06-11-2015
Pulje kan søges til projekt om samtaler og indsats, der modvirker langtidsledighed
Der er åbnet for ansøgninger til projektet ’Samtaler og indsats, der modvirker langtidsledighed – et pilotprojekt for ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed’
Via puljer fra beskæftigelsesreformen er der afsat i alt ca. 20 mio. kr. til at gennemføre et projektforløb i 2016, som kan bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed for dagpengemodtagere.
Pilotprojektet vil, med inddragelse af afklaringsværktøjet, understøtte de deltagende jobcentre og a-kasser i at styrke kvaliteten af den første samtale med ledige dagpengemodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed. Desuden skal pilotprojektet styrke og målrette sammenhængen til og indholdet i de indsatser, der følger efter, således at de ledige øger deres jobmuligheder.
Puljen kan ansøges af kommuner/jobcentre. Der er mulighed for at ansøge sammen med en eller flere a-kasser.
Ansøgningsfristen er mandag den 30. november 2015 kl. 12:00
Læs om puljen for samtaler og indsats, der modvirker langtidsledighed - et pilotprojekt for ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed