Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Benchmarking af lediges jobsøgning er opdateret med februar-tal

02-06-2020

Benchmarkingen af jobsøgningen blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er opdateret med tal for februar 2020.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu opdateret den sammenlignende måling af jobsøgning for henholdsvis dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Målingen er opdateret med tal til og med februar 2020.

Benchmarkingen blev indført som led i udmøntningen af Trepartsaftale om tilstrækkelige og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. 

Benchmarkingen gør det muligt at følge de lediges jobsøgningsadfærd. Dermed understøttes jobcentrenes og a-kassernes administration af rådighedsreglerne og styrelsens tilsyn med den. Samtidig skabes der transparens i forhold til de lediges jobsøgning.

Opgørelsen bliver løbende opdateret med 2½ måneders forskydning.

Rådighedstilsynet med dagpengemodtageres jobsøgning

Rådighedstilsynet med kontanthjælpsmodtageres jobsøgning

COVID-19: Betydning for opfølgning på lediges jobsøgningsadfærd

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelte den 12. marts 2020, at beskæftigelsesindsatsen suspenderes midlertidigt som led i regeringens tiltag for at stoppe spredningen af COVID-19. Som følge heraf blev landets jobcentre delvist lukket ned, og a-kasserne blev opfordret til at følge samme linje. Den 30. marts blev den delvise lukning af jobcentrene forlænget.

Styrelsen er opmærksom på, at den midlertidige suspendering af den aktive indsats har indflydelse på kommunernes og a-kassernes resultater og indsats, og det vil få betydning for den statslige opfølgning på kommunernes indsats.

Så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, vil styrelsen ikke skriftlig følge op over for a-kasser og jobcentre med et lavt niveau af registreret jobsøgning.

Styrelsen vil dog fortætte med løbende at opdatere og offentliggøre benchmarkingen af lediges jobsøgning.

Yderligere information om betydningen af COVID-19 for beskæftigelsesindsatsen og ydelser kan findes her:

COVID-19: Betydning for beskæftigelsesindsatsen og ydelser