Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar om kontanthjælpsreformen

Vi modtager jævnligt spørgsmål til kontanthjælpsreformen, som kan være af generel interesse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samler på disse sider svar på hyppigt stillede spørgsmål om kontanthjælpsreformen. Siderne opdateres løbende med nye spørgsmål og svar.

Kan jobcentre bevilge AMU-kurser til unge med et uddannelsespålæg?

03-05-2017

Unge, der ikke har en uddannelse, skal have en indsats, der understøtter den unges vej mod en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. For nogle unge kan vejen til uddannelse gå gennem forløb på virksomheder, hvor den unge gennem praksiserfaringer får mulighed for at danne en arbejdsidentitet, der kan pege frem mod uddannelsesvalget. På virksomhederne kan de unge prøve kræfter med reelle arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner og indgår i kollegiale sammenhænge på arbejdspladser. Den virksomhedsrettede indsats i Jobcenteret kan være virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelser. Herudover kan den unge få tilbud fra en virksomhed om at blive ansat på ordinære vilkår, enten på fuld tid eller på deltid. Ansættelsen i en virksomhed på ordinære vilkår kan bl.a. medvirke til: - fodfæste på arbejdsmarkedet som senere kan omsættes til uddannelse - udvikling af kompetencer og opnåelse af merit i forhold til skulle påbegynde og gennemføre en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, - kontakt til en potentiel læreplads med henblik på at opnå en uddannelsesaftale, som giver fodfæste på en erhvervsuddannelse Efter en konkret vurdering kan der f.eks. bevilges relevante AMU-kurser, jf. LAB kap. 10, § 32 om vejledning og opkvalificering, når kurset er relevant i forhold til, at den unge kan udføre arbejdsopgaver på den virksomhed, der tilbyder den unge ansættelse som et skridt på vejen mod uddannelse. I et tænkt eksempel betyder det, at en ung, der kan få et job på en virksomhed, hvis han får bevilget et truck-kort (AMU), får mulighed for på sigt at få en læreplads på samme virksomhed. AMU-kurset bliver dermed ”adgangsbilletten” til en konkret joberfaring, hvor den unge kan indgå i et kollegialt fællesskab og får mulighed for at komme nærmere på et uddannelsesvalg i forhold til at vurdere, om en læreplads på virksomheden giver mening og er den rette vej for ham. Tilbuddet om AMU-kurset skal gives i et uddannelsespålæg, som indeholder oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.

Skal der gives uddannelsespålæg til personer med en gennemført kombineret ungdomsuddannelse (KUU)?

14-06-20i7

Alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som søger hjælp i kontanthjælpssystemet, skal betragtes som uddannelseshjælpsansøgere. De skal dermed have uddannelsespålæg efter de regler, der gælder i LAB 21 b for personer, som er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 12 eller 13. Det samme gælder for unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. De skal have et uddannelsespålæg efter de regler, der gælder i LAB § 21 b for personer, som er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 1. Uddannelsespålægget skal sikre, at den unge og kommunen, uanset den unges udfordringer, har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. Uddannelsespålægget beskriver alle de indsatser og aktiviteter, der er aftalt. Med en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse eller en videregående uddannelse. Kombineret ungdomsuddannelse KUU sidestilles med erhvervsgrunduddannelsen EGU. Unge, der har gennemført en KUU, skal betragtes som kontanthjælpsansøgere, hvis de søger kommunen om økonomisk hjælp.

Visitation i jobcentret - er det en afgørelse?

05-07-2017

STAR skal henvise til Ankestyrelsens principafgørelse R-3-07af 18. april 2007. Heraf fremgår, at hvis matchningen har betydning for kommunens afgørelse om tilbud - og borgeren klager over afgørelsen om tilbuddet - skal kommunen inddrage spørgsmålet om korrekt match i ankebehandlingen. Dette vil efter styrelsens opfattelse også være tilfældet, hvis matchningen har betydning for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Det er STARs opfattelse, at ved visitationen til uddannelsesparat/aktivitetsparat for uddannelseshjælpsmodtagere og jobparat/aktivitetsparat for kontanthjælpsmodtagere - både før og efter 1. januar 2014 - er der ikke tale, om at jobcenteret træffer afgørelse, men at jobcenteret indplacerer borgeren i den relevante visitationsgruppe. Der skal således hverken partshøres eller gives klagevejledning. Dette følger således de tidligere regler for indplacering i matchkategori 1-3. Ydelsescenteret træffer afgørelse om ydelsens størrelse under inddragelse af jobcenterets oplysninger om visitationsgruppe. Ydelsescenteret skal på sædvanligvis partshøre og give klagevejledning. Hvis borgeren klager over denne afgørelse, skal spørgsmålet om indplacering som uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat inddrages i klagebehandlingen i fornødent omfang. Dette kan f.eks. være fordi borgeren selv mener, at vedkommende burde få en højere ydelse, fordi pågældende er aktivitetsparat e.l. Dette vil være i overensstemmelse med ovennævnte principafgørelse. I praksis vil dette indebære, at ydelseskontoret ved behandlingen af klagen i fornødent omfang skal indhente oplysninger fra jobcenteret om baggrunden for visitationen, og disse oplysninger skal indgå i klagesagens videre behandling.

Hvordan indplaceres forrevalidender?

05-07-2017

I lov om aktiv social politik § 24, stk. 6 og § 25, stk. 12, fremgår følgende: "En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats". Af lovbemærkningerne til uddannelseshjælp/aktivitetstillæg fremgår det, at en person, der deltager i forrevalidering efter kapital 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitationen som forrevalidend. En forrevalidend får således aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitationen, hvor personen bliver visiteret til forrevalidering. Hvis personen ikke allerede er visiteret som aktivitetsparat, vil vedkommende skulle visiteres aktivitetsparat i forbindelse med visitationen til forrevalidering. Hvis en person visiteres til forrevalidering inden for de første 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, vil personen også blive berettiget til aktivitetstillægget fra visitationstidspunktet – og ikke først fra udløbet af 3-månedersperioden. Ændringer i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet. Således vil en forrevalidend, der f.eks. fylder 30 år den 18. i en måned, have ret til den høje sats fra denne dato. Ændringen i beregningsgrundlaget skal ses i forhold til det samlede antal dage i den pågældende måned.

Kan virksomhedspraktik eller løntilskud kombineres med samtidig ordinær ansættelse i samme virksomhed?

01-06-2018

I forbindelse med indførelsen af 225-timersreglen har nogle kommuner spurgt, om borgere, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud på mindre end fuld tid, samtidig hermed også kan være ordinært ansat i samme virksomhed i nogle timer.

Reglerne i beskæftigelseslovgivningen hindrer ikke efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at man kan kombinere virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse med ordinære løntimer, under forudsætning af at reglerne i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Såfremt tilbuddet og de ordinære timer foregår sideløbende i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

At der skal være tale om forskellige arbejdsfunktioner følger af princippet om, at tilbud gives med henblik på, at borgeren så vidt muligt skal kunne opnå ordinær beskæftigelse. Hvis borgeren således har opnået ordinær beskæftigelse af nogle timers varighed på en virksomhed, kan borgeren ikke samtidig være i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i samme arbejdsfunktion.


Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er i virksomhedspraktik i et supermarked og har under praktikken opgaver inden for kundeservice. Formålet er at optræne borgerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Personen ansættes sideløbende ordinært til at rydde op, sætte varer på plads o.l. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med virksomhedspraktikken fortsat kan opfyldes.


Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er ansat 20 timer ugentligt med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Arbejdsområdet er tilberedning af mad i kantine, og formålet med tilbuddet er oplæring af faglige og sproglige kompetencer. Personen ansættes sideløbende ordinært med rengøring. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med tilbuddet fortsat kan opfyldes. I offentligt løntilskud nedsættes den ugentlige arbejdstid med én time for hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt, jf. reglerne om løn og arbejdsvilkår i offentlige løntilskudsjob (§ 74 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats).


I eksemplerne er kontanthjælpsmodtageren i virksomhedspraktik eller ansat i løntilskud og ansættes herefter sideløbende i en stilling med ordinære timer i en anden arbejdsfunktion i virksomheden. Reglerne hindrer ikke den omvendte rækkefølge, således at der gives tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i samme virksomhed, hvor personen har ordinære timer.

Tilbuddet skal være i en anden funktion end de ordinære timer, og formålet med virksomhedspraktikken eller løntilskuddet skal være opfyldt.

Forskellen på indholdet af de ordinære timer og timerne i tilbud bør fremgå af praktikaftalen hhv. løntilskudsaftalen og ansættelsesaftalen for de ordinære timer.

Hvad gælder i forhold til kontaktforløb og ret og pligt til tilbud for unge på uddannelseshjælp, når de fylder 30 år?

05-07-2017

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kontanthjælp. Det fremgår af reglerne i LAB om samtaler for kontanthjælpsmodtagere (§ 20) og for uddannelseshjælpsmodtagere (§ 20 a), at første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid. Personen omfattes af reglerne i LAB § 17 om samtaler mindst 4 gange inden for 12 måneder. I forhold til ret og pligt til tilbud, starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Dette følger af bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder for aktivitetsparate, med kontanthjælp.

Hvad gælder i forhold til ”Min Plan” for kontanthjælpsmodtagere, som flytter fra én kommune til en anden?

05-06-2017

Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 54, stk. 1, at flytter en person, der har ”Min Plan” til en anden opholdskommune, skal jobcenteret i den nye opholdskommune sammen med personen vurdere, om planen skal revideres. Det fremgår endvidere af stk. 2, at har personen en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden opholdskommune.

Hvilke muligheder har kommunerne for at tilbyde efterværn, der kan fastholde borgere i uddannelse og job?

12-10-2017

Kommunerne har følgende muligheder for at igangsætte en indsats i overgangen til job eller uddannelse: Mentorstøtte i overgang. Mentorstøtte til borgere, der ved indgåelse af aftalen om mentorstøtte tilhører en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Kommunen kan efter behov lade en mentor følge borgeren videre i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse. Kommunen kan få refusion herfor, indtil mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder. Herefter vil kommunen ikke kunne modtage refusion for mentorstøtten, selvom kommunen fortsat kan give tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b i LAB.(LAB § 31 b, stk.1). Se ”Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.” her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184843 Mentorstøtte til personer i overgangen til beskæftigelse/job. Mentorstøtte til borgere med henblik på fastholdelse af job eller uddannelse, hvor kommunen ikke kan modtage statsrefusion. Enten fordi mentoraftalen for en tidligere ydelsesmodtager er ophørt, eller fordi der er tale om en borger, der ikke er i en LAB-målgruppe. (LAB § 31 b, stk. 1) Vejledning om beskæftigelse. Jobcenteret kan give vejledning om mulighederne for beskæftigelse til arbejdssøgende, herunder til borgere uden ydelse. (LAB § 9) Tilgængelighed og vejledning på uddannelsessteder. Jobcentre kan have faste aftaler med uddannelsesinstitutioner om at være til stede på skolen på bestemte tidspunkter, hvor unge (både tidligere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og andre elever, der kan være frafaldstruede) kan komme forbi og få vejledning om hjælp til fastholdelse på uddannelsen. (LAB § 9) Hjælpemidler til personer i beskæftigelse. Jobcenteret kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger (LAB § 100) Mentorstøtte til unge, der er påbegyndt en uddannelse med uddannelsespålæg, og hvor uddannelsesinstitutionen giver underretning om, at den unge er i risiko for frafald (LAB § 21 b, stk. 7 og § 31 b, stk. 1)

Hvornår har kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til en læse-, skrive- og regnetest?

05-07-2017

Ifølge BAB § 44, skal jobcenteret tilbyde kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at de bliver læse-, skrive- og regnetestet. Jobcenteret skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages. Har testen vist, at personen har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til at få tilbud om et sådant kursus. Personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om realkompetencevurdering. Retten til tilbuddet indtræder, når testen viser behovet. De nævnte kurser kan ikke træde i stedet for et ret- og pligttilbud. Dette fremgår af LAB § 92, stk. 3.

Skal der gives uddannelsespålæg til unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov?

14-07-2017

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b er der fastsat regler om uddannelsespålæg for unge. Ifølge § 21 b, stk. 3, skal jobcenteret ved første samtale pålægge unge, der får uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den unge kan gennemføre på almindelige vilkår. Den første samtale med den unge afholdes senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 20 a, stk. 1. Ifølge bekendtgørelse 1297 om en aktiv beskæftigelsesindsats af 9. november 2016 § 34 er personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU uddannelsen) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, undtaget fra det individuelle kontaktforløb, der gælder for personer, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, nr. 1-4 og 11-14. Det fremgår af § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at uddannelsespålægget gives som led i kontaktforløbet. Unge, der er fritaget for kontaktforløbet, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 34, skal ikke have uddannelsespålæg. Personer, der deltager i STU uddannelsen, på det tidspunkt, de søger om økonomisk hjælp fra kommunen, er fritaget for kontaktforløbet, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 34. De får ikke den første samtale i kontaktforløbet og heller ikke noget uddannelsespålæg. For personer, der får uddannelseshjælp forud for opstart på STU uddannelsen, er den første samtale med den unge allerede afholdt, før opstarten på STU uddannelsen, idet den unge senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal have den første samtale, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 20 a, stk. 1. De skal have uddannelsespålægget ved denne første samtale. Unge, der har gennemført en STU uddannelse, og som søger om eller allerede får uddannelseshjælp, skal have uddannelsespålæg, idet fritagelsen for kontaktforløbet og dermed uddannelsespålægget kun gælder i den periode, den unge deltager i STU uddannelsen.

Sidst opdateret: 16-10-2018