Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

De tre nuværende Workindenmark-centre samles i ét center forankret i Odense

02-09-2020

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering omlægger arbejdet med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ved at integrere opgaverne i Workindenmark med de øvrige virksomhedsrettede opgaver i styrelsen.

De tre nuværende Workindenmark-centre, der er placeret i henholdsvis København, Aarhus og Odense, samles i én landsdækkende enhed i Odense i tilknytning til Arbejdsmarkedskontor Syd. I den forbindelse bliver Workindenmarks samlede indsats effektiviseret og tilpasset, blandt andet ved i højere grad at fokusere på digital service for danske arbejdsgivere frem for fysisk tilstedeværelse på jobmesser i udlandet.

Siden Workindenmark blev etableret i 2008, har tilgangen af udenlandsk arbejdskraft været stigende i Danmark. Danske virksomheder er blevet gode til at rekruttere specialiseret arbejdskraft i udlandet, og de benytter sig af flere kanaler. Mobiliteten på tværs af landegrænser er høj, og der arbejder ca. 280.000 udlændinge i Danmark (juni 2020).