29-03-2021
Opdateret vejledning om indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en ny vejledning om visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere
Der har vist sig en række udfordringer i indsatsen for unge, hvilket bl.a. er kommet frem i forbindelse med Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet (Marselisborg 2019). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor opdateret og udbygget den tidligere udsendte vejledning om visitation af uddannelseshjælpsmodtagere nr. 10060 af den 25. november 2019. Formålet med vejledningen er at rammesætte og forklare reglerne ift. de problemstillinger, som kommunerne har beskrevet.
Vejledningen omhandler visitation af uddannelseshjælpsmodtagere, reglerne for læse-, skrive- og regnetest, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere. Målgruppen for vejledningen er medarbejdere og ledere i kommunerne, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere.
Vejledningen kan findes her på Retsinformations hjemmeside.