Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Analyse: Lidt forbedret rekrutteringssituation

11-12-2019

Det er blevet lidt lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft, viser den seneste rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

En ny rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver et øjebliksbillede af virksomhedernes rekrutteringssituation i december 2019. Undersøgelsen beskriver omfanget og karakteren af manglen på arbejdskraft i Danmark.

Undersøgelsens resultater:

  • Antallet af forgæves rekrutteringer i december 2019 er opgjort til 61.370. I september 2019 var antallet opgjort til 61.110 og i juli 62.640.
  • I forhold til opgørelsen for et år siden er den forgæves rekrutteringsrate faldet i alle områder undtagen på Sjælland (og Bornholm), hvor den er steget.
  • 20 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg var forgæves. Det er et mindre fald sammenlignet med den forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 21 pct. i september 2019 og svarer til resultatet (20 pct.) i juni 2019.
  • Halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg endte med, at stillingen ikke blev besat, mens halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg blev besat med en anden kompetenceprofil end efterspurgt. Det er samme tendens som i tidligere surveys.
  • Der er variationer mellem FRR i de enkelte regioner. FRR er mindst i Syd- og Vestjylland (18 pct.) og størst på Sjælland (26 pct.).
  • Der er store forskelle i FRR og antal forgæves rekrutteringer mellem sektorer og brancher. FFR er generelt mindre i den offentlige end i den private sektor. Inden for social- og sundhedsområdet er rekrutteringsudfordringerne dog over gennemsnit.

Rekrutteringssurvey, december 2019 (pdf) (nyt vindue)

Om rekrutteringssurveyens metode