Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Cases - jobserviceaftale

Jobservice Danmark skræddersyer samarbejdet, så det passer til den enkelte virksomhed. Læs her fire eksempler på forskellig brug af Jobservice Danmark.

Der er mange forskellige måder at bruge Jobservice Danmark på.
For nogle virksomheder er det en fordel at starte stille op med en lokal aftale, og for andre skal det helst gå hurtigt og gerne være en storstilet, landsdækkende aftale.

Mere end 250 virksomheder har allerede takket ja til et besøg fra Jobservice Danmark, og flere samarbejder er sat i søen. Men vi vil gerne indgå flere aftaler - eksempelvis med jeres virksomhed.

Derfor har vi beskrevet fire forskellige Jobservice Danmark samarbejder herunder.
Aftalerne er alle startet på forskellig vis og anvender hver især forskellige dele af de tilbud, som I får stillet til rådighed gennem et samarbejde med Jobservice Danmark. Dem kan I læse om og derved blive inspireret til, hvordan jeres virksomhed kan bruge Jobservice Danmark.

DUOS har eksempelvis indgået en jobserviceaftale om støtte til rekruttering og uddannelse af medarbejdere samt en hjælpende hånd i samarbejdet med beskæftigelsessystemet.

jem & fix startede op med at afprøve en regional jobserviceaftale med henblik på senere at udbrede ordningen til flere regionale jobserviceaftaler for resten af landet.

NCC har indledt et stort landsdækkende rekrutteringssamarbejde, men er startet ud med kun at rekruttere til en enkel stillingstype.

Norisol havde et godt samarbejde med et enkelt jobcenter, som de specifikt ønskede, skulle have ansvaret for al deres rekruttering øst for Storebælt. Og som den eneste af de tre bruger Norisol Jobservice Danmark både til rekruttering og til sparring omkring gennemførelse af opkvalificerings- og fastholdelsesinitiativer for deres medarbejdere.

Case om DUOS (nyt vindue) (pdf)

Case om jem & fix (nyt vindue) (pdf)

Case om NCC (nyt vindue) (pdf)

Case om Norisol (nyt vindue) (pdf)

Sidst opdateret: 13-05-2019