Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Kompetenceudvikling skal styrke samarbejdet om kontaktforløbet

19-09-2017

I efteråret 2017 deltager 1200 medarbejdere og ledere i a- kasser og jobcentre i et fælles kompetenceudviklingsforløb med fokus på samarbejdet i det fælles kontaktforløb.

Styrket samarbejde om Kontaktforløbet (eller bare SOKO) er titlen på det kompetenceudviklingsforløb, der i netop i disse måneder rulles ud til jobcentre og a-kasser i hele landet.

Først kommer en pakke med e-læringer om bl.a. Jobnet og Jobkon. Dernæst skal deltagerne på en kompetenceudviklingsdag med fokus på det samarbejde, der foregår i det fælles kontaktforløb – dels gennem Jobnets it-redskaber, dels under fællessamtalerne.

Baggrunden er, at jobcentre og a-kasser har gjort en stor og fin indsats for at få samarbejdet om en mere koordineret og sammenhængende indsats for ledige dagpengemodtagere op at stå, siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft.

Overordnet set fungerer samarbejdet godt, men der er fortsat plads til en optimering, så der kommer en større grad af fælles forståelse af, hvordan der arbejdes med it-redskaberne, og af rollefordelingen mellem borger, a- kasse og jobcenter i kontaktforløbet.

Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udviklet Styrket Samarbejde om Kontaktforløbet (SOKO) i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danske A- kasser.

Du kan læse mere om kompetenceudviklingsforløbet, herunder hvem der kan deltage, og hvordan det er delt op i to trin:

Læs mere om Styrket Samarbejde om Kontaktforløbet (SOKO)