Spring til hovedindhold

Opslag: Sporskifte

Ansøgningsfrist 11-12-2023

Formålet med puljen til sporskifte er at give medarbejdere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte, mulighed for at gennemføre et spor-skifteforløb med henblik på at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Puljen til sporskifte er forlænget med et år med en bevilling på 26,3 mio. kr. på FL § 17.51.04.10. Der kan derfor søges om tilskud resten af 2023.

I forbindelse med Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse er der afsat 26,3 mio. kr. i 2023 til en sporskifteordning.

Bemærk: Der kan være længere sagsbehandlingstid grundet sommerferieperiode.

Målgruppe

Målgruppen er ordinært ansatte medarbejdere, som enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte på grund af fysisk eller psykisk belastende arbejde. Der er ingen krav til, hvilken jobfunktion eller uddannelse medarbejderen har, eller til medarbejderens alder. Virksomheden søger om støtte og tildeles tilskud på vegne af den enkelte medarbejder.

Formålet med puljen

Formålet med puljen til sporskifte er at give medarbejdere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte, mulighed for at gennemføre et spor-skifteforløb med henblik på at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Et sporskifteforløb kan bestå af beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring, erhvervsrettet efteruddannelse og eventuel praktik i en anden virksomhed.

Bekendtgørelse om puljen til sporskifte

Vejledning til sporskifteordning 2023 (pdf)

Sporskifte - ny retning til dit arbejdsliv

Hvad kan man få støtte til?

I kan få økonomisk støtte til, at medarbejderen får vejledning/afklaring, erhvervsrettet efteruddannelse og evt. et praktikophold i en anden virksomhed (andet P-nummer). I kan få støtte til de udgifter, som ikke kan dækkes fra anden side, f.eks. via VEU-godtgørelse. Hvis I kan få VEU-godtgørelse for de kurser, som medarbejderen deltager I, skal I selv søge om dette.

I kan få VEU-godtgørelse, som består af 100 % af dagpengeniveauet, for medarbejderens deltagelse i efteruddannelse og visse former for vejledning.

Virksomheder kan nemt og hurtigt søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud digitalt. Det gør I på

www.voksenuddannelse.dk

I kan læse mere om VEU-godtgørelse på VEU-godtgørelse på nedenstående link

 VEU-godtgørelse.voksenuddannelse.dk

Ansøgerkreds

Puljen kan søges af virksomheder og offentlige organisationer inden for følgende brancher:

  • Anlægsarbejde
  • Daginstitutioner
  • Døgninstitutioner og hjemmepleje
  • Frisører og anden personlig pleje
  • Færdiggørelse af byggeri
  • Hotel og camping
  • Installation og reparation af maskiner og udstyr
  • Landbrug, skovbrug og fiskeri
  • Nærings- og nydelsesmidler
  • Opførelse og nedrivning af byggeri
  • Politi, beredskab og fængsler
  • Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
  • Rengøring
  • Restauranter og barer
  • Slagterier
  • Transport af passagerer
  • Transportmidler
  • Træ og møbler
  • Vand, kloak og affald
  • Serviceydelser i forbindelse med luftfart

Branchekoder

Projektperiode

Hele sporskiftepakken skal kunne gennemføres på 40 arbejdsdage, som efter behov kan spredes ud over et halvt år.

Vejledning og afklaring må højst udgøre fem dage af sporskifteforløbet, og praktik i en anden virksomhed må højst udgøre fire uger eller halvdelen af hele sporskiftepakken.

Sporskiftepakken på i alt 40 arbejdsdage kan udelukkende være kursusdage eller en sammensætning af vejledning og afklaring, kursusdage, og praktik i en anden virksomhed.

Projektets succeskriterier

Succeskriterierne er:

  • at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet, som er i risiko for nedslidning, fordi de ikke længere kan bestride det job eller de arbejdsopgaver, de aktuelt arbejder med
  • at nedslidningstruede medarbejdere ændrer jobfunktion i samme virksomhed eller at medarbejderne hjælpes videre til job hos andre virksomheder.

Kriterier for tildeling af tilskud

Kriterierne for tildeling af tilskud er følgende:

  • at ansøgers branchekode er omfattet af ansøgerkredsen.
  • at ansøger på tro og love erklærer, at forløbet er relevant for den/de pågældende medarbejdere.

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan ydes tilskud til udgifter i forbindelse med vejledning og afklaring, efteruddannelse, videreuddannelse og eventuel praktik i anden virksomhed. Støtten går til deltagerbetaling og lønudgifter, som ikke kan finansieres fra anden side (f.eks. VEU). Lønkompensationen kan maksimalt udgøre 260 kr. pr. time.

Virksomheder kan få omkostninger til administration og koordinering dækket op til fem timer pr. sporskiftepakke.

Der kan maksimalt ydes støtte på i alt 120.000 kr. pr. sporskiftepakke. Udgifterne til de forskellige elementer af sporskiftepakken skal fremgå af budgettet, som vedlægges ansøgningen.

Der kan maksimalt gives sporskiftepakker til 45 medarbejdere pr. virksomhed/arbejdsplads (dog maksimalt 15 pakker pr. år). En virksomhed/arbejdsplads defineres som en produktionsenhed (p-enhed). Antallet af ansøgninger som hver virksomhed kan ansøge er begrænset ift. virksomhedens størrelse:

  • Virksomheder med 1-9 ansatte maksimalt kan ansøge om 3 sporskiftepakker, dog maksimalt 1 i 2023
  • Virksomheder med 10-49 ansatte maksimalt kan ansøge om 8 sporskiftepakker, dog maksimalt 3 i 2023
  • Virksomheder med 50-99 ansatte maksimalt kan ansøge om 15 sporskiftepakker, dog maksimalt 5 i 2023
  • Virksomheder med 100-249 ansatte maksimalt kan ansøge om 30 sporskiftepakker, dog maksimalt 10 i 2023
  • Virksomheder med mere end 250 ansatte maksimalt kan ansøge om 45 sporskiftepakker, dog maksimalt 15 i 2023.

Ansøgning

Ansøgninger skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via styrelsens Tilskudsportal.

Tilskudsportalen til puljeansøgninger

Ansøgningsfristen er fredag den 11. december 2023 kl. 12.00. 

Der kan forventes svar på ansøgningen indenfor 3 - 4 uger efter modtagelse.

Bemærk: Der kan være længere sagsbehandlingstid grundet sommerferieperiode.

Ansøgningen til styrelsen skal indeholde følgende dokumenter:

  • Ansøgning
  • Budget
  • Kursusoversigt
  • Dokumentation for ikke-AMU godkendte kurser (hvor pris, kursusbeskrivelse samt antal kursusdage fremgår)

Spørgsmål kan sendes til puljestyring@star.dk

Til brug for ansøgningen, skal styrelsens skabeloner anvendes:

Ansøgningsskema (pdf)

Budgetskema (Excel)

Kursusoversigt (Word)

Ved hjælp til udfyldelse af ansøgning mm. se nedenstående vejledning:

Vejledning for udfyldelse af ansøgningsskema og budget (Word)

Krav til regnskab

Der stilles krav om indsendelse af slutregnskab senest tre måneder efter projektafslutning. Først herefter kan der udbetales tilskud.

Slutregnskab (Excel)

Ved tilsagn om tilskud for samlet over 500.000 kr. stilles der krav om en kort afsluttende statusrapport om forløbenes gennemførelse samt krav om, at der foretages ekstern revision af slutregnskabet i overensstemmelse med styrelsens bekendtgørelse om administration af tilskud.

Statusrapport (Word)

Fristerne for indsendelse af regnskaber vil fremgå af styrelsens brev om tilsagn.

Ved hjælp til udfyldelse af regnskabsskemaet se vejledning:

Vejledning for udfyldelse af slutregnskab (Word)

Udbetaling

Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af det indsendte slutregnskab.

Forpligtelser ved deltagelse

Ansøgere forpligter sig til at påse, at medarbejderen/medarbejderne gennemfører forløbet i overensstemmelse med ansøgning og budget samt til at bidrage til ekstern evaluering af sporskiftepakkerne.

I forbindelse med stikprøvekontrol af forløb, forpligter ansøger sig til at udfylde en samtykkeerklæring, som skal indsendes til STAR efter forespørgsel. Samtykkeerklæringen findes her.

Samtykkeerklæring (pdf)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar til puljen, hvor puljens indhold uddybes/specificeres vil blive offentliggjort på denne side.

Sidst opdateret: 08-03-2024