Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Projektet fleksjob født med progression har bidraget med viden om jobcentrenes arbejde med progression i fleksjob

06-06-2017

Evalueringen af projektet ’Fleksjob født med progression’ peger på en række faktorer, der har betydning for progression i fleksjob.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte i 2014-2015 projektet Fleksjob født med progression. Projektet havde til formål, at bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder, der kan understøtte progression i fleksjob. Deloitte har udarbejdet en evaluering af projektforløbet og dets resultater.
Evalueringen peger på en række faktorer, der har betydning for progression i fleksjob. Evalueringen viser bl.a., at hyppig opfølgning i form af individuelle samtaleforløb og støtte til jobsøgning har bidraget til øget progression samt at de deltagende virksomheder generelt så en fordel i jobcentrenes indsats i forhold til progression.

Erfaringer fra projektet er bl.a. anvendt til at udarbejde guiden Fleksjob med progression. Guiden bidrager med gode råd, som den enkelte sagsbehandler kan anvende i sit daglige arbejde med at understøtte progression i fleksjob.

Læs evaluering af Fleksjob født med progression

Læs guiden Fleksjob med progression