Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Tre små film giver overblik over reglerne på sygedagpengeområdet

17-02-2020

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en ny temaside på borger.dk med tre små animationsfilm, som giver et overblik over sygedagpengereglerne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en ny temaside om sygedagpenge på borger.dk. Formålet med temasiden er at give borgerne et overblik over sygedagpengereglerne. Siden er tilgængelig for alle, så sagsbehandlere i både jobcentre og a-kasser også kan bruge den i deres dialog med borgerne.

Temasiden er inddelt i tre hovedemner:

  • Kan jeg få sygedagpenge?
  • Hvorfor kontakter kommunen mig?
  • Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

På temasiden er der en generel introduktion til vigtige begreber og sagsgange i forbindelse med sygedagpengeforløb, og der er en kort animationsfilm til hvert emne. Herudover er der links til mere uddybende information om sygedagpenge, hvor man også kan finde relevante blanketter, skemaer mv.

På sygedagpenge - hvad nu? Bliv klogere på forløbet og din kommunes rolle (nyt vindue)