Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

IPS som vej til job og økonomiske besparelser

16-02-2021

Kommuner og Regioner kan opnå signifikante, samfundsøkonomiske besparelser ved at tilbyde IPS-indsats til ledige med svær psykisk sygdom.

Tidligere har Projekt Inklusion vist signifikante beskæftigelseseffekter af at give IPS-indsats til borgere med svær psykisk sygdom. IPS står for individuelt planlagt job med støtte. IPS-indsatsen består af en særlig beskæftigelsesrettet indsats, hvor borgerne får en IPS-konsulent fra jobcenteret, der skal understøtte fokus på støttet udslusning til ordinært arbejde, eventuelt i få timer, og uddannelse fra starten. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med psykiatrien og pågår parallelt med borgerens behandlingsforløb. Indsatsen bygger på grundtanken om, at et beskæftigelsesrettet forløb sideløbende med behandlingsforløbet er gavnligt for personer med psykiske lidelser.

Projekt Inklusion blev gennemført som et stort, randomiseret kontrolleret forsøg, hvor man undersøgte effekterne af at give IPS-indsatsen til borgere med svær psykisk lidelse som fx skizofreni. Nu viser en sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion, at der endvidere kan opnås en statistisk, signifikant samfundsøkonomisk besparelse ved at tilbyde IPS-indsats til ledige borgere med svær psykisk sygdom. Analysen finder en besparelse på henholdsvis ca. 72.000 og 55.000 kr. pr. person for personer i IPS og den udvidede IPSE-indsats, sammenlignet med borgere i normalindsatsen i jobcenteret målt over en periode på 18 måneder.

De samlede udgifter til borgerne på tværs af social, sundheds- og beskæftigelsesområdet var derved lavere for de borgere, der deltog i IPS og IPSE, sammenlignet med borgere i normalindsatsen i jobcenteret. Besparelsen ses især ved færre udgifter til beskæftigelsesindsatser, sociale indsatser og mindre brug af det psykiatriske sundhedsvæsen samt ved en højere produktivitetsgevinst for borgerne.

Analysen finder også, at IPS/IPSE-indsatserne samlet set synes at være ”omkostningseffektive”, dvs. billigere og bedre sammenlignet med normalindsatsen i jobcenteret. Omkostningerne måles ift. borgerens helbredsrelaterede gevinst samt antallet af timer, som borgerne i IPS-indsatsen arbejder eller uddanner sig sammenlignet med borgere i normalindsatsen i jobcenteret. Analysen konkluderer således, at IPS-indsatsen er værd at implementere nationalt.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

”- Jeg synes, at der helt åbenlyst er noget at komme efter for kommunerne her, og jeg kan da kun opfordre dem til at implementere den måde at strikke et forløb sammen på. For det første skal borgere tilbydes den indsats, som giver dem størst mulig livskvalitet og mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab. For det andet er det jo billigere for kommuner, regioner og bedre rent samfundsøkonomisk” 

”- Jeg har på baggrund af de gode resultater bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejde videre med at udbrede viden om indsatsen samt at understøtte kommunernes samarbejde med psykiatrien, så de kan implementere IPS-indsatsen”.

Individuelt planlagt job med støtte (IPS) – randomiserede kontrollerede forsøg

Analysen er udført af forskere fra Copenhagen Research Center for Mental Health (CORE), Psykiatrisk Center København og Danish Centre for Health Economics ved Syddansk Universitet.