11-01-2017
Med nyt dagpengesystem kan opsparede arbejdstimer forlænge dagpengeperiode
Fra 2. januar medfører nye regler, at man kan bruge sine opsparede arbejdstimer til at forlænge sin dagpengeperiode.
De første elementer i det nye dynamiske dagpengesystem er trådt i kraft 2. januar 2017. Som noget nyt får ledige mulighed for at opspare arbejdstimer, der kan bruges til at forlænge dagpengeperioden med op til et år ekstra.
Fra 2. januar kan man begynde at bruge opsparede arbejdstimer fra de sidste tre år til at forlænge sin dagpengeperiode. Det sker i forholdet 1:2, så én dags arbejde giver to dage med dagpenge. Man kan dog maksmalt optjene 962 løntimer, som giver ret til en maksimal forlængelse af dagpengeperioden med et år inden for halvandet år.