Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny puljeportal til ansøgninger om tilskud fra puljer

26-09-2016

Fra tirsdag den 1. november 2016 skal alle ansøgninger indsendes via en puljeportal, når der søges om tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings puljer.

For ansøgningspuljer, der udmeldes på star.dk efter den 1. november 2016, skal der ansøges via en puljeportal. Kommunikation med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om tilskudssager vil også foregå via puljeportalen, og det samme vil indsendelse og modtagelse af materiale.

Allerede igangværende puljesager overgår til puljeportalen.

Puljeportalen giver tilskudsmodtagere et aktuelt overblik over status for aktive tilskudssager og samler al kommunikation med styrelsen ét sted. Via puljeportalen skal tilskudsmodtagere blandt andet give tilslutning til tilsagnsbreve og indsende regnskaber og statusrapporter m.v.