Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ændringer af konteringsregler for ungdomsindsatsen

Orientering om ændringer af budget- og konteringsvejledningen i forbindelse med Ungdomsindsatsen

Pr. 18. december 2020

Ad Øvrige ændringer og præciseringer

a) Under funktion 3.30.46 i afsnit 4.3 er henvisningen til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blevet opdateret.

Pr. 16. oktober 2019

Ad 2 Nedlæggelse af funktion 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Funktionen 3.2214 Ungdommens Uddannelsesvejledning lukkes.

Ændringen har baggrund i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvormed kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning fjernes.

Ændringen træder i kraft med virkning fra budget 2020.

Ad 3. Oprettelse af ny funktion 3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Der oprettes en ny funktion 3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. På funktionen registreres udgifter og indtægter, der vedrører indsatser omfattet af den kommunale ungeindsats, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Herunder uddannelses- og erhvervsvejledning, målgruppevurdering, udarbejdelse af uddannelsesplan og kontaktpersonsordning.

Ændringen har baggrund i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvor kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Dertil er der etableret en sammenhængende kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det bemærkes, at udgifter vedrørende fællesudgifter og administration registreres på hovedkonto 6 afhængigt af den enkelte kommunes organisering. Udgifter, herunder støtte- og kontaktpersonsordninger og mentorindsatser, registreres på hovedkonto 5 afhængigt af den lovhjemmel, hvormed en indsats er bevilget.

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2019.

Ad 6. Præcisering af konteringsregler for funktion 3.30.44 Produktionsskoler og 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser

Funktion 3.30.44 Produktionsskoler og funktion 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser skal alene finde anvendelse for kommunale udgifter og indtægter, som vedrører unge, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler eller en uddannelse efter lov om egu, og har valgt at fortsætte uddannelsen eller aktiviteten efter reglerne herom, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2019.

Ad 7. Konsekvensrettelse af funktion 3.30.46  ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og funktion og 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser

På funktion 3.30.46 og funktion 3.30.45 foretages en konsekvensrettelse af konteringsreglerne som følge af nedlæggelse af funktion 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning og oprettelse af ny funktion 3.22.15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Endvidere er der på funktion 3.30.46 foretaget en tekstnær ændring i konteringsreglerne, så der henvises til gældende lovbekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2019.

Pr. 6. juli 2016

Ad 2 Oprettelse af ny gruppering på funktion 3.30.45

På funktion 3.30.45 oprettes der en ny gruppering:

  • 005 Elevløn.

Det præciseres i den forbindelse, at lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi fremover skal registreres på den nyoprettede gruppering, og ikke som hidtil på de funktioner, der vedrører de pågældende EGU-elevers ansættelse.

Ændringen har virkning for budget 2017.

Pr. 21. maj 2015

Ad 16 Øvrige ændringer og præciseringer.

Ændringerne 16a til 16c træder i kraft med virkning for budget 2016, mens ændringerne 16d til 16l træder i kraft med virkning for regnskab 2015.

b. Det præciseres, at udgifter og indtægter vedrørende vejledning og administration mv. i forbindelse med etablering og gennemførelse af EGU-forløb konteres under funktion 3.22.14, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Pr. 28. juni 2013

Ad 3 Ny gruppering på funktion 5.68.98 vedr. særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 612 af 12. juni 2013 om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov foretages ændringer af funktionerne 5.68.98, 3.30.46 og 5.68.90 i den kommunale kontoplan.

Lovændringen indebærer, at der ikke længere kan gives statslig refusion af udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovændringen træder i kraft 1. august 2013.

Det oprettes en ny gruppering 018 på funktion 5.68.98 til registrering af udgifterne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

  • 018 Udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der foretages samtidig konsekvensændringer af konteringsreglerne på funktion 3.30.46, hvor der tilføjes en bemærkning om, at udgifter til STU, som er givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter 1. august 2013 skal registreres på den nyoprettede gruppering 018 på funktion 5.68.98.

Endvidere foretages en konsekvensrettelse på funktion 5.68.90, gruppering 004, hvor STU slettes.

Ændringen betyder, at der vil være registreringer to steder i kommunens regnskab vedrørende STU for 2013, idet de registreringer, der er foretaget før 1. august skal blive stående der, hvor de hidtil har været registreret.

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2013.

Pr. 5. juli 2012

Ad 1 Oprettelse af tværgående gruppering til decentrale udgifter til administration og ledelse.

På baggrund af aftalen om kommunernes økonomi for 2012 har der været nedsat en arbejdsgruppe om kommunernes administration.

Der er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enighed om, ”at der gennem en omstilling og mere effektive arbejdsgange er et potentiale for at reducere den kommunale administration svarende til knap 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010. Kommunerne arbejder for at realisere dette, og de frigjorte midler bruges til borgernær service.”

Der er derudover enighed om, ”at følge op på udviklingen både i enkeltkommuner og for kommunerne under ét. Der igangsættes et arbejde om opgørelsen af administration baseret på tal for personale og udgifter, herunder eventuelle omlægninger af den kommunale kontoplan. I forlængelse heraf offentliggør Indenrigs- og Sundhedsministeriet tal for udviklingen i den kommunale administration”.

Arbejdsgruppens rapport ”Rapport om kommunernes administration og kontoplanen” juni 2012, er tilgængelig på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside under ”Budget- og regnskabssystemer.

På baggrund af en af arbejdsgruppens anbefalinger oprettes der en tværgående gruppering 200 til udgifter til ledelse og administration på de større kommunale decentrale enheder på hovedkonto 0 og 2-5, der indgår i opgørelsen af de kommunale serviceudgifter.

Formålet med grupperingen er at give kommunerne et bedre styringsmæssigt grundlag for at kunne opgøre de decentrale udgifter til ledelse og administration, og dermed de samlede udgifter til ledelse og administration. Derudover er formålet at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af de administrative udgifter i kommunerne.

Ledelse og administration omfatter to hovedtyper af udgifter. Ledelse omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af decentrale enheder. Administration omfatter en række fællesfunktioner og -udgifter, der udføres som støttefunktion for de decentrale enheders ledelse og drift.

De decentrale udgifter til ledelse omfatter:

  • De decentrale enheders højere ledelsesniveauer, dvs. ledere med et egentligt ledelses- og personalemæssigt ansvar, der udfører opgaver i forbindelse med den overordnede ledelse, styring og koordinering.
  • Direkte henførbare udgifter til de højere ledelsesniveauer samt overordnede styringsfunktioner/-opgaver, herunder bl.a. rejseudgifter, kursus- og deltagergebyrer, repræsentationsudgifter mv.
  • Strategisk planlægning, udarbejdelse af kontraktaftaler, handlingsplaner, budgetter mv. for decentrale enheder.

I det omfang ledelsen af en decentral enhed varetager opgaver af konkret fagligt karakter, betragtes disse opgaver ikke som ledelse.

De decentrale udgifter til administration vil typisk bl.a. omfatte:

  • Personaleadministration (arbejdstidstilrettelæggelse, fraværsregistrering, ferieansøgninger, opgørelse af over-/merarbejde, rekruttering og ansættelse, personaleudvikling mv.)
  • Økonomiadministration (attestation og godkendelse af bilag, debitor-, kreditor- og kassefunktioner, statistikfunktioner, herunder tidsregistrering), samt
  • Anden administrativ drift (administration af indkøb, materiel, lokaler og bygninger, vedligeholdelse og rengøring)
  • Opgaver vedr. den bevillingsmæssige styring

For medarbejdere, der både varetager administrative og ledelsesmæssige opgaver samt opgaver af faglig karakter, kan ledelse og administration f.eks. opgøres på baggrund af tidsregistrering eller en skønnet fordeling af lønudgifterne (eventuelt baseret på lejlighedsvise tidsregistreringer). Alternativt kan lønudgiften for medarbejdere, der i overvejende grad arbejder med ledelse og administration, dvs. mere end 50 % af arbejdstiden anvendes på ledelse og administration, fuldt ud konteres som en administrativ udgift. Tilsvarende kan lønudgiften for medarbejdere, der anvender mere end 50 % af arbejdstiden på en anden jobfunktion (f.eks. undervisning og pædagogik) fuldt ud konteres som en ikke-administrativ udgift.

Det bemærkes, at udgifter til drift og vedligeholdelse af den decentrale enheds fysiske rammer, f.eks. rengøring og renovation, vagt og sikkerhed, husleje, vedligeholdelse af bygninger, arealer mv., borde, stole, lamper mv., energiforbrug, ikke betragtes som ledelse og administration. Dette gælder også en række driftsudgifter, der ikke direkte kan henføres til den decentrale enheds hovedformål, f.eks. it, telefon og porto. Disse udgifter skal således ikke registreres på den nye gruppering 200.

For en nærmere afgrænsning af opgørelsen af udgifter til ledelse og administration henvises til Moderniseringsstyrelsens hjemmeside ”Økonomisk Administrative Vejledning”, www.oav.dk. Her findes dokumentet ”Om opgørelsen af administrative udgifter (fællesudgifter)”.

Den nye gruppering 200 Ledelse og administration oprettes på følgende funktioner:

  • 0.28.20 Grønne områder og naturpladser
  • 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg
  • 0.35.40 Kirkegårde
  • 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv.
  • 0.58.95 Redningsberedskab
  • 2.22.01 Fælles formål
  • 2.22.07 Parkering
  • 2.28.11 Vejvedligeholdelse mv.
  • 3.22.01 Folkeskoler
  • 3.22.05 Skolefritidsordninger
  • 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud
  • 3.22.08 Kommunale specialskoler
  • 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning
  • 3.32.50 Folkebiblioteker
  • 3.35.60 Museer
  • 3.35.63 Musikarrangementer
  • 3.35.64 Andre kulturelle opgaver
  • 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed
  • 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning
  • 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse
  • 5.25.10 Fælles formål (dagtilbud til børn og unge)
  • 5.25.11 Dagpleje
  • 5.25.12 Vuggestuer
  • 5.25.13 Børnehaver
  • 5.25.14 Integrerede daginstitutioner
  • 5.25.15 Fritidshjem
  • 5.25.16 Klubber og anden specialpædagogiske fritidstilbud
  • 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber
  • 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
  • 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
  • 5.32.32 Pleje og omsorg af ældre og handicappede
  • 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
  • 5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger
  • 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
  • 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere
  • 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold
  • 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold
  • 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud

Ændringen træder i kraft med virkning for budget 2013.

Ad 2 Ændring af navn på funktion 3.30.45 samt præcisering af regler

Funktion 3.30.45 ændrer navn til Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold. Samtidig præciseres det, at det udelukkende er indtægter og udgifter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser, der skal registreres her. Lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi skal registreres på de funktioner, hvor udgifter og indtægter vedrørende de institutioner, hvor de pågældende EGU-elever er ansat, i øvrigt registreres.

Der er udelukkende tale om en præcisering af gældende regler, og der er således ikke foretaget ændringer af, hvilke udgifter der skal registreres på funktionen.

Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab 2012.

Pr. 30. juni 2011

Ad 10 Øvrige ændringer

Øvrige ændringer har alle virkning for regnskab 2011.

i) På funktion 3.30.44 slettes henvisning til funktion 5.68.98, grp. 016 som blev nedlagt med orienteringsskrivelse af 31. marts 2011.

Pr. 31 marts 2011

Ad 5 Nedlæggelse af grp. 016 og 018 på funktion 5.68.98.

Gruppering 016 på funktion 5.68.98 nedlægges, idet alle udgifter, der ikke gives som led i et tilbud efter lov  m en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), skal registreres på funktion 3.30.44 Produktionsskoler.

Gruppering 018 på funktion 5.68.98 nedlægges, idet grupperingen er tom. Der henvises til udgifter, der skal registreres på funktion 5.46.60, grp. 013.

Samtidig nedlægges gruppering 017 på dranst 2 på funktionen.

Ændringerne træder i kraft med virkning for regnskab 2011.

Pr. 13. juli 2009

Ændrede grupperinger og ny gruppering på funktion 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser.

I forbindelse med praktikpladsaftalen af 7. maj 2009 indføres en refusionsordning for kommunale udgifter til egu med virkning fra 1. juli 2009. Ordningen indebærer, at kommunerne får refusion for 65 pct. af afholdte udgifter til skoleydelse, og at de resterende 35 pct. indgår i budgetgarantien. Alle udgifter til skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentlige praktikforløb, indgår fuldt ud i budgetgarantien og er således ikke omfattet af statslig refusion.

Endvidere får kommunerne inden for et maksimumbeløb, der svarer til 50 pct. af de nuværende gennemsnitlige driftsudgifter pr. elev, refusion på 50 pct. af de undervisningsudgifter, der er forbundet med skoletilbud i kommunale uddannelsesinstitutioner efter EGUlovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og tilskud til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter EGUlovens § 13, stk. 2, samt supplerende tilskud efter lovens § 13, stk.1, 2. pkt. Resterende kommunale udgifter til undervisning er omfattet af budgetgarantien. Alle udgifter til undervisning, skoleydelse og supplerende tilskud i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentlige praktikforløb, indgår fuldt ud i budgetgarantien og er således ikke omfattet af statslig refusion.

Grupperingerne på funktion 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser ser herefter således ud:

Dranst 1 Drift

  • 001 Skoleydelse
  • 002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb
  • 003 Supplerende tilskud
  • 004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler

Dranst 2 Statsrefusion

  • 001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001
  • 002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003

Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab 2009.

Pr. 19. oktober 2007

På 03.30.44 Produktionsskoler autoriseres en ny gruppering 002 til kommunernes registrering af tilskuddet til produktionsskolerne.

Funktion 03.30.44 Erhvervsgrunduddannelser udvides med autoriseret gruppering 003 til særlige tilskud til undervisning efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 2

Sidst opdateret: 22-05-2023