Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Hjørring investerer sig til gevinster. Men der er endnu større potentiale

20-12-2017

Hjørring kommune har siden 2015 investeret målrettet i beskæftigelsesindsatsen. Gennem en hurtig, tværfaglig indsats er kommunen lykkedes med at hjælpe ca. 600 borgere i uddannelse eller job.

Siden 1. januar 2007 har kommunerne haft ansvaret for beskæftigelsesindsatsten. Kommunerne løfter også en stor del af det økonomiske ansvar for de ledige – ikke mindst efter refusionsreformen trådte i kraft. Det betyder, at der er en stor økonomisk gevinst for den enkelte kommune ved at få ledige borgere i beskæftigelse. Flere kommuner er i de senere år begyndt at investere langsigtet i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad kræver det, hvis man vil skal have succes med at investere? Det har Torben Birkeholm fra Hjørring Kommune et bud på.

Torben Birkeholm er seniorkonsulent i Arbejdsmarkedsforvaltningen og projektleder for implementeringen af Hjørring Kommunes investeringsstrategi. En investering, der er blevet rost fra flere sider.

Det går bedre end forventet

Kommunen har over en fireårig periode investeret i en række indsatser inden for beskæftigelse, sundhed og det sociale område. Her er målet bl.a. at skære et år af den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse.
De første år med de nye indsatser har ifølge Hjørring Kommune resulteret i, at ca. 600 borgere er flyttet fra offentlig forsørgelse til job eller uddannelse. Torben Birkeholm fortæller, at det økonomisk set går rigtig godt, og faktisk bedre end forventet:

”Da vi kom til udgangen af 2016 kunne vi se, at vi lå forud for vores nuværende besparelse. Det gav blod på tanden. Vi har netop fremlagt økonomirapport for 2017 for vores politiske udvalg, og her har vi en forventet nettobesparelse på 50 mio. kr. Det er 16 mio. kr. mere end forventet”

Resultaterne af investeringen forventes for alvor at indfinde sig i løbet af 2017-2018, idet der er tale om en langsigtet strategi, der involverer grundlæggende forandringer i kommunens beskæftigelsesindsats. Men i Hjørring er de ikke i tvivl om, at det betaler sig at investere:

”Det kan helt klart betale sig. Selvom vi er foran i forhold til vores forventede gevinster, så er det min påstand, at der er endnu større potentiale, hvis vi arbejder videre med og udvikler på den nye arbejdsgang og metoder. Vi er ikke færdige ved udgangen af 2018, selvom de fire år er gået”, fortæller Torben Birkeholm.

Man skal kunne se meningen i at arbejde på tværs

Men hvad er forudsætningerne for, at indsatsen virker? Og hvilke krav stiller det til de medarbejdere, der skal implementere investeringsstrategien i praksis?

Hjørring Kommune har været i gang med investeringen siden 2015, og som led heri har de ansat flere sundhedsfaglige medarbejdere, mentorer, beskæftigelsesmedarbejdere og virksomhedskonsulenter. Dette har resulteret i, at antallet af sager per medarbejder på kontanthjælpsområdet er nedsat fra mere end 80 til 40 sager i gennemsnit.

Torben fortæller, at det har været vigtigt, at de nye medarbejdere var indstillet på, og kunne se meningen med at arbejde på tværs af fagligheder og enheder:

”Da vi ansatte ville vi gerne have nogen, der kunne se sig selv i et landskab, hvor der sker stor forandring. Og her er man nødt til at yde lidt ekstra”, siger han.

I Hjørring Kommune arbejder de med en metode, hvor borgeren skal spottes så tidligt, som muligt. Her gennemgår udsatte kontanthjælpsmodtagere en systematisk screening af risiko for længerevarende offentlig forsørgelse. Ifølge Torben Birkeholm, har det ofte været et problem, at udredningsopgaver trækkes i langdrag, fordi sagsbehandlerne i mange tilfælde er tvunget til at afvente forskellige dokumenter med sundhedsfaglige vurderinger, inden der kan tages stilling til indsats for borgeren.

Dette har kommunen forsøgt at komme til livs med en ny metode, nemlig den såkaldte Hjørringmodel. Hvis en borger vurderes til at være i risiko for længerevarende offentlig forsørgelse, visiteres han/hun til et tværfagligt team direkte efter første samtale med den koordinerende sagsbehandler. Teamet består af hhv. en fysioterapeut, en psykolog og en sygeplejerske, og borgeren taler med alle én til én på samme dag. Der afholdes efterfølgende en tværfaglig konference med deltagelse af teammedlemmerne og den koordinerende sagsbehandler, hvor der laves en indsatsplan for borgeren.

Torben fortæller, at det især er vigtigt, at indsatsmålene er konkrete og tydelige for både borger og udfører, så der ikke opstår tvivl om, hvad indsatsen skal indeholde, for at målet kan nås:

”Vores udgangspunkt er, at folk er forskellige. Vi skal systematisk finde ud af, hvad der er behov for hos den enkelte og dennes ønsker. Derfor kigger vi på, hvad fællesmålet er for enkelte borger. Vi skal ikke bare holde os til vores egne snævre faglige mål i den enkelte forvaltning eller enhed”, fortæller Torben Birkeholm.

Medarbejderne skal være med til at pege på, hvilke behov vores borgere har

I Hjørring Kommune har de brugt mange ressourcer på den nødvendige opkvalificering af medarbejdere i forbindelse med den nye arbejdsmetode. Alle medarbejdere, der arbejder med arbejdsrettet rehabilitering, er blevet instrueret og uddannet i at arbejde efter den nye model. Torben Birkeholm fortæller, at Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at forvaltningen skal arbejde videre med udvikling af beskæftigelsesmedarbejdermes rolle og opgaveforståelse i den tværfaglige analyse.

”Vi har hele tiden udviklet på de forskellige dele, vi har sat i gang. Meget var nyt for os, og derfor skal vi også finde ud af, hvad der virker bedst. Vi har hele tiden justeret, evalueret, samlet op og spurgt ’ hvad fungerer og hvad fungerer ikke?’ ”

Ifølge Torben Birkeholm er en god sammenhæng og konsensus i hele ledelseskæden afgørende for, at det er lykkes for kommunen at fastholde fokus i investeringen. Men at ledelseskæden er inddraget er ikke fyldestgørende nok, man skal også inddrage de medarbejdere, det handler om:

”Medarbejderne skal være med til at pege på, hvilke behov vores borgere har. Det er jo netop dem, der sidder med de daglige opgaver. Så de skal være med til at påvirke, hvilke nye måder, vi skal arbejde på, og hvordan vi tilrettelægger det hensigtsmæssigt”, fortæller Torben Birkeholm.

Konsensus, viljestyrke og ressourcer er altafgørende

Han har især to gode råd til kommuner, der overvejer at investere i beskæftigelsesindsatsen. For det første, skal hele ledelseskæden være på banen. Ifølge Torben Birkeholm er det vigtigt, at man ikke lader en projektorganisation drive hele udviklingen alene. Man skal derimod sikre, at ejerskabet i lige så høj grad bliver placeret i driftsorganisationen.

Dog er det mest afgørende, at man får ressourcerne til at gøre det i praksis, påpeger han: ”Der er mange kommuner, som vil gøre det samme, vi gør, hvis de får mulighed for at investere”.

I Hjørring Kommune har de haft besøg af mange andre kommuner, der har været interesseret i at høre mere om investeringsstrategien. Men ofte har kommunen oplevet, at de andre kommuner ikke politisk har været enige om, hvordan man skulle prioritere området, fortæller han. Derfor har det været afgørende for Hjørring Kommune, at de gennem flere år har haft et enigt byråd, der har haft mod på at fastholde investeringen.
”Hvis man ikke er politisk enige, kommer man ikke langt med at investere. Jeg kan godt forstå, at der kan være uenighed, for det er jo et sats, man tager som politiker. Men hvis vi lykkes, som det foreløbig ser ud til, så kan det jo være, at andre også får blod på tanden, fordi de kan se, at det kan lade sig gøre”, siger han.

Evalueringen

Hjørring Kommune træder snart ind i det sidste og fjerde år af investeringen. Nu skal de til at konsolidere, så indsatsen fastholdes og justeres, hvor der er behov for det. Torben Birkeholm fortæller, at de er meget fokuserede på at holde snuden i spor i forhold til de ting, som virker.

Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune besluttede tilbage i 2015 at gennemføre en samlet evalueringsmodel for investeringen i samarbejde med Aalborg Universitet. Evalueringen forløber over perioden 2015-2018, og baserer sig på både kvantitative og kvalitative data, som vil munde ud i en række fremadrettede anbefalinger til politisk drøftelse og overvejelse.

En netop offentliggjort delrapport fra ph.d. stipendiat Rasmus Ravn viser, at et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler øger sandsynligheden for, at borgeren kommer fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. De borgere der føler sig inddraget af sagsbehandleren, giver i højere grad udtryk for, at de føler sig motiverede til at deltage aktivt i de indsatser, der skal bringe dem i selvforsørgelse, end borgere, der ikke føler sig inddraget af sagsbehandleren.

”Det er netop ved evalueringen, at vi kan se, hvor det halter og hvor vi kan forbedre os. De anbefalinger, som vores Ph.d. kommer med, tager vi meget konkret fat på og arbejder videre med”, siger Torben Birkeholm.

Kommunen har endvidere planlagt en intern evaluering, og de er næsten færdige med den første nye interne evaluering af den ældste nye indsats, fortæller Torben Birkeholm.

”Den systematiske tilgang til hele tiden at måle på, om vi gør det vi har forudsat. Det er nyt for os. Og det bruger vi mange ressourcer på. Men vi kan jo se, at det betaler sig.”

Hjørringmodellen fører til succeser hos udsatte borgere

Og eksempler på, at investeringen betaler sig er der nok af. Torben Birkeholm fortæller om en borger, der har været på kontanthjælp siden 1993 og lider af begrænsninger i arbejdsevnen af både fysisk og social karakter samt psykisk skrøbelighed. Borgeren har i alt været aktiveret 49 gange, uden at det har ført til job. Borgeren fik bevilliget revalidering i februar 2015.

Planen var en uddannelse inden for butik, men dette lykkedes dog ikke, idet butikken meldte fra af økonomiske årsager. Et forløb i anden butik mislykkedes, og det var ikke muligt at finde en tilsvarende elevplads. Borgeren gennemførte i stedet et grundforløb på PGU, og derefter gennemførte hun grundforløb til social-og sundhedsassistentuddannelsen. Tæt opfølgning fra sagsbehandler og støtte fra en virksomhedsmentor førte til, at hun er blevet ansat som elev på ordinære vilkår i kommunen. Borgeren har påskønnet, at der er nogen der har ”troet på hende”, og hun har flere gange sagt, at hun ikke var kommet til, hvor hun er nu uden mentors og sagsbehandlers støtte og tro på hende.

Torben Birkeholm fortæller om endnu en borger, der trods stor mistillid til det offentlige, gennemførte et intensivt mentorforløb med stor succes, og fik etableret et fleksjob som værkstedsmedarbejder ved et autofirma.

Borgeren deltog forinden i et ressourceforløb, hvor der målrettet blev arbejdet med at ændre mistilliden til det offentlige. Som led heri fik borgeren en mentor, som lykkedes med at etablere en rigtig god kontakt. Borgeren startede med et 4ugers indledende virksomhedspraktik med konkrete og veldefinerede opgaver og skånehensyn. Under forløbet blev der afholdt fælles samtale og opfølgningsmøder med borgeren, arbejdsgiver og borgerens fleksjobambassadør.

Torben Birkeholm fortæller, at borgeren gentagne gange har givet udtryk for sin store glæde ved dette job. Han er faldet rigtig godt til og føler sig accepteret og ligeværdig.

Læs om Esbjergs investering i samtaler

Læs om Ringkøbing-Skjerns investeringsprojekt