Ansøgningsfrist
Spørgsmål og svar til puljen Flere skal med 2
Styrelsen modtager løbende spørgsmål til puljen Flere skal med 2 om udbetaling og tilskudsberettigede midler, som kan have generel interesse. Spørgsmål og svarene er derfor publiceret på denne side.
10-10-2019
Det er ikke muligt at søge om midler til kompetenceudvikling. De tilskudsberettigede midler er som følger:
- Aflønning af jobformidlere (primært)
- Aflønning af personale, der varetager familie-, social- og sundhedsindsatser (f.eks. helbredsmestring, børne- og familietilbud,
misbrugsbehandling mv.) og/eller deltager i tværfaglige samtaler med borgerne i forbindelse med ’step-up’. - Projektledelse (med henblik på at sikre vedvarende fokus, styring og fremdrift i projektet).
- Revision.
Kommunen må dog gerne selv finansiere udgifter til kompetenceudvikling i forbindelse med Flere skal med 2.
STAR igangsætter en række procesunderstøttende aktiviteter som skal hjælpe kommunerne med at implementere indsatsen, herunder opstartsworkshops, netværksaktiviteter og en startpakke med redskaber, der kan støtte jobformidlernes i arbejde med indsatsen.
10-10-2019
Det er korrekt.
Første rate på 50 procent af tilskuddet kan udbetales på baggrund af et ledelsespåtegnet delregnskab, som dokumenterer afholdte udgifter. Kommunen skal således ikke leve op til et resultatkrav for at udbetalt 1. rate af tilskuddet.
Anden rate på de sidste 50 procent af tilskuddet udbetales på baggrund af et endeligt slutregnskab for hele projektperioden, og såfremt kommunen har opnået:
- at 15 procent af kommunens indsatsgrupper er kommet i løntimer eller uddannelse i en måned. Herved kan 40 procent udbetales.
- at 20 procent af indsatsgruppen er kommet i løntimer eller uddannelse i en måned. Herved kan hele tilsagnsbeløbet udbetales.
10-10-2019
Det skal forstås som 40 pct. af det fulde tilskudsbeløb. Det vil sige, at såfremt kommunen lever op til kravet om 15 pct.af indsatsgruppen i løntimer eller uddannelse i en given måned, så er kommunen berettiget til at få udbetalt 90 procent af det samlede tilskud.
Såfremt kommunen lever op til kravet om 20 procent af indsatsgruppen i løntimer eller uddannelse i en given måned, så vil kommunen være berettiget til at få udbetalt 100 procent af tilskuddet.