29-11-2018
Ny pulje om kompetenceudvikling til implementering af forenklet beskæftigelsesindsats
Der kan fra en ny pulje søges om tilskud til at kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for, at de implementerer beskæftigelsesindsatsen i tråd med intentionerne i den nye aftale om forenkling af loven.
I august 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Hensigten med aftalen er at gøre op med en kompleks lovgivning med mange proceskrav og sørge for, at særregler ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.
Med denne ansøgningspulje kan jobcentre, a-kasser og organisationer søge om tilskud til at klæde medarbejdere og ledere i kommuner og a-kasser på til implementeringen af den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er afsat 8,3 mio. kr. til ansøgningspuljen, som har ansøgningsfrist den 12. december 2018 kl. 12:00.
Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen under opslaget for puljen: