04-12-2018
Ny evaluering af projekt Udvikling i fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået udarbejdet en evaluering af projekt Udvikling i fleksjob. Evalueringen viser, at det med projektet er lykkedes at få ledighedsydelsesmodtagere hurtigere i fleksjob.
19 kommuner har deltaget i projekt Udvikling i fleksjob I fra 1. januar 2017 til 30. juni 2018. Nu har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fået udarbejdet en evaluering af projektet.
Evalueringen viser bl.a., at Udvikling i fleksjob I har haft succes med at flytte borgere fra ledighedsydelse til beskæftigelse i fleksjob. Deltagere, som er begyndt et forløb på ledighedsydelse i projektperioden, er overgået 20 pct. hurtigere til fleksjob end sammenligningsgruppen.
Projektet har haft til formål at hjælpe ledighedsydelsesmodtagere i beskæftigelse samt hjælpe ansatte i fleksjob på 10 timer eller derunder med at opnå flere timer. Projektets kerneelementer var bl.a. hyppige samtaler, tidlig forventningsafstemning og at sikre kontinuitet i indsatsen for borgeren via en virksomhedskonsulent før, på og efter mødet i rehabiliteringsteamet.
Læs mere i evalueringen: