Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Nu kan du ansøge om at blive en del af a-kasseforsøget

21. januar 2019

A-kasser kan frem til 1. marts søge om at komme med i forsøget. Bliv klogere på udvælgelseskriterier og ansøgningsprocessen her.

Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er det aftalt, at udvalgte a-kasser i en fireårig periode får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Kriterierne for udvælgelse af de a-kasser, der skal deltage i forsøget, er nu offentliggjort. Kriterierne går blandt andet på a-kassernes indsats i opsigelsesperioden, kapacitet til at afholde samtaler, deres geografiske forankring, hvordan a-kasserne vil sikre, at medlemmerne aktivt søger job, og hvordan a-kasserne vil sikre match mellem virksomheder og ledige.

Udvælgelseskriterierne og ansøgningsskema er offentliggjort på star.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil snarest indkalde til møde om fortolkningen af ansøgningskriterierne. Dato følger.

Ansøgningsfristen er fredag den 1. marts 2019.

Opslag: Forsøg med mere ansvar til a-kasser