Spring til hovedindhold

Opslag: Ekstra midler til pulje til uddannelsesløft

Ansøgningsfrist 25-08-2022

Pulje har til formål at give ledige med størst behov mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau. Med puljen udmeldes i alt 61,2 mio. kr. Puljen finansierer fra FL § 17.46.41.20.

Baggrund

Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere med størst behov kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Puljen blev med Aftale om Styrket Opkvalificering af juni 2020 udvidet, så jobcentre fra 1. august 2020 kan bevilge grundforløb på erhvervsuddannelser til jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Målgruppe

Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, og som er fyldt 30 år.

Formålet med puljen

Formålet med puljen er at give ledige med størst behov mulighed for et ud-dannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau.

Konkret giver puljen mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbud om en hel eller dele af en erhvervsuddannelse, og at jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven og som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelser. Det er et krav at den ledige er enten ufaglært eller faglært med forældet uddannelse.

Kommunerne kan få tilskud på 80 pct. af udgifterne til køb af uddannelsesforløbene.

Ansøgerkreds

Puljen kan søges af alle kommuner.

Projektperiode

Tilskuddet kan anvendes fra tilsagnet er bevilliget til og med 31. december 2022.

Tilskud på baggrund af interessetilkendegivelse

Kommuner, som ønsker at få forhøjet deres tilsagn om tilskud fra puljen, skal via den eksisterende 2022-sag indsende et revideret budget for de samlede udgifter der forventes at være i 2022. Det vil sige et budget, der både indeholder det oprindelige tilsagn, samt de ekstra midler, der søges om nu.

Hvis ansøger ikke har fået tilsagn om tilskud fra puljen ved årets start, skal der indsendes budget via ansøgningsmuligheden i Tilskudsportalen.

Såfremt det samlede ansøgte beløb overstiger det udmeldte beløb, vil de ansøgte beløb blive nedjusteret tilsvarende procentvis.

Kommuner der kan konstatere, at et tildelt tilsagn for uddannelsesløft i 2022 ikke vil blive brugt, opfordres til at indsende et nedskrevet revideret budget, så de frigjorte midler kan komme andre kommuner til gode.

Kommuner der ikke foretager sig noget, vil fastholde det allerede tildelte tilsagn for 2022.

Forpligtelser ved deltagelse

Ved modtagelse af tilskud fra puljen forpligter kommunen sig til at registre de afholdte uddannelsesløft i relevante fagsystemer.

Kommunerne skal efterleve styrelsens retningslinjer vedrørende ansvar for databehandling, som findes på siden Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer på beskæftigelsesområdet.

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan søges om tilskud til følgende udgiftsposter:

  • Erhvervsuddannelser til målgruppen, der er i tråd med bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft, jf. § 2
  • Revision

Styrelsens budgetskabelon skal anvendes og udfyldes i overensstemmelse med anvisningerne i skabelonen.

Kommunerne kan få dækket 80 pct. af udgifterne til uddannelse samt 100 pct. af evt. udgift til revision. Der er krav om, at den resterende del af udgifterne afholdes af kommunen selv (under budgetgarantien).

Krav til regnskab

Der stilles krav om indsendelse af et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning.

Såfremt tilskudsmodtager opnår forhøjelse af tilsagn om tilskud fra pulje til uddannelsesløft 2022 skal der aflægges et samlet regnskab.

Afhængig af det samlede tilsagns størrelse skal det endelige regnskab enten være revisorpåtegnet (ved tilsagn om tilskud på 500.000 kr. og derover) eller ledelsespåtegnet (ved tilsagn om tilskud under 500.000 kr.).

Regnskabet skal modsvares af udgiftsposterne i det godkendte budget.

Nedenstående budget- og regnskabsskabelon skal anvendes ved indsendelse af regnskaber.

Udbetaling

Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af det indsendte regnskab.

Ansøgningsfrist og praktiske oplysninger

Såfremt kommunen ønsker at forhøje eller nedjustere tilsagn om tilskud fra puljen skal et revideret budget med kommunens forventede forbrug for 2022 sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen senest den 25. august kl. 12.00.

Tilskudsportalen til puljeansøgninger

Budgetter med forhøjet tilsagnsbeløb, der sendes efter dette tidspunkt, vil blive afvist. Det er således også muligt at indsende et nedjusteret budget efter fristen.
Det udfyldte budgetskema skal indsendes på kommunens eksisterende sag under puljen til uddannelsesløft.

Der kan forventes svar primo september 2022.

Spørgsmål kan stilles til star@star.dk

Følgende skabelon skal anvendes:

Budgetskema (Excel)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar til puljen, hvor puljens indhold uddybes/specificeres vil blive offentliggjort på denne side.

 

Sidst opdateret: 08-03-2024