed, hvis en person, der ikke er konstateret smittet, oplever symptomer på smitte med covid-19?

Svar 24-04-20:

Da der er tale om en helt særlig situation, hvor erfaringer med håndteringen af den nye sygdom covid-19 sker løbende, bør vurderingen af uarbejdsdygtighed efter § 7 ske i lyset af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, der opdateres løbende.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra. Personen må regnes for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, indtil personen ifølge sundhedsmyndighedernes retningslinjer anses for smittefri.

Det fremgår aktuelt af Sundhedsstyrelsen retningslinjer, at en person anses for smittefri 48 timer efter at man ikke længere har symptomer.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19. Det fremgår f.eks. af sundhedsstyrelsens retningslinjer udsendt den 21. april, at gruppen, der tilbydes test for covid-19 er udvidet, således at også personer med milde symptomer kan henvises til test.

Hvordan beregnes sygedagpenge til deltidssygemeldte, der hjemsendes på grund af virksomhedens lukning under Covid-19? Og hvad med deltidssygemeldte selvstændige?

Svar 20-04-20:

En lønmodtager, der er delvis uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og er berettiget til nedsatte sygedagpenge, og som hjemsendes af arbejdsgiveren, f.eks. på grund af virksomhedens midlertidige lukning, kan få beregnet sygedagpenge på samme måde som ved fuldt fravær, hvis arbejdsgiveren i denne situation ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse, herunder ved at medarbejderen arbejder hjemmefra. Der henvises til sygedagpengelovens § 53, stk. 2, nr. 3.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens sygefravær, vil tilsvarende have ret til fuld refusion, jf. sygedagpengelovens § 54, stk. 1.

En selvstændig, som er delvis uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge med tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller halvdelen af sygedagpengebeløbet i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Der henvises til sygedagpengelovens § 53, stk. 3.

Der er således ikke samme mulighed som ift. lønmodtagere for kommunen til at udbetale fulde sygedagpenge, hvis den selvstændige pga. f.eks. ordrenedgang eller lukning af virksomheden ikke kan genoptage arbejdet delvist.

Hvordan skal kommunen indhente dokumentation i forbindelse med en selvstændigs ansøgning om sygedagpenge på grund af COVID-19?

Svar 27-03-20:

Der skal som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for selvstændige, som søger om sygedagpenge for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne.

Selvstændige skal ansøge om de særlige COVID-19-sygedagpenge via blanket NR 104C. I forbindelse med ansøgningen skal den selvstændige på tro og love skrive under på, at pågældende har en realistisk formodning om, at der er/var tale om fravær, der skyldes COVID-19. Den selvstændige skal som udgangspunkt ikke afgive yderligere dokumentation for fraværet.

Får alle forlænget deres sygedagpenge i 3 måneder?

Svar 27-03-20:

Nej, det er nogle bestemte grupper, hvor man forlænger sygedagpengene i 3 måneder. Det gør man, for at der ikke er sygemeldte, som skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden 9. marts 2020 - 9. juni 2020.

For det første er det dem, hvor den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger udløber i løbet af perioden (§ 26).

For det andet er det dem, der har fået forlænget sygedagpengene, f.eks. fordi arbejdsevnen skulle afklares – men hvor forlængelsen ”udløber” i perioden (§ 26 a).

Og for det tredje er det personer, der får udbetalt sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på grund af en livstruende, alvorlig sygdom – men hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden (§ 26 b).

Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse. Kommunen har også pligt til at vejlede om bestemmelserne, hvis du har spørgsmål.

Skal sygedagpengene også forlænges i 3 måneder efter de midlertidige bestemmelser, hvis sagen er godt nok oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse om førtidspension?

Svar 27-03-20:

Nej, der skal træffes afgørelse om f.eks. førtidspension, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis personen får tilkendt ret til førtidspension, skal sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Men hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 træffer afgørelse om, at personen ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler. Kommunen skal i den situation træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder, jf. § 26 a, stk. 1.

Er pensionister omfattet af de midlertidige bestemmelser om forlængelse af retten til sygedagpenge i 3 måneder?

Svar 27-03-20:

Nej, pensionister er ikke omfattede. Pensionisters revurderingstidspunkt og evt. forlængelse af sygedagpenge afgøres efter §§ 25 og 29.

De midlertidige bestemmelser i §§ 26, 26 a og 26 b henviser til §§ 24 og 27.

Hvad hvis en person delvist genoptager arbejdet i den 3 måneders forlængelsesperiode efter f.eks. § 26?

Svar 27-03-20:

Hvis personen genoptager arbejdet delvist, skal sygedagpengene nedsættes efter de helt efter almindelige regler.

Vi har en borger, der får udbetalt sygedagpenge pga. et brækket ben. Lægen har sygemeldt borgeren frem til og med den 15. april. Skal jeg bare forlænge sygedagpengene i 3 måneder?

Svar 27-03-20:

Nej, der er ikke tale om en ”automatisk” forlængelse af alle sygedagpengesager.

Det er kun de borgere, som er omfattet af §§ 26, 26 a og 26 b, der kan få en midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge.

Vi har en borger, der kommer til at nå revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i april 2020. Dvs. at hvis han stadig er syg, får han ret til den midlertidige forlængelse frem til udgangen af juli måned. Hvad skal jeg gøre, når den midlertidige forlængelse på 3 måneder udløber for ham?

Svar 27-03-20:

Ligesom inden udløbet af den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder skal kommunen foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation og herunder tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1.

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Er en person, der er i karantæne som følge af COVID-19, uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7?

Svar 14-03-20:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

For personer, der er sat i karantæne på grund af smitterisiko for covid-19 uden selv at være konstateret syg, men efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og dermed evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forudsættes, at, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.

Hvis der derimod er tale om personer, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

En borger, der har arbejde, har været på en ikke-nødvendig rejse til et land, der er på Udenrigsministeriets liste over lande, der frarådes udrejse til, og får ikke løn for de 14 dage, som hjemmeopholdet efter udrejse bør vare. Kan kommunen kompensere vedkommende med kontanthjælp i de 14 dage?

Svar 03-07-20:

Efter STAR’s opfattelse kan det forhold, at en person, der er i arbejde, og som rejser ud til trods for myndighedernes anbefalinger og dermed får selvforskyldt løntræk for hjemmeopholdsperioden ved hjemkomst, ikke i sig selv anses som en social begivenhed.

Allerede derfor er der efter STAR’s opfattelse ikke hjemmel til, at kommunen kan kompensere vedkommende med kontanthjælp for perioden med løntræk.

For så vidt angår spørgsmålet om opfyldelse af de almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp (herunder spørgsmålet om rådighed) i perioden med 14 dages hjemmeophold henvises i øvrigt til spørgsmål/svar: ”Kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, der rejser ud på en ikke-nødvendig rejse til et land, der er på Udenrigsministeriets liste over lande, der frarådes udrejse til, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under ved hjemkomst, når sundhedsmyndighederne anbefaler 14 dages hjemmeophold efter hjemkomst? Hvad betyder det i givet fald for ægtefællen?” via dette link:

Rådighed, formidling og sanktioner: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Der henvises desuden til spørgsmål/svar: ”Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?” via dette link:

Ydelser: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Kan der bevilges kontanthjælp m.v. til en ægtefælle, der tidligere er blevet forsørget af sin ægtefælles indtægter fra arbejde i udlandet, når ægtefællen har mistet sin indtægt og er strandet i udlandet på grund af udbruddet af covid-19? Og vil ægtefællen i udlandet i så fald også være berettiget?

Svar 11-05-20:

Der kan alene udbetales hjælp til ægtefællen med ophold i Danmark, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 2 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører først ved separation eller skilsmisse. En person har således forsørgelsespligt over for sin ægtefælle bosiddende her i landet, uanset om pågældende selv bor i udlandet.

Hvis en person med bopæl i udlandet, der indtil videre har forsørget sin ægtefælle og evt. børn i Danmark, mister sit arbejde og dermed får en ”social begivenhed” i lov om aktiv socialpolitiks forstand, vil ægtefællen med bopæl i Danmark kunne anses for at have en ”afledet” social begivenhed og vil derved kunne være berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik skal anvendes ved udmålingen af hjælpen til ægtefællen med bopæl i Danmark. Da en af ægtefællerne bor i udlandet, vil der alene kunne tildeles hjælp til ægtefællen med ophold i Danmark, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved udmålingen af hjælpen til ægtefællen med bopæl her i landet skal hjælpen beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne var berettiget til efter §§ 22-25, jf. § 26, stk. 1, hvis ægtefællen med ophold i Danmark ikke er omfattet af personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen til manden skal således udmåles fiktivt ud fra det, som han ville være berettiget til, hvis han ikke var i udlandet.

Hvis ægtefællen med ophold i Danmark er omfattet af personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, finder § 26, stk. 2, anvendelse, idet hjælpen til ægtefællen med ophold i udlandet skal således udmåles fiktivt ud fra det, som personen ville være berettiget til, hvis vedkommende ikke var i udlandet.

Der henvises til Ankestyrelsen principafgørelse offentliggjort som 120-09:

Ankestyrelsens principafgørelse 120-09 om kontanthjælp - udmåling - ægtefælle - ophold i udlandet (nyt vindue)

Hvilken kommune er opholdskommune og skal dermed tage stilling udbetaling af sociale ydelser for de danske statsborgere og andre personer med lovligt opholdsgrundlag, der returnerer til Danmark uden bolig eller forsørgelse?

Svar 20-04-20:

Reglerne om opholdskommune hører under Social- og Indenrigsministeriet og fremgår af kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Heri er fastsat, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp til borgere, der ansøger om eller modtager hjælp eller ydelser i henhold til den sociale lovgivning mv., herunder også ydelser efter lov om aktiv social politik.

Lovens grundlæggende princip er, at der altid skal være en kommune, som har pligt til at give hjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra kommune til kommune og ikke får den nødvendige hjælp i tide. Det er fastsat i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, fx kontanthjælp, hvis betingelserne for at yde kontanthjælp i øvrigt er opfyldt. En person har opholdskommune, hvor personen bor eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9, stk. 2, i loven.

I kapitel 33 i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 er der nærmere redegjort for reglerne om opholdskommune og pligt til at yde hjælp. Af vejledningens punkt 332 fremgår blandet andet, at ved afgørelse af, hvilken kommune der er opholdskommune, kan der lægges vægt på flere momenter. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der kan lægges vægt på. Bopælsregistreringen i CPR er et vigtigt moment, men de faktiske forhold vejer tungere. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. Et væsentligt moment er borgerens egne oplysninger, ikke mindst om hvor den pågældende har været, og hvor den pågældende har mest lyst til at opholde sig. Der kan også lægges vægt på, hvor en person senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (nyt vindue)

Alle borgere vil altid have en opholdskommune, og der kan derfor ikke stilles minimumskrav til den tilknytning, en borger skal have til en kommune, for at kommunen kan anses for opholdskommune. Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er opholdskommune, kræver ofte, at der foretages en vurdering af borgerens tilknytning til flere kommuner for at fastslå, hvilken kommune der er nærmest til at anses for at være borgerens opholdskommune.

Af vejledningens punkt 350 fremgår blandt andet, at en person, der efter at have boet i udlandet kommer til Danmark, får opholdskommune der, hvor pågældende opholder sig, dvs. typisk i den kommune, hvor pågældende bosætter sig.

Kan kommunen foretage partshøring og efterfølgende træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på grund af svig?

Svar 03-04-20:

Uanset det forhold, at beskæftigelsesindsatsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat. Hvis en person har undladt at give kommunen oplysninger om f.eks. indtægter eller formue og på denne baggrund har fået udbetalt en ydelse uberettiget og mod bedre vidende, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen.

Dette gælder både i forhold til perioden forud for suspensionsperioden og under suspensionsperioden.

I denne situation skal kommunen indlede en sag om tilbagebetaling, herunder sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Partshøringen er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor foretage en partshøring af personen.

Dette kan ske i suspensionsperioden – dog under forudsætning af, at kommunen sørger for, at personen kan komme i kontakt med kommunen mundtligt pr. telefon og skriftligt f.eks. digitalt.

Kan kommunen træffe afgørelse om nedsættelse af hjælpen og tilbagebetaling på grund af uberettiget ophold i udlandet efter §§ 42, 43, 69 f og 69 q i lov om aktiv socialpolitik, dels for hændelser forud for suspensionsperioden og dels for hændelser i suspensionsperioden?

Svar 03-04-20:

Uanset beskæftigelsesindsatsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat. Hvis en person har undladt at give kommunen oplysninger om udlandsophold og arbejde, og personen på den baggrund har fået udbetalt en ydelse mod bedre vidende og uberettiget, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen, jf. § 91, stk. 1, i loven.

Samtidigt skal kommunen træffe afgørelse om en nedsættelse af hjælpen efter:

• § 42 (nedsættelse af hjælpen med 1/3 af hjælpen i 20 uger og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger),
• § 43 (nedsættelse af hjælpen med 3 dagssatser om måneden i 3 måneder og tilbagebetaling af den resterende hjælp i 20 uger), eller
• §§ 69 f eller 69 q (hvor hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales med 1/3 i 3 uger ved første forseelse, med 1/3 i 20 uger ved anden forseelse og ved tredje eller flere forseelser nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger og den nedsatte hjælp skal tilbagebetales – for personer på satsen for hjemmeboende skal hele hjælpen tilbagebetales).

I disse situationer skal kommunen indlede en sag om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen, herunder sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Partshøring er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor foretage en partshøring af personen. Kommunen skal fortælle pågældende, hvilke oplysninger kommunen er i besiddelse af. Kommunen skal endvidere give personen en frist til at besvare partshøringen, hvis personen ikke er enig i oplysningerne eller har yderligere oplysninger.

Dette gælder både i forhold til perioden forud for suspensionsperioden og under suspensionsperioden. Afgørelsen kan træffes i suspensionsperioden under forudsætning af, at kommunen sørger for, at personen kan komme i kontakt med kommunen mundtligt pr. telefon og skriftligt fx digitalt.

Hvordan skal kommunen forholde sig, hvis en person, der allerede modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik forud for udrejsen, har fået tilladelse til at holde ferie i udlandet, men som følge af COVID-19 udbruddet ikke kan komme hjem?

Svar 03-04-20:

Som en undtagelse til hovedreglen om, at personer i udlandet ikke kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af lovens § 5, stk. 2, nr. 4, at hvis der i øvrigt foreligger helt særlige forhold, kan kommunen dog tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. 

Omstændighederne med udbruddet af COVID-19 må betegnes som et ganske særligt forhold, hvorfor der fortsat kan udbetales hjælp til en person, der ikke kan komme hjem fra udlandet som følge af COVID-19 udbruddet, såfremt udlandsopholdet i øvrigt er en med kommunen aftalt ferie. Kommunen skal derfor i det enkelte tilfælde vurdere, om det er godtgjort, at det er umuligt for personen at vende tilbage til Danmark som planlagt.

Personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19, kan modtage hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet. Kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik?

Svar 03-04-20:

Uanset at beskæftigelsesindsatsen og rådighedsforpligtelsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat, herunder også tilbagebetalingsreglerne i §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 93

Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, når der på det tidspunkt, hvor der søges om hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, jf. § 93, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

For at reglen kan anvendes, skal det være afklaret, at personen vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Det skal således være afklaret, at personen kan tilbagebetale hjælpen, f.eks. når pågældende vender tilbage til sit arbejde igen.

Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse personen om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse, jf. § 93, stk. 2, i loven.

§ 94

Kommunen vil også kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 94, stk. 1, i loven, hvis der sker en genoptagelse af ansættelsesforholdet med tilbagevirkende kraft, som også omfatter en lønudbetaling for samme tidsrum, som der er blevet ydet kontanthjælp for.

Kan kommunen yde økonomisk hjælp i form af hjælp i kontanthjælpssystemet til forsørgelse eller til enkeltudgifter i udlandet (ophold, mad mv.) til personer, der befinder sig i udlandet og ikke i forvejen modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik forud for udrejsen, men som følge af COVID-19 udbruddet ikke kan komme hjem til Danmark?

Svar 03-04-20:

Udgangspunktet er, at de almindelige regler for at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik fortsat er gældende - bortset fra suspension af beskæftigelsesindsatsen og rådighedsforpligtelsen.

Efter hovedreglen i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter loven, da hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Derfor kan en person alene modtage hjælp i udlandet, hvis personen allerede modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik på udrejsetidspunktet og samtidigt har fået tilladelse af kommunen til at bevare hjælpen under et kortvarigt ophold i udlandet.

Det betyder, at personer, som ikke kan komme hjem fra udlandet som følge af udbruddet af COVID-19, ikke vil være berettiget til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, mens de opholder sig der. Dette gælder også for personer, som havde tænkt sig at søge kontanthjælp efter hjemkomsten fra udlandet.

Kommunen kan heller ikke yde hjælp til betaling af en billet retur til Danmark efter reglen i lov om aktiv socialpolitik om økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter (§ 81), da denne regel tilsvarende er bestemt til at opfylde behov her i landet, jf. lovens § 5, stk. 1.

Der kan endvidere ikke ydes hjælp til at betale evt. lån vedrørende billetten retur til Danmark, da man skal ansøge kommunen om hjælp til enkeltudgifter, før man påtager sig udgiften. Da udgiften allerede er afholdt via anden hjælp, kan kommunen ikke yde hjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har oplyst:

”Udenrigsministeriet har ikke hjemmel til afholde udgifter til eksempelvis hjemrejsebilletter. Borgere henvises derfor selv til at afholde udgifterne i forbindelse med en hjemrejse. De, der har forsikring, henvises ligeledes til at kontakte deres forsikringsselskab. Hvis man ikke har en forsikring, henvises man til at kontakte familie, venner eller bekendte for at få dem til at assistere. Udenrigsministeriet har en meget restriktiv brug af refusionserklæringer, hvor udlæg fra Udenrigsministeriet kun finder sted, såfremt der foreligger en forudgående skriftlig garanti fra bank, forsikringsselskab eller kommune ved egentlig betaling fra en reference i Danmark til Udenrigsministeriet.”

Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?

Spørgsmål:

På baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse, er der stillet spørgsmål til begrebet ”social begivenhed”. Det bliver anført, at der er tale om en helt ny fortolkning af ledighed, at en borger kan være blevet ledig uden at have mistet sit arbejde – som tilfældet er ved hjemsendelse uden løn.

Det anføres, at med de formuleringer, der fremgår af hjemmesiden, forstår en del både borgere og sagsbehandlere udmeldingen således, at der nu kan udbetales supplerende ydelse til alle, som ikke modtager en fuld løn – herunder også personer, som fx har tilrettelagt deres liv med forsørgelse som tilkaldevikarer, personer som selv har valgt at blive hjemme (uden at det er virksomheden, der har hjemsendt dem, og uden at de er syge).

Det anføres videre, at man hidtil har givet afslag på ydelser til personer, som fortsat har en ansættelse, netop fordi der ikke er tale om ledighed i den almindelige forstand. Man har samtidig opfordret ansøgerne til at søge om økonomisk hjælp til enkeltudgifter, hvis de har problemer med at betale husleje mv. ved månedens udgang.

Kommunen spørger derfor, om de skal genoptage de sager, hvor de har givet afslag, med henvisning til udmeldingen på STARs hjemmeside?

Svar 02-04-20:

Dette spørgsmål/svar uddyber STARs svar ”Hvordan forholder vi os, hvis borgere hjemsendes eller er på arbejdsfordeling og anmoder om kontanthjælp?” af 20. marts 2020.

STAR kan vejledende oplyse, at de almindelige betingelser for at få hjælp skal være opfyldt, herunder at personen har været ude for ændringer i sine forhold - en social begivenhed, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

STAR skal henvise til vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, punkt 47, hvoraf det fremgår, at ”de ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kommende ændringer, som både kan være forudsete og uforudsete. De ændringer, der er nævnt i § 11, er alene eksempler. Der vil derfor være en række andre ændringer, som også i den konkrete situation må betegnes som en ændring, der kan udløse ret til hjælp. Kommunen skal foretage en samlet individuel bedømmelse af ansøgerens forhold for at se, om ændringen i ansøgerens personlige forhold kan begrunde hjælp. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende opregning af sådanne ændringer.”

Det er STARs opfattelse, at det kan anses for en social begivenhed, at en person bliver hjemsendt fra sit arbejde uden løn som følge af COVID-19 foranstaltninger og som følge deraf mister sin lønindtægt og således taber det forsørgelsesgrundlag, som personen har haft. I denne situation har personen ikke selv haft indflydelse på, at personen i en periode eventuelt står uden forsørgelse. Det er efter styrelsens opfattelse ikke afgørende, at der foreligger en opsigelse. Kommunen skal på anden måde sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder sikre sig dokumentation for, at personen er hjemsendt uden løn af sin arbejdsgiver. Dette vil også gælde i det omfang en person bliver hjemsendt på grund af en arbejdsfordeling eller vejrlig. Kommunen skal dog altid sikre sig, at betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt er opfyldt, herunder at personen ikke på anden vis kan forsørge sig selv og familien gennem andre indtægter eller formue, herunder en evt. ægtefælles indtægter eller formue.

I de eksempler, som kommunen henviser, har personen selv truffet nogle valg i forhold til sin forsørgelse fx ved at indrette sig på deltidsarbejde, selv har valgt at blive hjemme på grund af COVID-19-situationen (uden det er nødvendigt) m.v. I disse situationer vil personen ikke have en social begivenhed, og personen vil derfor ikke være berettiget til hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter STARS opfattelse bør kommunen genoptage de sager, hvor kommunen har henvist personen til at søge om rimeligt begrundede enkeltudgifter efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvordan skal kommunen forholde sig, hvis en persons aftalte ferie efter § 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik er blevet aflyst under ferieperioden pga. COVID-19?

Svar 02-04-20:

Det fremgår af § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder har ret til op til 4 ugers ferie med uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår videre, at ferien skal holdes inden for de 12 følgende måneder.

Det fremgår videre af § 13, stk. 12, i loven, at ferien skal aftales med kommunen.

Udgangspunktet er, at borgeren ikke vil kunne få erstatningsferie for allerede afholdt ferie.

Hvis hele ferien ikke er afholdt, har kommunen og en modtager af hjælp mulighed for at ændre den indgåede aftale om tidspunktet for ferieafholdelsen.

Hvis kommunen og personen ændrer aftalen om ferieafholdelse, vil restferien således kunne bruges på et senere tidspunkt. Restferien skal dog afholdes inden for den 12 måneders periode, som fremgår af § 13, stk. 11 og 12, i loven. Det bemærkes, at ferie med ret til kontanthjælp m.v. ikke anses for optjent ferie efter ferieloven, hvorfor ferie med ret til ydelse ikke kan overføres.

Da ferieperioden er aftalt mellem en person og kommunen, har personen og kommunen mulighed for at ændre på den aftalte ferie. Herefter kan der indgås en ny aftale om ferie i det omfang, denne kan afholdes inden for den 12 måneders periode, som ferien skal være afviklet i, jf. § 13, stk. 11 og 12, i loven.

Hvordan forholder vi os, hvis borgere hjemsendes eller er på arbejdsfordeling og anmoder om kontanthjælp?

Svar 20-03-20:

En person, som bliver hjemsendt uden løn på grund af foranstaltninger som led i corona-bekæmpelsen, vil skulle opfylde de almindelige betingelser for at kunne modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at det er en betingelse for at få hjælpen,

1. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2. at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3. at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser eller formue m.v.

Såfremt en person opfylder disse betingelser for ret til kontanthjælp, vil personen kunne ansøge om supplerende kontanthjælp, under forudsætning af at personens indtægter under en arbejdsfordeling eller en hjemsendelse uden løn er lavere end den sats, som personen ville være berettiget til i kontanthjælpssystemet, da personen i disse situationer ikke længere kan anses for at kunne forsørge sig selv.

Hjælpen bliver beregnet på månedsbasis efter de gældende regler i kapitel 4 om beregning, formue og indtægter (herunder en evt. ægtefælles formue og indtægter).

Ved arbejdsfordeling anses personen for ledige de dage/uger, hvor personen er hjemsendt. Personen vil i lighed med andre modtagere af hjælp have en rimelig grund til ikke at deltage i samtaler, tilbud m.v. i suspensionsperioden.

Se også svaret på spørgsmålet "Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?"

Kan der udbetales efterløn til en efterlønsmodtager, der opholder sig uden for EU/EØS og ikke kan komme hjem på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner som følge af COVID-19 inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS?

Svar 27-03-20:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en efterlønsmodtager på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at efterlønsmodtagere, der opholder sig uden for EU/EØS, ikke har mulighed for at vende hjem inden for tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS. Tidsbegrænsningen er på sammenlagt 3 måneders ophold uden for EU/EØS inden for kalenderåret.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer efterlønsmodtagere i at rejse hjem, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af efterløn kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt for efterlønsmodtageren at vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er ligeledes en betingelse, at udrejsen ikke er sket efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.

Hvad kan kommunerne yde økonomisk hjælp til efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik?

Svar 31-03-20:

Personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19, kan – ud over de muligheder der er for at modtage hjælp til forsørgelse (fx dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp) – søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Der vil kunne søges om hjælp efter alle de gældende regler i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, der dækker over:

• § 81 - hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter
• § 81 a - hjælp til udsættelsestruede lejere
• § 82 - hjælp til sygebehandling, medicin m.v.
• § 82 a - tilskud til tandpleje
• § 83 og § 84 - særlig hjælp vedrørende børn
• § 85 - hjælp til flytning
• § 85 a - hjælp til efterlevende

Der er tale om økonomisk hjælp, som ikke er løbende hjælp til forsørgelse i modsætning til fx kontanthjælp. Hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan kun gives til udgifter, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Hjælpen efter §§ 81, 81 a, 82, 83, 84 og 85 i lov om aktiv socialpolitik er trangsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter disse bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

Kommunerne har pligt til at yde vejledning i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Du kan læse mere om de forskellige regler i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik her:

Hjælp i særlige tilfælde

Kan kommunerne yde hjælp til enkeltudgifter til personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19?

Svar 31-03-20:

Kommunen kan yde hjælp til at betale rimeligt begrundede enkeltudgifter til en borger, som har været ude for ændringer i sine forhold – en såkaldt social begivenhed, hvis borgeren ikke selv kan betale udgiften.
Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter forudsætter, at følgende tre betingelser er opfyldt:

1. Ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Der skal være sket en social begivenhed
2. Afholdelse af udgiften vil i afgørende grad vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen må i den forbindelse vurdere, om personer med lavere indkomster normalt vil kunne afholde en sådan udgift.
3. Udgiften er opstået som følge af et uforudsigeligt behov. Hermed menes, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Det kan både være uforudsete udgifter og likviditetsmæssige problemer, der bevirker, at der kan være behov for hjælp til enkeltudgifter. Der er også muligt at yde hjælp til forudsigelige udgifter, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften.

Undtagelsesvis hjælp ved udgifter, der har kunnet forudses

Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Hvad kan der ydes hjælp til?

Bestemmelsen er ikke formålsbestemt. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der kan dog for eksempel ikke ydes hjælp til løbende forsørgelse eller til betaling af gæld til det offentlige. En afvikling af en sådan gæld må løses efter de regler, der gælder på dette område.

Ansøgning og mere information

Man skal normalt ansøge kommunen om hjælp, før man påtager sig udgiften. Kommunen træffer afgørelse efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.
Du kan læse mere om til hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik her:

Hjælp til enkeltudgifter

Kan kommunerne yde midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede lejere/personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19?

Svar 31-03-20:

Kommunerne har mulighed for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne kan efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruet pga. huslejerestance. Hjælpen skal være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en permanent hjælp til huslejen.

Kommunen kan stille betingelser for at yde hjælpen, fx at man indgår en administrationsaftale i forhold til ens økonomi, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende.

Hjælpen kan kun ydes, hvis man ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.

Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte personer.

Bestemmelsen supplerer den gældende § 81 i lov om aktiv socialpolitik og er derfor en udvidelse af mulighederne for at yde hjælp efter de gældende bestemmelser, herunder også særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælpen efter § 81 a er ikke skattepligtig.

Der kan til hjælpen medfølge tilbagebetalingspligt efter §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøgning og mere information

Kommunen træffer afgørelse efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik.
Du kan læse mere om til midlertidig huslejehjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 81 a her:

Midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede lejere

Kan kommunerne yde hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lign. til personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19?

Svar 31-03-20:

Det vil kommunerne i nogle tilfælde kunne. Det afhænger af en konkret individuel vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold og behandlingens karakter.

Kommunerne kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign. efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik til personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst er omfattet af denne regel.

Kommunen kan yde hjælp efter § 82, når følgende tre betingelser er opfyldt:

• Udgiften dækkes ikke efter anden lovgivning.
• Ansøgeren og ægtefællen har ikke selv økonomisk mulighed for at betale udgiften.
• Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet

Ansøgning og mere information

Man skal normalt ansøge kommunen om hjælp, inden man påtager sig udgiften.

Du kan læse mere om til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign. efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik her :

Hjælp til sygebehandling og medicin

Kan kommunerne yde hjælp til tandpleje til personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19?

Svar 31-03-20:

Personer, som modtager ydelser på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan søge om tilskud til betaling for tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det gælder personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder modtagere af særlig hjælp efter lovens § 27 a, samt modtagere af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, som modtager den pågældende ydelse på kontanthjælpsniveau og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Kommunen skal som udgangspunkt ikke godkende behandlingen, inden den udføres, og der kan ydes tilskud til alle former for tandpleje. Behandlingsforløb, som samlet medfører udgifter på mere end 10.000 kr., skal dog forhåndsgodkendes af kommunen, som skal vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Personer, der er 18 år til og med 24 år kan få tilskud til dækning af 100 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer, der er 25 år til og med 29 år, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, men ikke danskbonus eller uddannelseshjælp, men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg, kan få tilskud til dækning af 100 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer, der er 25 år eller derover, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til dækning af 65 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Man kan søge om hjælp til dækning af den del af udgiften, som eventuelt ikke dækkes af § 82 a eller af anden lovgivning, efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøgning og mere information

Ansøgning om tilskud til tandpleje sendes til kommunen, som træffer afgørelse efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder om ansøgeren er omfattet af den berettigede personkreds. Ansøgning om økonomisk hjælp efter § 82 til egenbetalingen efter § 82 a, skal man ansøge kommunen om, inden man påtager sig udgiften.

Du kan læse mere om bl.a. tilskudsgrad og egenbetaling her:

Tilskud til tandpleje