Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Overgangsordning i forbindelse med no-deal brexit

22-01-2019

Regeringen har sideløbende med forhandlingerne om en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien forberedt en overgangsordning for det tilfælde, at Storbritannien udtræder uden en aftale.

En dansk overgangsordning i forbindelse med no-deal brexit vil, hvis den bliver nødvendig, blive gennemført ved en lov, der træder i kraft den 30. marts 2019. Den vil gælde, indtil den erstattes af en permanent lov.

Den midlertidige ordning viderefører grundlæggende alle eksisterende rettigheder til ydelser for briter i Danmark og for de danskere, der vender hjem fra Storbritannien. Dog vil der være nogle begrænsninger i retten til at få udbetalt visse ydelser i Storbritannien og for britiske statsborgere også i andre EU-lande.

Regeringen tilstræber at sikre, at borgerne berøres mindst muligt af et hårdt brexit. Derfor vil de briter, der aktuelt er i Danmark, og de borgere, der vender tilbage til Dannmark fra Storbritannien, stort set ikke komme til at mærke nogen forskel.

Du kan læse mere om følgerne af en no-deal brexit på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

No-deal brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)

Du kan finde generel information og vejledning om ydelser på beskæftigelsesområdet hos:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering