Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ændringsønsker til tilmelding og registrering i jobcentret

Styrelsen indsamler løbende ønsker til ændringer af forskellige værktøjer. Nedenfor fremgår de ændringsønsker til tilmelding/registrering i jobcentret, vi har modtaget.

Det er vigtigt for en fortsat brugervenlig udvikling af Styrelsens it-værktøjer, at vi løbende får indmeldinger fra brugerne, hvis de oplever, at noget kunne fungere bedre eller løses anderledes.

For hvert ønske angives en dato for modtagelsen af ønsket samt en status, der ligeledes er fulgt af en statusdato. 

Ønske om at kunne oprette midlertidig adresse uden en slutdato - sagsnr.: S2405-624

16-05-2024 Borgere, der i CPR-registret er inaktiv/udrejst kan få oprettet en midlertidig adresse uden registrering af en slutdato. Der er indmeldt et ønske om, at også andre grænsegængere end dem, der er udrejst, kan benytte samme funktion.
16-05-2024 Ændringsønsket er modtaget.

Ændring til tilmeldekvittering for dagpengemodtagere -  sagsnr. S2405-331

07-05-2024 I forbindelse med nytænkningen, hvor dagpengemodtagere i de første tre måneder har kontaktforløb hos a-kassen, ønskes ændringer til tilmeldekvitteringen og kvitteringssiden på Jobnet. I højre kolonne findes kun kontaktoplysninger til jobcentret og Landssupporten, men der er et ønske om, at der også vises kontaktoplysninger til a-kassen.
I sidste afsnit gives udelukkende oplysninger om, hvordan man kontakter jobcentret. Det ønskes ændret, så oplysningerne både omhandler jobcenter og a-kasse.
15-05-2024 Ændringsønsket er implementeret.

Flere afmeldeårsager på Jobnet - sagsnr. S2402-3552

19-02-2024 Et jobcenter ønsker tilføjelse af nye afmeldeårsager for borgere, der er tilmeldt som jobsøgende. Begrundelse:

  • Borgere med deltidsjob ved ikke, hvordan de skal afmelde sig. De kan kun vælge at afmelde sig i fuldtidsjob
  • Borgere, som har tilmeldt sig for tidligt, mangler mulighed for at afmelde sig med årsagen 'Fejltilmeldt' eller lignende.

19-02-2024 Ændringsønsket er modtaget 

Mulighed for at kunne udstille alle kontaktpersoner på Jobnet - sagsnr. 380252

31-07-2023 Et jobcenter ønsker mulighed for at kunne udstille alle ansvarlige på en borgers kontaktforløb for borgeren på Jobnet og ikke kun de ansvarligere, hvis roller har hjemmel i lovgivningen - som fx koordinerende sagsbehandler.
31-07-2023 Ændringsønsket er modtaget

Ønske om skift af kontaktgruppe ved raskmelding af borgere i ktg. 18 og 19 - sagsnr. 236194

05-10-2021 Når er borger, som er sygemeldt i kontaktgruppe 24 fra kontaktgruppe 18 eller 19, ønskes kontaktgruppen automatisk skiftet tilbage til 18/19, når borgeren bliver raskmeldt.
05-10-2021 Ændringsønsket er modtaget

Tællerdata om 225-timers reglen udstilles endnu ikke for borgere i KY-kommuner

28-06-2021 Tællerdata om 225-timers reglen udstilles endnu ikke i DFDG/Jobnet på borgere i kommuner, der er overgået fra KMD Aktiv til KY.
06-09-2022 Løsningstidspunktet er ikke fastlagt, da STAR endnu ikke modtager oplysningerne fra KY.

Ønske om mulighed for at kunne registrere mobilnumre fra andre lande end Sverige og Tyskland - sagsnr. 178913 / S2312-864

26-06-2020 Der er fra jobcentre ønske om mulighed for at kunne registrere mobilnummer fra andre lande - fx Polen.
26-06-2020 Ændringsønsket er oprettet

Visning af helbredsmæssige begrænsninger på Jobnet - sagsnr. 120253

27-03-2018 Der er ønske om, at registreringer af helbredsmæssige begrænsninger bliver vist for borgeren på Jobnet.
27-03-2018 Ændringsønske er oprettet

Sidst opdateret: 16-05-2024