Spring over hovedmenu

Input til ansøgning om arbejdsløshedsydelser i EØS-land eller Schweiz

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at afgive oplysninger til en a-kasse eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når du har haft en tidligere ansat, som har søgt om bekræftelse af beskæftigelsesperioder på et dokument PD U1.

Stork i rede med unge

Når en a-kasse eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beder dig om at komme med oplysninger til brug for et dokument PD U1 til en af dine tidligere ansatte, har du som arbejdsgiver pligt til at afgive oplysningerne.

PD U1 er personligt dokument, som bekræfter din tidligere ansattes beskæftigelsesperioder og eventuelle perioder med medlemskab af en dansk a-kasse. Dokumentet bruges, hvis dine tidligere ansatte skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land eller Schweiz.

A-kassen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beder typisk om dine oplysninger per brev. Det kan også være din tidligere ansatte selv, som beder dig afgive oplysningerne.

Du kan indberette oplysningerne digitalt via EØS-indberetning på virk.dk eller ved udfylde en blanket EØS 7.

Den digitale EØS-arbejdsgiverindberetning på virk.dk (nyt vindue)

Blanket EØS 7 (pdf) (nyt vindue)

Du skal bl.a. oplyse om dine tidligere ansattes beskæftigelsesperioder, løn og årsag til arbejdets ophør. Hvis den ansatte har arbejdet for dig uden for Danmarks grænser, skal du oplyse, om Udbetaling Danmark har udstedt et dokument E 101 / A1. Du bedes vedlægge en kopi af E 101 / A1, når du afgiver dine oplysninger.

Du skal afgive oplysningerne inden for en nærmere frist. Hvis du ikke overholder fristen, bliver du meldt til politiet, og du kan risikere en bødestraf.

Sidst opdateret: 15-03-2018