Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob

20-03-2018

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en samlet evaluering af hele reformområdet.

Evalueringen giver et omfattende indblik i reformen siden dens ikrafttrædelse 1. januar 2013. I alt er der gennemført 28 analyser, som er blevet samlet i en hovedrapport.

Baggrunden for evalueringen er, at forligspartierne ved indgåelsen af aftalen om reformen besluttede, at der skulle der udarbejdes en gennemgående evaluering af hele reformen senest i 2017.

Evalueringen har haft som overordnet formål:

  • At belyse den realiserede udvikling på reformområdet og afdække, om forudsætninger i reformen ser ud til at blive indfriet
  • At beskrive borgernes oplevelse af indsats, tilfredshed og progression
  • At beskrive implementeringen af reformens hovedelementer.

Det er muligt at tilgå samtlige delanalyser samt hovedrapporten.

Evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob

Hovedkonklusioner fra evalueringen

Flere i ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet

Siden reformen trådte i kraft i 2013 har den samlede aktivitet på reformområdet ligget stabilt og er ikke steget som forventet. Udviklingen dækker over, at aktiviteten i ressourceforløb og førtidspension har været lavere end forudsat, mens aktiviteten i fleksjobordningen ligger over det forudsatte i reformen.

Det kan konstateres, at der efter reformen samlet set er sket det ønskede skift, hvor færre er i varig passiv forsørgelse på førtidspension, og flere er i ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgertilfredsheden er forholdsvis høj

Evalueringen viser, at størstedelen af borgerne er tilfredse med deres forløb og tilkendelse af ydelse. Især er borgere i fleksjobordningen og på førtidspension tilfredse, og stort set ingen på disse to ordninger er utilfredse med deres forløb eller ydelse.

Blandt borgere i ressourceforløb er tilfredsheden mindre – her er omkring halvdelen tilfredse. Det er de unge og personer med psykisk sygdom, der er mest tilfredse med deres ressourceforløb.

Aktiviteten i fleksjobordningen er større end ventet

Fleksjobordningen rummer i dag en stor gruppe borgere, der er ansat med en lav ugentligt arbejdstid, og der er generelt stor tilfredshed med fleksjobordningen blandt både borgere, virksomheder og kommuner.

Fra reformens start og til i dag er der oprettet mere end 25.000 fleksjob med en arbejdstid på ti timer eller mindre – det er mere end forventet. Før reformen var det ikke attraktivt at oprette fleksjob med en lav ugentlig arbejdstid, men i dag er der relativt mange borgere, der er i støttet beskæftigelse i fleksjobordningen med en lav ugentlig arbejdstid. Før reformen ville en stor del af disse borgere med stor sandsynlighed have været på førtidspension eller ledighedsydelse.

På trods af, at der er oprettet et stort antal fleksjob med en lav ugentlig arbejdstid, er det kun i begrænset omfang lykkedes at skabe progression i den ugentlige arbejdstid i fleksjobbene. Dette udgør en udfordring, da det er hensigten, at den ugentlige arbejdstid i fleksjobbet skal tilpasses i takt med, at den enkeltes arbejdsevne udvikles i ansættelsen. Evalueringen indikerer, at der er et potentiale for at øge timerne i fleksjob.

I reformperioden er ledigheden i fleksjobordningen faldet, men der er en gruppe af borgere (omkring 2.000), der har mere end to års anciennitet på ledighedsydelse. Dette udgør en udfordring, da ledighedsydelse ikke er tiltænkt som en langvarig forsørgelsesordning.

Med reformen blev der indført krav om dokumentation i forbindelse med fastholdelsesfleksjob. Kommunerne og virksomhederne oplever, at kravene om dokumentation ikke fungerer.

Ressourceforløbene er ikke fuldt implementeret

Ordningen om ressourceforløb er taget i brug i alle landets kommuner, og i dag er der mere end 20.000 igangværende i ressourceforløb. Implementeringen af ressourceforløbene er foregået langsommere end forventet, og er fortsat i gang. Evalueringen viser, at der er udfordringer med at iværksætte beskæftigelsesrettede indsatser, herunder særligt de virksomhedsrettede indsatser i ressourceforløbene. Uden disse indsatser er der risiko for, at sagsforløbene går i stå og borgerne ikke hjælpes videre mod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det er desuden en udfordring, at der ikke er central adgang til data, der viser hvilke sociale- og sundhedsfaglige indsatser, borgeren har modtaget.

Det er endnu for tidligt at drage håndfaste konklusioner om bl.a. tilgangen, afgangen og varigheden af ressourceforløb, men på nuværende tidspunkt peger evalueringen på følgende:

  • Den gennemsnitlige varighed på ressourceforløb for borgere på 40 år og derover er på nuværende tidspunkt længere end forudsat i reformen.
  • Tilknytningen til arbejdsmarkedet efter endt ressourceforløb afspejler overordnet set forventningerne i reformen. For borgere på 40 år og derover opnås tilknytningen til arbejdsmarkedet dog i højere grad gennem fleksjob end gennem ordinær beskæftigelse.
  • Afgangen fra ressourceforløb til førtidspension på nuværende tidspunkt ligger væsentligt lavere end forudsat i reformen for borgere over 40 år.

Rehabiliteringsteam og sundhedsmodellen er succesfuldt implementeret

Rehabiliteringsteam arbejder tværfagligt med inddragelse af borgeren, og langt hovedparten af borgerne er tilfredse med processen før, under og efter mødet med rehabiliteringsteamet og oplever at blive inddraget heri.

Rehabiliteringsteamet indstiller til og koordinerer såvel beskæftigelsesindsatser og indsatser på social- og sundhedsområdet. Der ses dog at være potentiale for et øget jobrettet fokus fx ved øget inddragelse af virksomhedskonsulenter.

Sundhedsmodellen er implementeret og understøtter et systematisk samarbejde på tværs af sundhedsområdet. Kommunerne har taget modellen med regionale sundhedskoordinatorer til sig.

Der er et potentiale for forenkling af processer og rammer i reformkomplekset

Der kan peges på en række reguleringer, der med fordel kan justeres eller bortfalde til gavn for såvel kommunernes administration og borgernes oplevelse af mening, retning og fremdrift i egen sag.