09-06-2017
Ny film skal inspirere unge til at tage en uddannelse
I en ny film kan unge få råd og svar omkring uddannelse. Filmen er lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med YouTuberen Armin.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i samarbejde med YouTuberen Armin produceret en film til unge om at få en uddannelse. I filmen får man blandt andet inspiration og hjælp til at vælge uddannelse.
Den 18-årige Armin er en af Danmarks største YouTube-stjerner med godt 250.000 følgere. Armin interviewer i filmen UU-vejledere og elever på erhvervsskolen TEC i København om spørgsmål, som hans følgere har ønsket svar på om uddannelse.
Filmen er en del af guiden til den gode ungeindsats i jobcentrene. Guiden er opdateret med et link til filmen.