Serviceeftersyn af hele uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere klar

Anden og sidste del af Serviceeftersynet består af syv analyser, som bl.a. undersøger effekterne af forskellige former for uddannelsesaktivering. Analyserne er gennemført i løbet af 2020 og 2021, og er nu færdige.

Hovedkonklusioner fra analyserne:

• Den kvantitative analyse af uddannelsesløftet viser, at markant flere dagpengemodtagere påbegynder et uddannelsesløft efter ordningen er forenklet, og målgruppen kan få 110 pct. dagpenge til uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. 60 pct. af de gennemførte forløb har en samlet varighed på under ét år, fordi realkompetencevurderinger gør det muligt at afkorte uddannelserne.
• Evalueringen af de midlertidige rettigheder til uddannelsesløft og korte kurser peger på, at de to ordninger har påvirket aktiviteten på uddannelsesordningerne positivt og bidrager til at understøtte jobcentrenes fokus på uddannelse. Evalueringen viser derudover, at for 9 ud af 10 borgere er muligheden for 110 pct. dagpenge en forudsætning for at påbegynde et uddannelsesløft. Det er dog overvejende troen på gode jobmuligheder, der motiverer de ledige til at påbegynde en uddannelse.
• Effektanalysen af jobrotationsordningen viser, at der er positive effekter på beskæftigelsesgraden af at deltage i ordningen målt over en toårig periode. Analysen finder dertil, at indsatsen er særligt effektiv for personer med lange ledighedsforløb forud for indsatsstart.
• Den kvalitative evaluering af jobrotationsordningen viser, at både jobcentre og arbejdspladser opfatter ordningen som god, bl.a. fordi ledige får joberfaring, men den er meget kompleks at bruge.
• Effektanalysen af 6 ugers jobrettet uddannelse viser ingen forskel i beskæftigelsesgrad over en to-årig periode. Deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse er i mindre grad i beskæftigelse det første år fra de påbegynder uddannelse, givetvis fordi de fastholdes uden for arbejdsmarkedet mens uddannelsen pågår, men efterfølgende forsvinder forskellen i beskæftigelsesgrad.
• Effektanalysen af VEU-kurser viser negative fastholdelseseffekter efter både ét og halvandet år fra deltagerne påbegynder et VEU-kursus, mens der ikke er forskel i beskæftigelsesgraden over en to-årig periode. Analysen viser samtidig, at resultaterne varierer på tværs af typen af VEU-kurser.
• Den kvantitative analyse af voksenlærlingeordningen viser, at de fleste forløb finder sted i private virksomheder, og at forløbene er samlet i specifikke brancher. Halvdelen af deltagerne er ufaglærte, 23 pct. er faglærte. Endelig viser analysen, at 63 pct. afgår til beskæftigelse efter forløbet, herunder 38 pct. i den virksomhed, som voksenlærlingeforløb foregik.

Læs analyserne i serviceeftersynets anden del

Som led i forliget om beskæftigelsesreformen fra 2014 blev det besluttet at gennemføre et 360-graders Serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere. Serviceeftersynet er blevet gennemført i to dele. Første del bestod af fem deskriptive og kvalitative analyser, der blev offentliggjort i efteråret 2019.

Læs analyserne i serviceeftersynets første del

Læs pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet (nyt vindue)