Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny pulje til branchesamarbejde om opkvalificering

05-02-2021

Pulje til branchesamarbejde om opkvalificering har ansøgningsfrist den 1. marts 2021, kl. 12.00.

Der er udmeldt en ny ansøgningspulje, som har til formål at styrke opkvalificeringen af ledige og beskæftigede inden for områder med mangel på arbejdskraft, således at færre virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer og at flere personer inden for målgruppen opnår beskæftigelse inden for områderne.

Det skal ske ved hjælp branchekoordinatorer, som skal udvikle og understøtte virksomhedsrettede opkvalificeringsforløb ved brug af de eksisterende ordninger på området via Job-VEU-modellen.

Der er afsat 9,7 mio. kr. til puljen, som kan søges af brancheorganisationer, virksomheder, faglige organisationer og a-kasser.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2021, kl. 12.00.

Opslag: Pulje til branchesamarbejde om opkvalificering