Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Monitorering, evaluering og tilsyn med forsøget om mere ansvar til a-kasser (a-kasseforsøget)

Der var fokus på at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag om a-kasseforsøget for at kunne følge løbende op på initiativets fremdrift og resultater.

Der gennemføres fortsat følgende aktiviteter under forsøget med mere ansvar til a-kasser:

  • Løbende registrering i a-kasserne. 
  • Monitorering af forsøgets udvikling og fremdrift.
  • Tilsyn med afholdelse af kontaktforløbet.
  • Evaluering af forsøget (afsluttet)

Registrering

Med henblik på opfølgning, monitorering og evaluering af forsøget med mere ansvar til a-kasser har det været nødvendigt at a-kasserne foretager visse registreringer af deres visitation og indsats. Registreringerne var også en stor del af det administrative grundlag for samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter omkring borgeren. Det fremgik af den daværende forsøgsbekendtgørelsen samt af § 147 i den daværende Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet hvilke registreringer a-kasserne skulle foretage og indberette i forbindelse med forsøget.

Alle registreringer lagres i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og STAR gennemførte løbende kvalitetstjek og valideringer af indkomne registreringer. 

Monitorering

Månedlige monitoreringsrapporter

STAR udarbejder og offentliggør fortsat månedlige monitoreringsrapporter på Jobindsats.dk, som belyser udmøntningen af initiativet i de enkelte a-kasser.

Monitoreringsrapporterne har til formål løbende at belyse forsøgets udvikling, herunder den aktuelle volumen, visitation i forsøgsperioden herunder afholdte samtaler mv.

I monitoreringsrapporterne kan man følge med i forsøgets samlede udvikling samt udviklingen i den enkelte a-kasse. I bilaget til hovedrapporten finder du kommunefordelte tabeller af udvalgte opgørelser for visitation og samtaler.

Du finder monitoreringsrapporterne under publikationer på jobindsats.dk:

Jobindsats.dk: Forsøg med mere ansvar til a-kasser (A-kasse-forsøget) (nyt vindue)

STAR forventer at fjerne monitoreringsrapporterne på Jobindsats.dk medio 2024.

Tilsyn med kontaktforløbet

På jobindsats.dk kan man løbende følge med i a-kassernes afholdelse af kontaktforløbet med fokus på jobsamtaler. Med afsæt i aftalen og bekendtgørelsen for forsøget er der, efter aftale med partierne bag den politiske aftale, fastlagt en model for opfølgning og tilsyn:

  • En månedlig opgørelse af fokusmålet for afholdelse af jobsamtaler.
  • En årlig tilsynsmåling med a-kassernes afholdelse af jobsamtaler.

Fokusmål

Minimum 85 pct. af alle dagpengemodtagere, der har haft deres fulde tre måneder i a-kassen skal have deltaget i mindst 2 individuelle jobsamtaler.

Fokusmålet opgøres på baggrund af a-kassernes registrering af de individuelle jobsamtaler og udstilles løbende i de månedlige monitoreringsrapporter på Jobindsats.dk.

Årligt tilsyn

STAR vil én gang om året gennemføre et tværgående tilsyn med a-kassernes afholdelse af jobsamtaler. Tilsynsmålingen opgøres som et gennemsnit af fokusmålet set over de forudgående 12 måneder. 

Læs eventuelt mere på jobindsats.dk., hvor tilsynsmålingerne kan tilgås i relevante monitoreringsrapporter:

Jobindsats.dk: Forsøg med mere ansvar til a-kasser (A-kasseforsøget) (nyt vindue)

Evaluering af forsøget

Ifølge den politiske aftale om forsøget, skal der gennemføres en ”solid effektevaluering, som kan afdække, om der er forskel på, hvor hurtigt ledige afgår til beskæftigelse i forhold til, om kontaktforløbet er fælles eller alene er i a-kassen.”

Herudover er det aftalt, at der ”halvvejs i perioden gennemføres en midtvejsevaluering, som aftalepartierne skal drøfte” og ”en tilfredshedsmåling af ledige, der deltager i initiativet ift. øvrige ledige”.

Aftalepartierne er enige om, at evalueringen skal indeholde en deskriptiv analyse, en praksisundersøgelse og den forudsatte tilfredshedsundersøgelse. De tre delanalyser skulle både gennemføres i forbindelse med midtvejsevalueringen og ved slutevalueringen, hvor den forudsatte effektanalyse også skulle foretages. Metrica har også foretaget midtvejsevaluering af effekten af forsøget (se nederst på denne side).

Tilfredshedsundersøgelse i forsøg med mere ansvar til a-kasserne

I løbet af forsøget blev der foretaget løbende undersøgelse af dagpengemodtageres tilfredshed med deres kontaktforløb i og uden for forsøget. Undersøgelsen blev foretaget via en digital spørgeskemaundersøgelse.

Formålet med tilfredshedsundersøgelsen var, at få et indblik i den oplevede tilfredshed med at placere ansvaret for en del af kontaktforløbet hos a-kasserne sammenholdt med normalindsatsen. For at få et nuanceret billede af borgernes oplevelse blev der i undersøgelsen spurgt ind til de centrale dele af indsatsen herunder samtaler, tilbud og kurser samt motivation og selvvurderede jobmuligheder.

Offentliggjorte evalueringer af forsøget

I løbet af forsøget har STAR én gang om året offentliggjort en samlet rapport for forsøget. Der foretages ikke yderligere evaluering af forsøget.

Den første årsrapport fra forsøget er baseret på den løbende monitorering, tilfredshedsundersøgelser og a-kassernes halvårlige statusrapporter. 

1. årsrapport fra ”forsøg med mere ansvar til a-kasser”

Rambøll har udarbejdet midtvejsevaluering af a-kasseforsøget. Midtvejsevalueringen indeholder den årlige rapportering om forsøget jf. ovenfor og en kvalitativ praksisundersøgelse af forsøget.

Midtvejsevaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser 2022

Metrica har udarbejdet en midtvejsevaluering af effekterne i a-kasseforsøget.

Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Rambøll har udarbejdet første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget. Slutevalueringen indeholder den årlige rapportering om forsøget samt kvalitative casestudier.

Første del af slutevaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser 2023

Professorerne Michael Rosholm og Michael Svarer (Rosholm Econometrics Aps, tidligere Metrica) har udarbejdet anden del af slutevalueringen af a-kasseforsøget. Slutevalueringen viser beskæftigelseseffekterne af a-kasseforsøget.

Anden del af slutevaluering - Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Sidst opdateret: 18-01-2024