Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Sygedagpengereformen får flere hurtigt tilbage i job

21-12-2015

Med sygedagpengereformen blev det besluttet at fremrykke revurderingstidspunktet for sygemeldte og samtidig sikre en tidlig indsats med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at flere efter reformen kommer i beskæftigelse lige omkring revurderingstidspunktet.

Beskæftigelsesministeriet har set på tallene for de sygemeldte, der har et sygefraværsforløb på mere end 22 uger. Ministeriet har undersøgt, hvor mange, der er kommet i arbejde 34 uger efter, deres sygefravær begyndte. Der er målt fire uger efter den 30. sygefraværsuge, da det er det seneste tidspunkt, sygedagpenge kan ophøre, hvis borgeren ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne.

Analysen viser, at der er sket en stigning på en femtedel efter reformen (figur 1). Omkring 30 pct. af sygedagpengemodtagerne, som forlader sygedagpenge efter den 22. uge og frem til den 34. uges sygefravær, kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Ser man på et tilsvarende tidspunkt før reformen, var tallet 25 pct. Stigningen svarer til omkring 1.000 personer, hvor langt hovedparten er kommet i job. Langt hovedparten er fortsat i arbejde tre måneder efter.

Figur 1: Status i 34. uge efter påbegyndt sygefraværsforløb, forløb over 22 uger.

 

Anm: Efter indeholder kun forløb, hvor det er muligt at se 34 uger frem. Dvs. 30 pct. af forløb efter reformstart ikke er inkluderet.
 Kilde: KMD’s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger

Stigningen i de sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet begynder lidt før 26. uge, som det ses i figur 2. For et typisk sygefraværsforløb svarer det til 22 uger på sygedagpenge, idet arbejdsgiveren afholder udgiften i de første 30 dages sygefravær. Stigningen ses altså omkring revurderingstidspunktet.

Figur 2: Afgangskurve fra sygedagpenge inkl. jobafklaring til beskæftigelse og uddannelse

 

Anm.: Afgang er defineret ved afgang til beskæftigelse eller SU, hvor beskæftigelse er selvforsørgelse ved afgang kombineret med en brancheudbetaling i indeværende eller efterfølgende måned. Jobafklaringsforløb er inkluderet, hvis det ligger i forlængelse af sygedagpenge. Både afsluttede og uafsluttede forløb er inkluderet. Opgørelsen er foretaget uden tilbagelægning, da der kigges på en periode, hvorfor en ren referenceperiode ikke kan opstå 2 gange inden for den betragtede periode.
 Kilde: KMD’s sygedagpengeregister og egne beregninger

Ser man isoleret på, hvor mange der fortsat er sygemeldt efter 22 uger, så er 55 pct. i dag på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb 34 uger efter påbegyndt sygefravær. Før reformen var 61 procent stadig på sygedagpenge (figur 1).

Analysen peger samtidig på, at andelen af personer, der er overgået til selvforsørgelse efter 34 uger, ikke er steget med reformen på trods af fremrykningen af revurderingstidspunktet. Tre pct. har status som selvforsørgede efter 34 uger. Det svarer til andelen før reformen på samme tidspunkt.

Med sygedagpengereformen rykkede man revurderingstidspunktet fra 52. uge til 22. uge. Sygemeldte borgere i sygedagpengesystemet får derfor nu revurderet deres sag allerede efter 22 uger, hvor kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene skal forlænges, eller om den sygemeldte borger skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som er en kontanthjælpslignende ydelse, men hvor der ikke modregnes i forhold til ægtefælles indkomst og egen formue. Det betyder, at den sygemeldte får en aktiv indsats på et tidligere tidspunkt end før reformen.

Analyse af Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt