Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny pulje til opsøgende indsats i forbindelse med sporskifteordningen

22-01-2019

De overenskomstbærende fagforbund og arbejdsgiverorganisationerne kan søge om tilskud til en fælles opsøgende indsats for at udbrede kendskabet til sporskifteordningen.

Fra puljen til opsøgende indsats i forbindelse med Sporskifte kan der nu søges om tilskud til opsøgende indsatser, som skal informere virksomheder og medarbejdere om muligheden for at søge om tilskud fra sporskifteordningen. Ordningen har til formål at give medarbejdere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte, mulighed for at gennemføre et sporskifteforløb med henblik på at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Puljen kan søges af overenskomstbærende fagforbund og brancheorganisationer/arbejdsgiverorganisationer i fællesskab. Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2019.

Puljen har ansøgningsfrist den 1. april 2019 kl. 12:00.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen under puljeopslaget:

Pulje til opsøgende indsats i forbindelse med Sporskifte