Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny tilskudsportal til ansøgninger om tilskud fra puljer

27-10-2016

Fra torsdag den 3. november 2016 skal alle ansøgninger indsendes via en tilskudsportal, når der søges om tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings puljer.

For ansøgningspuljer, der udmeldes på star.dk efter den 3. november 2016, skal der ansøges via en tilskudsportal. Kommunikation med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om tilskudssager vil også foregå via tilskudsportalen.

Allerede igangværende puljesager overgår ligeledes til tilskudsportalen den 3. november.

Tilskudsportalen giver tilskudsmodtagere et aktuelt overblik over status for aktive tilskudssager og samler al kommunikation med styrelsen ét sted. Via tilskudsportalen skal tilskudsmodtagere blandt andet give tilslutning til tilsagnsbreve og indsende regnskaber og statusrapporter m.v.

Læs mere på denne side, hvor der bl.a. findes en vejledning i brug af tilskudsportalen:

Tilskudsportalen til puljeansøgninger