Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny og bedre visning af positivlister for uddannelser til ledige

11-11-2015

Det er blevet nemmere at finde ud af, hvilke kurser ledige kan få, og at se, hvad kurserne indeholder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu udviklet mere dynamiske og brugervenlige visninger af positivlisterne for uddannelser til ledige. Det gælder både positivlisterne for de regionale uddannelsespuljer og positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Hidtil har listerne alene kunnet ses som Excel- og pdf-filer, men nu kan listerne ses direkte på vores hjemmesider. Du kan søge i listerne, og listerne har links til uddybende beskrivelser af langt de fleste uddannelser på uddannelsesguiden.dk, bl.a. alle AMU-uddannelser.

På positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse kan du se de uddannelsesforløb, som ledige på dagpenge har ret til at få, hvis de er ufaglærte, faglærte eller både er faglærte og har en erhvervsakademiuddannelse (KVU):

Positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse – nationale faggrupper

På listerne for de regionale uddannelsespuljer kan du se, hvilke uddannelser der tilbydes i hver enkelt af de otte regionale arbejdsmarkedsråds områder:

Regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje (nyt vindue)