Analyse af mentor som eneste indsats

I de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har der været fokus på at hjælpe personer langt fra arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse og uddannelse. Som led i kontanthjælpsreformen i 2014 blev brugen af mentor udvidet for de mest udsatte i kontanthjælpssystemet. Personer, der ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud, skal som minimum have en mentor.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en analyse, der belyser, om brugen af mentorordning som et redskab til de mest udsatte i kontanthjælpssystemet og i ressourceforløb, anvendes efter hensigten.

Analysen viser følgende:

• Efter kontanthjælpsreformen er der færre ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, som går helt passive. Andelen, der enten får et aktivt tilbud eller en mentor som eneste indsats, er steget fra 45 pct. til 51. pct., som følge af anvendelsen af ”mentor som eneste indsats”.
• ”Mentor som eneste indsats” bliver dog ikke udnyttet i den udstrækning, det var intentionen i kontanthjælpsreformen. 17.000 personer i kontanthjælpssystemet eller ressourceforløb har været passive i hele 2015 uden at modtage mentor som eneste indsats.
• Et mentorforløb som eneste indsats varer typisk mere end 6 måneder. Intensiteten af mentorforløb varierer, men oftest er mentee sammen med sin mentor 1-2 timer om ugen, indsatsen er mere intensivt for personer i ressourceforløb.
• Mere end en tredjedel af de mentorforløb, der starter som forløb med mentor som eneste indsats, efterfølges af et aktivt tilbud.
• En fjerdedel af de mentorforløb, der efterfølges af en aktiv indsats, efterfølges af et virksomhedsrettet tilbud.

Analysen viser samtidig at, der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner benytter sig af mentorordningen.

Mentor som eneste indsats (pdf) (nyt vindue)

Opdaterede tal over antal og andel kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, der hverken har deltaget i aktivt tilbud eller haft mentor som eneste indsats det seneste år (pdf) (nyt vindue)