Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

En lang række projekter har fået del i knap 92 mio. kroner til opkvalificering og afhjælpning af flaskehalse

27-02-2018

36 projekter har fået gode nyheder om tildeling af midler til initiativer, der skal opkvalificere både ledige og beskæftigede samt afhjælpe rekrutteringsudfordringer.

Sammen med partierne bag beskæftigelsesreformen lancerede beskæftigelsesministeren i november 2017 en initiativpakke på 91,9 mio. kr. til at opkvalificere både ledige og beskæftigede og afhjælpe rekrutteringsudfordringer.

Nu er pengene fordelt til en lang række projekter med tre forskellige fokusområder:

  • Styrke indsatsen for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage
  • Opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse
  • Virksomhedsservice på områder, der mangler arbejdskraft.

Samtidig er der bevilget 3,5 mio. kr. til 3F’s projekt ”Læsning og Kommunikation i Virksomhederne” (LKV). LKV III er en videreførelse af LKV I og II, der blev iværksat i henholdsvis 2012 af den daværende S-R-SF-regering og i 2015 af den daværende V-regering.

Projekterne løber i to år, og det har været et selvstændigt krav for alle, at der skal være gennemført en ekstern evaluering af projektinitiativerne senest tre måneder efter projekternes afslutning.

Se listerne med de projekter, der har fået tilsagn på deres ansøgning:

Projekter, der får støtte gennem "Pulje til opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse – FL § 17.46.41.50" (pdf) (nyt vindue)

Projekter, der får støtte gennem "Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft - FL § 17.46.41.60” (pdf) (nyt vindue)

Projekter, der får støtte fra "Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage – FL § 17.46.41.30" (pdf) (nyt vindue)