Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny pulje til opsøgende indsats i forbindelse med sporskifteordningen

17-08-2018

De overenskomstbærende fagforbund og arbejdsgiverorganisationerne har nu mulighed for i fællesskab at søge om tilskud til en opsøgende indsats, som skal udbrede kendskabet til sporskifteordningen.

Fra en ny pulje kan der søges om tilskud til opsøgende indsatser, som skal informere virksomheder og medarbejdere om muligheden for at søge om tilskud fra sporskifteordningen. Ordningen har til formål at give medarbejdere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte, mulighed for at gennemføre et sporskifteforløb med henblik på at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Puljen kan søges af overenskomstbærende fagforbund og brancheorganisationer/arbejdsgiverorganisationer i fællesskab. Der er afsat 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2018 og 2019.

Puljen har ansøgningsfrist mandag den 17. september 2018, kl. 12.00.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen under puljeopslaget:

Pulje til opsøgende indsats i forbindelse med Sporskifte