09-11-2017
Politisk aftale medfører, at der skal vedtages en ny ferielov
Med aftalen om en ny ferielov vil nye på arbejdsmarkedet kunne holde betalt ferie allerede det første år.
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om en ny ferielov i Danmark. Med aftalen vil nye på arbejdsmarkedet kunne holde betalt ferie det første år af deres ansættelse. Aftalen tager direkte afsæt i forslaget til en ny ferielov, som arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget overleverede til regeringen i august.
Læs mere om indholdet af aftalen og om, hvad lovforslaget betyder for lønmodtagere og arbejdsgivere (nyt vindue)