Ansøgningsfrist
Spørgsmål og svar til puljen om vidensbaseret indsats for sygemeldte med angst, stress og depression
Styrelsen modtager jævnligt spørgsmål til puljen om vidensbaseret indsats for sygemeldte med angst, stress, depression samt funktionelle lidelser, som kan være af generel interesse.
18-10-2018
Et projekt skal kunne inkludere minimum 200 deltagere i løbet af en 2 årige henvisningsperiode. Hvis man som kommune over den 2 årige henvisningsperiode ikke kan inkludere minimum 200 deltagere, kan man vælge i samarbejde med en eller flere andre kommuner i fællesskab at søge puljen.
Kommuner, der ønsker at samarbejde om Projekt IBBIS II, skal udarbejde og indsende en fælles ansøgning. STAR har valgt at slække på kravet om, at det enkelte projekt have mindst 2.000 påbegyndte sygedagpengeforløb i visitationskategori 2 i løbet af den 2 årige henvisningsperiode og på den baggrund derfor justeret puljeopslaget.
18-10-2018
Projekt IBBIS II omfatter udover borgere med psykiske lidelser desuden borgere med funktionelle lidelser. Det er primært i forhold til denne målgruppe den almene mediciner tilknyttes. Der skal indgå psykiater i leverancen fra den regionale enhed.
18-10-2018
Det er en central del af IBBIS II, at den understøttende sundhedsindsats skal leveres som en samlet ”pakke” af en enhed i det regionale sundhedsvæsen. Det skal bl.a. sikre, at der indgår de rette faglige kompetencer til Care manager opgaven og der er mulighed for tæt og løbende supervision fra tilknyttede speciallæger. Det er derfor ikke muligt for kommunen som del af IBBIS II at levere dele af den understøttende sundhedsindsats.