Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Nye regler om beregning af syge- og barselsdagpenge til selvstændige

04-06-2021

Selvstændige, som på grund af corona-krisen og nedlukninger m.m. havde et dårligt resultat i 2020, kan i stedet vælge at få beregnet syge- eller barselsdagpenge ud fra det seneste ”normale” år, nemlig 2019.

Der er udstedt nye bekendtgørelser om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. og om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Bekendtgørelserne indeholder bl.a. ændrede regler om beregning af syge- og barselsdagpenge til selvstændige. Reglerne betyder, at selvstændige kan vælge at få beregnet deres syge- eller barselsdagpenge ud fra regnskabsåret 2019 i stedet for regnskabsåret 2020.

Der er tale om en objektiv regel, hvor alle selvstændige kan træffe dette valg.

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal orientere den selvstændige erhvervsdrivende om muligheden for at få ændret beregningen. Den selvstændige har en frist på 8 uger til at anmode om at få ændret beregningen.

Retsinformation: Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. (nyt vindue)

Informationsbrev af den 4. juni 2021 til kommunerne om ny bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (beregning af sygedagpenge til selvstændige) (pdf) (nyt vindue)

Retsinformation: Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. (nyt vindue)

Nuværende barselsregler for selvstændige - Barn født før den 2. august 2022 (borger.dk)