Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Udmøntning af pulje til initiativer for personer med handicap

29-10-2014

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering åbner nu op for ansøgninger til puljen 'Initiativer for personer med handicap'.

Puljen har i år fokus på at styrke mulighederne for at unge med et handicap opnår en uddannelse. En øget uddannelsesgrad blandt unge med handicap er et vigtigt skridt i retning af, at flere mennesker realiserer deres potentiale gennem et aktivt arbejdsliv. Der er samlet afsat op til 6,79 mio. kr. ved denne ansøgningsrunde, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal have modtaget ansøgningen senest mandag d. 1. december 2014.

Der kan i puljen gives tilskud til såvel private som offentlige virksomheder. Det inkluderer bl.a. organisationer, foreninger, jobcentre, kommuner, anden offentlig myndighed, andre aktører, forskningsinstitutioner, undervisningsinstitutioner, konsulentfirmaer, private organisationer, virksomheder, mv.